Hvis sommer betyder fordybelse for dig, har vi samlet en buket af vores bedste webinarer, hvor du bliver klogere på nogle af tidens vigtigste emner.
af IDA
I samarbejde med IDA og ANE interviewede DR's tech-korrespondent Henrik Moltke Edward Snowden under CPH:DOX.
Det er ikke naturbestemt at være træt, når du vågner, humørsyg sidst på eftermiddagen, sliksyg i aftentimerne eller udbrændt længe før sengetid. Men hvis dine kostvaner og din øvrige livsstil bringer kropskemien i ubalance, så er det akkurat, hvad der sker. Få en let indkørsel i antiinflamatorisk kost med ernæringsekspert Martin Kreutzer, som giver konkrete tips og tricks.
Se hele webinaret med Martin Kreutzer
IDAs cheføkonom Martin Kyed fortæller i dette webinar om tendenserne på arbejdsmarkedet i lyset af corona-krisen. Kyed har dugfriske tal med for ledighed og nye ansættelser og graver i andre statistiker for at sætte tal på både bekymringer og optimismen. Vi diskuterer om frosten er ved at bide sig fast i for IDAs medlemmer og Danmark generelt eller om der er varmere tider på vej?
Se hele webinaret med IDAs cheføkonom
Coronakrisen har vist os, at digitale rettigheder og kontrol af tech-monopoler er vigtigere end nogensinde, mener Magrethe Vestager i dette webinar. Hun diskuterer Europas digitale fremtid med den amerikanske stjerneprofessor Shoshana Zuboff, som kommer med den foruroligende udmelding “I al væsentlighed marcherer vi nøgne ind i det digitale århundrede”.
Se hele samtalen mellem Zuboff og Vestager
Hvad betyder kunstig intelligens for den gennemgribende overvågning, vi oplever i disse år? Det taler DRs tech-korrespondent Henrik Moltke om med den berømte whistleblower Edward Snowden på en direkte forbindelse fra hans eksil i Rusland. Samtalen foregik under CPH:DOX i forbindelse med digital visning af filmen iHuman, som du kan se på CPH:DOX's hjemmeside i samarbejde med IDA.
Se samtalen med Edward Snowden
Hvis du allerede har sat dig ind i de grundlæggende principper bag fremtidens bæredygtige teknologi Power-to-X, så har du muligheden for at tage skridtet videre med denne debat. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen taler med kloge hoveder, om hvorfor teknologien er så vigtig for den grønne omstilling og hvordan vi går fra forskning til storskala?
Se hele debatten om Power-to-X
IDA laver hvert år et væld af webinarer, og du kan finde dem alle sammen her. De spænder over dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.