24.10.2019
3 min læsetid

Vi har teknologien: Nu skal vi sikre den grønne omstilling

Trafikken skal være bæredygtig, og Danmark skal være CO2-neutralt i 2040. Derfor er IDA en del af klimaalliancen Broen til fremtiden.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

IDA er en del af klimanetværket Broen til fremtiden, der arbejder for et CO2-neutralt Danmark, der udelukkende bruger grøn energi. Men hvorfor bruger en fagforening tid på klimaet, og skal vi prioritere bæredygtighed over den økonomisk vækst?

Formand Thomas Damkjær forklarer her, hvad IDA vil opnå som en del af netværket, der holder årskonference i dag. 

Hvorfor skal en fagforening beskæftige sig med klimaforandringer?

Klimapolitik bevæger sig mellem naturvidenskab og samfundsforandringer. Klimaforandringer ændrer vores naturgrundlag, og den grønne omstilling vil også ændre vores arbejdsliv og produktionsmønstre. Lige netop arbejdsliv og produktionen er fagforeningens kerneopgave.

Som fagforeninger skal vi sikre, at grøn og retfærdig bliver kodeordene for dansk politik fremover. I IDA har vi de seneste 15 år på vegne af IDAs 125.000 medlemmer arbejdet for, at dansk energi- og klimapolitik både skal levere klimaløsninger og gode job.

Fagbevægelsens rolle er helt central, både for at vi rent faktisk når de klimamål, som skal sikre de fremtidige generationers livsgrundlag og for, at omstillingen ikke efterlader nogen i svinget.

Broen til fremtiden vil stoppe nye boringer efter olie i Nordsøen. Vil det ikke medføre et betydeligt tab for statskassen?

Broens til fremtidens stop handler om nye boringer. Helt konkret den ottende koncessionsrunde, der også bliver kaldt ottende udbudsrunde, handler om, at fire olieselskaber har indsendt ansøgninger til regeringen om at få tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Godkendes den ottende udbudsrunde af regeringen, betyder det, at olie- og gasjagten i Nordsøen forlænges fra 2046 til 2055. Altså fem år efter, at et bredt flertal i Folketinget ønsker, at Danmark skal være fossilfrit og klimaneutralt.

Sidste år tjente den danske statskasse otte milliarder kroner fra Nordsøolien, men indtægterne er faldet stødt de seneste ti år fra 36 mia. kroner i 2008. Samtidig skønner skatteministeriet ikke, at de nye koncessioner repræsenterer nær så stor værdi som tidligere (1,75 mia. samlet, red.).

Hvordan sikrer vi, at den grønne omstilling ikke skader den økonomiske vækst?

Det gør vi ved at vælge smarte løsninger. Løsninger, der er med til skabe job og eksport for Danmark. Det betyder, vi laver gode betingelser for havvindparker, for energieffektiviseringer, for udvikling af electrofuels og andre løsninger hvor el bliver til energikilder, der kan flyde ind i sektorer, hvor el ikke alene kan klare omstillingen som for eksempel electrofuels til flybranchen.

Den grønne omstilling og erhvervsudvikling er to sider af samme sag. Det betyder også, at der skal bruges flere midler til offentlig forskning inden for den grønne omstilling.

IDA mener, at teknologiske løsninger er nødvendige for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Er det ikke risikabelt at satse på teknologi, der endnu ikke er færdigudviklet?

Den globale CO2-udledning er et komplekst net af forskellige typer udledninger, som overskrider både lande- og sektorgrænser. Og der bliver tale om et væld af løsninger, der både involverer ny teknologi og en hel del politisk velvilje og lovgivning.

I IDAs Energivision 2050, der er blevet til i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og IDAs medlemmer, vurderer vi, at langt den største del af den teknologi, der skal bruges for en grøn omlægning af energisystemet i Danmark, allerede er på hylderne. Vi kan jo stadig forbedre vindmøller, solceller, solvarmeanlæg og biogas, men det handler mere om optimering end egentlige opfindelser.

På nogle områder er der dog også brug for nye løsninger. Det gælder særligt inden for lagringen af sol- og vindenergi. Men grundlæggende mener jeg ikke, at den grønne omstilling har brug for, at vi venter på ny teknologi. Teknologien er hele tiden i proces og udvikler sig, når vi opdager nye behov, derfor handler det ikke om at vente på at noget er færdigudviklet. Det handler om at stille sig ambitiøse mål og give plads og økonomi til udvikling. Så kan vi efterfølgende sælge løsningerne til dem, der i dag sidder på hænderne.

Broen til fremtiden

IDA er en del af netværket Broen til fremtiden, der består af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer og forskere. Målet er et CO2-neutralt Danmark basereret udelukkende på grøn energi. Broen til fremtiden har tre hovedkrav til politikerne:

  • Danmark skal være CO2-neutralt i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år.
  • Trafikken skal være bæredygtig. Den kollektive trafik skal være smartere, grønnere og billigere. Der skal være flere cykler og elbiler på vejen.
  • Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen. Den fossile energi skal blive, hvor den er.