24.10.2019
5 min læsetid

Sådan kan Danmark udfase de fossile brændstoffer

Danmark kan i fremtiden blive drevet af 100 procent vedvarende energi, men der er en række udfordringer, som skal overvindes først.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

I dag er samtlige partier undtagen Nye Borgerlige enige i, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Men i 2006 var det politiske klima anderledes køligt, og derfor besluttede IDA i samarbejde med en gruppe forskere fra Aalborg Universitet at udarbejde Danmarks første klimaplan.

Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, var med til at udarbejde planen, og i dag giver han et opdateret bud på, hvordan Danmark kan overgå til udelukkende at benytte vedvarende energikilder på årskonferencen for den grønne alliance Broen til fremtiden.

”Når regeringen kommer med en målsætning om en reduktion på 70 procent, så skal vi op i en helt anden reduktionshastighed end tidligere. Målsætningen er på niveau med det, vi tidligere har foreslået, og det er endda en anelse mere ambitiøst på den korte bane”, fortæller Henrik Lund med henvisning til IDAs klimaplan, der siden er blevet opdateret i 2009 og 2015.

Han peger særligt på tre indsatsområder, der skal håndteres for at Danmark kan overgå til kun at bruge grøn energi. Inden vi kommer ind på dem, er det dog vigtigt at forstå den grundlæggende forudsætning for planen. Princippet er, at Danmark ikke kan bruge mere, end hvad der svarer til vores andel af verdens ressourcer. På den måde kan andre lande teoretisk set følge den samme fremgangsmåde.

Transporten skal være bæredygtig

Det første område, hvor regeringen er nødt til at sætte ind, er transportsektoren. Hvor det er muligt, skal biler og tog køre direkte på el, forklarer Henrik Lund. Det kan for eksempel ske igennem afgiftslettelser på elbiler og ved at udfase biler, der kører på benzin og diesel. Det er dog ikke muligt at omstille hele transportbranchen til el, og derfor kommer brint og bæredygtigt brændsel til at være nødvendigt for at nå målsætningen.

”Når det gælder transport, er vi nødt til at tænke over mangfoldigheden. For der er også lastbiler, der kører med tung transport over lange afstande, samt skibe og fly, der vil have behov for flydende gas eller brændstof”.

Broen til fremtiden

IDA er en del af netværket Broen til fremtiden, der består af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer og forskere. Målet er et CO2-neutralt Danmark basereret udelukkende på grøn energi. Broen til fremtiden har tre hovedkrav til politikerne:

  • Danmark skal være CO2-neutralt i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år.
  • Trafikken skal være bæredygtig. Den kollektive trafik skal være smartere, grønnere og billigere. Der skal være flere cykler og elbiler på vejen.
  • Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen. Den fossile energi skal blive, hvor den er.

 

Da Danmark ikke kan udvikle biomasse nok til at holde transportsektoren kørende, selv hvis ”hele Danmarks areal blev omlagt til rapsmarker”, skal brint spille en væsentlig rolle.

Brinten skal blandt andet udvindes ved at bruge overskudsstrøm fra vindmøllerne i elektrolyseanlæg. Her bliver vanddamp spaltet til ilt og brint i en elektrolysator. Brinten kan efterfølgende bruges til for eksempel at lave metanol eller til at opgradere biogas til naturgas ved at lade CO2’en fra biogas reagere med brinten.

På den måde bliver den overskydende vindenergi lagret som kemisk energi, der kan bruges som brændstof til tung transport af lastbiler og skibe.
En forudsætning for at IDAs plan kan overføres til andre lande er, at aftrykket fra transportsektoren bliver opgjort på samme måde i alle lande, og her forklarer Henrik Lund, at IDAs definition adskiller sig fra flere internationale rapporter.

”Vi tager faktisk mere international fly- og skibstrafik med i Danmarks regnskab, end man normalt gør. Det skyldes, at vi ser på danske skibes bidrag til skibstrafikken internationalt og ikke kun på skibene i de danske havne. Vi medregner også, når en dansk familie tager på ferie i Thailand og ser ikke kun isoleret på danske fly. Omvendt så forudsætter vi, at udlændinge, der lander i danske lufthavne også i et vist omfang, tæller med i deres hjemlandes transportregnskab. Det vigtigste her er, at alle lande opgør deres transport på samme måde, så vi kun får den samlede transportmængde én gang, når vi opgør den”.

Vi skal bruge biomasse i et bæredygtigt omfang

Danmark er den femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa. Ørsted brændte alene 2,3 millioner tons træpiller og træflis af på deres værker i 2018. 90 procent var importeret, hovedsageligt fra USA, Letland og Estland.

Og selv om biomasse er et vigtigt element i den grønne omstilling, nytter det ikke, at biomasse automatisk bliver betegnet som bæredygtigt, som det i øjeblikket er tilfældet i EU.

For det første er det omdiskuteret, i hvilken grad biomasse overhovedet er bæredygtigt, når man for eksempel fælder træer for at producere træpiller. Det skyldes, at der kan gå flere år, før et nyt træ kan binde lige så meget CO2 som det fældede.

 

 

”Hvad det bæredygtige niveau er, bliver stadigvæk diskuteret intenst af forskellige faggrupper. Nogle forskere mener, at det er meget lidt biomasse, der er bæredygtigt, mens andre mener, at vi kan omlægge mange afgrøder. Så det er en diskussion, som er aktuel, og som vi skal blive ved med at tage”, forklarer Henrik Lund, der forventer, at IDA også selv skal justere sit bud på, hvor meget biomasse Danmark kan forbruge bæredygtigt, i takt med at der kommer mere viden på området.

Den grundlæggende udfordring bliver dog ved med at være den samme; at vi i Danmark skal holde os til at bruge en bæredygtig mængde biomasse. I stedet for at importere træpiller fra Baltikum til at bruge i kraftvarmeværker, ser Henrik Lund derfor hellere, at biomassen så vidt muligt kommer fra biogas, organisk affald, halm og træflis og overskudstræ fra skovdriften. På den måde er det muligt at udnytte restprodukter, der ellers ville gå til spilde.

Energien skal deles på tværs af sektorer

Det tredje budskab, som Henrik Lund tager med på årskonferencen for Broen til fremtiden, er at forskellige sektorer i Danmark skal integreres bedre i det, han kalder det smarte energisystem. Her indgår varme- og transportsektorerne for eksempel i ét system med produktionen af sol- og vindmøllestrøm.

”Den billigste måde at lagre vindmøllestrøm er i varme- og transportsektoren, så det er vigtigt, at vi får lavet et system, hvor sektorerne er integrerede med hinanden. Det kan vi gøre med varmepumper, så noget af den overskydende vindmøllestrøm kan blive omdannet til varme, der kan lagres og blive brugt i fjernvarmeforsyningen. Men vi skal også bygge flere elektrolyseanlæg, der kan bruge overskudsstrøm til at lave brint, der kan bruges i transportsektoren sammen med biomassen”.

 

Sammen med sine kollegaer fra Aalborg Universitet har Henrik Lund påvist, at et mere integreret energisystem kan gøre byer som Sønderborg og Aalborg CO2-neutrale ved at konvertere energi på tværs af sektorer. På den måde er det også muligt at undgå, at vi blot producere mere ren energi, der blot går til spilde, fordi den ikke udnyttes.

”Derfor synes vi heller ikke nødvendigvis, at det er særligt bæredygtigt at bygge højspændingsledninger til udlandet og sende vindmøllestrømmen ud af landet. Der giver det mere mening at integrere den overskydende elektricitet i varmepumper og elektrolyseanlæg”, afslutter Henrik Lund.