08.07.2019
4 min læsetid

Studerende sætter tal på Roskilde Festivals CO2-udledning

For festivaler og andre store events er det interessant at se på CO2-udledning. Et hold DTU-studerende arbejdede på årets Roskilde Festival på at skabe et framework, der gør det nemmere for festivaler at måle og estimere CO2-udledninger.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

DTU-teamet består af Sebastian Johannesen, Bæredygtig energi, Anders Nilsson, Business Analytics, og Sarah Hoffmann, Energisystemer og analyse. På billedet mangler Siff Lørup, der læser Vand, Bioressourcer og Miljømanagement

Få emner har fået så meget fokus de seneste år som udledningen af CO2 og konsekvenserne for klodens temperatur. Eventbranchen er et af de områder, hvor der i mange år har været et vist fokus på bæredygtighed og CO2-udledningen. Til globale events som OL og VM i fodbold bliver der fx lavet Greenhouse gas inventory-analyser, der estimerer emissioner.

Det er til gengæld sjældent, tilsvarende analyser bliver lavet på musikfestivaler. Så på Roskilde Festival, hvor bæredygtighed har fået et stort fokus, skal et hold DTU-studerende arbejde med at kortlægge festivalens CO2-udledning og skabe et framework, der kan bruges af Roskilde Festival til at måle udledning på tværs af alle aktiviteter.

“Med vores analyse kommer vi til at kunne sætte tal på CO2-emissioner fra Roskilde Festival. Og så kan den forhåbentlig også sige noget om, hvordan emissionerne er for fx energi, sammenlignet med mad, som Roskilde selv beregner, sammenlignet med transport og hvordan de klarer sig i forhold til andre festivaler,” forklarer Anders Nilsson.

Hvad vil det koste at blive CO2-neutral?

Sammen med tre medstuderende fra DTU har han startet en kortlægning af festivalens CO2-emissioner de tidligere år. De har samlet en række forskellige data om alt fra faktisk strømforbrug til festivalgæsternes egne transportvaner. Samlet skal det give et estimat over både direkte og indirekte emissioner.

Vi kan sige allerede nu, at i 2016 brugte Roskilde kun 20 procent af den diesel, som en gennemsnitlig festival i Storbritannien brugte. Hvilket må siges at være ret godt

Anders Nilsson,
DTU-studerende

Ifølge Anders Nilsson, der studerer kandidatuddannelsen Business Analytics på DTU, er det interessant for festivaler at kende emissionerne af mange grunde. Det giver en klar indikation på, hvor det giver mening at sætte ind med tiltag. Samtidig forklarer Anders Nilsson, at Roskilde Festival ikke kommer til at være CO2-neutrale i alle faser, så i stedet for kun at reducere sin emission, så kompenserer man for den.

“Der kommer vi til at kigge på det europæiske kvotemarked, og hvad det så vil koste at være CO2-neutrale ikke bare på de direkte emissioner, men også på de indirekte emissioner. Og vi vil også kunne sige noget om konsekvensen, hvis alle danske og britiske festivaler går ind og gør den samme indsats og kompenserer,” siger han.

Teamet skal for alvor i gang med at analysere de mange data efter Roskilde Festival, men de første konklusioner kom allerede i analysearbejdet op til festivalen.

“Vi kan sige allerede nu, at i 2016 brugte Roskilde kun 20 procent af den diesel, som en gennemsnitlig festival i Storbritannien brugte. Hvilket må siges at være ret godt,” siger han.

Vigtigt med et fælles sprog

Samtidig er der festivaler, der bruger bæredygtighed som et af deres unikke salgsargumenter og en vigtig del af markedsføringen. Derfor er det også interessant med et fælles sprog og en sammenlignelig metode til at vurdere CO2-udledningen.

Anders Nilsson håber, at det framework, som bliver udarbejdet af de DTU-studerende, kan inspirere andre festivaler, der ønsker at arbejde med deres CO2-aftryk.

“Roskilde Festival er interessant fordi, det er den største festival i Nordeuropa. Så kan man lave et nemt og gennemsigtigt framework for, hvordan man kan måle og estimere en festivals CO2 udledninger på tværs af alle aktiviteter, kan det også være interessant for en mindre festival, der måske ikke har råd til at måle så meget,” siger han

Den viden kan festivalerne så bruge aktivt til at arbejde med at blive mere bæredygtige på selve festivalpladsen via grønne tiltag. Eller de kan bruge den til at beregne, hvordan de skal kompensere via andre projekter. Det kunne fx være via CO2-kvoter, plantning af skov osv.

Overdimensioneret strømforsyning

En af de vigtigste opgaver for de DTU-studerende på selve festivalen bliver at få data på det faktiske strømforbrug i forbindelse med madlavningen. Og især spidsbelastningerne er interessante at se på. Derfor ser teamet ekstra nøje på strømforbruget fra madlavningen til de 130.000 gæster.

“I følge et studie fra Storbritannien foregår det typisk sådan, at en bod melder ind med en forventet max-belastning. Men de indmeldinger er ikke nødvendigvis udført af særligt teknisk kyndige,” siger han og uddyber.

“Så boderne melder typisk ind med et større forbrug, end de reelt set har. Derfor bliver strømforsyningen ofte overdimensioneret. Og det er svært at overdimensionere med el, så de topper op med dieselgeneratorer, og det er både dyrt og dårligt for miljøet. Det giver som udgangspunkt en højere sikkerhedsfaktor, men når der anvendes dieselgeneratorer ender de ofte med at køre på en meget lav udnyttelse og det giver flere emissioner og en lavere virkningsgrad”.

De målinger, som teamet selv står for, bliver suppleret med tal fra Roskilde Festivals egne systemer. Og efterfølgende regner teamet med at kunne lave en matematisk model for, hvordan man kan strukturere energiforsyningen på en anderledes måde, hvorved belastningen kan deles mere jævnt ud, så behovet for generatorerne falder. Det er i hvert fald et af de håb, Anders Nilsson og Co. glæder sig til at teste.

“Det kunne være spændende at se på, hvor meget diesel, man kan spare væk. Kan vi fx helt undgå at bruge diesel på festivalen, vil det være godt, for det er klart en af de store emissionskilder for en festival,” siger han.

Transport er en stor synder

Derudover skal festivalens transportvaner gennemgås, da det er en anden store udledningskilde. Det skal blandt andet gøres via spørgeskemaer til gæsterne om deres trafikvaner.

“Vi opdager forhåbentlig nogle trends, når vi ser på transportvaner. Og af dem er der forhåbentlig nogle, der er særligt kritiske, og som vi kan gøre noget ved,” siger Anders Nilsson og nævner som eksempel, at det kan være, at man i en periode dedikerer et stykke af vejen til bus. Og så kan man regne sig frem til, hvad man så CO2-mæssigt vil få ud af at flytte folk fra biler til bus.