13.01.2021
5 min læsetid

Ansatte på universiterne er pressede: ”Vi kæmper fra tue til tue"

Carsten Eckhart Thomsen har forsket i tre årtier, men han har aldrig set de universitetsansatte være spændt så hårdt for som nu. Mange bruger en fjerdedel af tiden på at søge midler, og dagligdagen er præget af usikkerhed og grænseløse arbejdstider.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Carsten Eckhart Thomsen er formand for IDA Offentlig og en fremmed fugl på Københavns Universitets odontologiske institut, der uddanner tandlæger.

Som uddannet civilingeniør i Elektronik-, Stærk- og Svagstrøm var det ikke en oplagt karrierevej, men ikke desto mindre har den i dag 60-årige lektor været på instituttet i 27 år, hvor han blandt andet har forsket i monitoreringssystemer til operationer og udgjort en del af ”universitetets rygrad” som underviser.
Over de årtier har han været vidne til en erodering af arbejdsvilkårene, der særligt det seneste årti er blevet voldsommere og nu begynder at slå revner under universiteternes fastansatte.

Når man hører om hans egen vej ind i universitetsverdenen, får man ellers ikke indtryk af, at vilkårene var meget bedre et par årtier tilbage.

Han måtte selv skifte mellem tidsbegrænsede stillinger, en undervisningstjans på deltid og et forskningsophold i London, der løb tør for penge, inden han ad omveje endte på Københavns Universitet, hvor han fik en stabil ansættelse som lektor.

Alligevel insisterer han på, at de universitetsansatte havde bedre vilkår dengang.

”Det var langt, langt, langt nemmere at skaffe mindre bevillinger på op til fem-seks år til projekter, der kunne drives af en eller to personer.

Sammenlignet med i dag var der flere frie offentlige midler i forhold til, hvor mange vi var om buddet”, fortæller Carsten Eckhart Thomsen, der har været tillidsrepræsentant i IDA i 22 år.

Store forskningscentre dominerer

Adgangen til forskningsmidler er noget af det, der har forandret sig mest i løbet af Carsten Eckhart Thomsens karriere.

I dag fylder eksterne midler stadig mere på universiteterne, og ofte bliver de samlet på store forskningscentre ledet af højtprofilerede forskere og bemandet af medarbejdere på tidsbegrænsede kontrakter.

”Det trækker penge væk fra de mindre projekter, der i virkeligheden er dem, der giver det største afkast pr. investeret krone, fordi de har mulighed for at afprøve nogle helt anderledes og eksperimenterende ting”, forklarer Carsten Eckhart Thomsen.

Da de eksterne midler udelukkende bliver givet til forskning, trækker forskningscentrene på universitetets administration, bygninger og støttefunktioner, men uden at bidrage til den daglige drift – undervisningen – som det fastansatte personale står for. Det er med til at gøre vilkårene for de fastansatte sværere, mener Carsten Eckhart Thomsen.

”Det bliver et problem, når omfanget af eksterne bevillinger bliver for stort sammenlignet med finanslovsbevillingerne, og jeg mener, at vi for længst har nået det niveau. På det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor jeg selv sidder, er vi tæt på, at to tredjedele af fakultetets omsætning er eksterne midler”.

De store forskningsprojekter har bedre vilkår for at tiltrække finansiering, og derfor anslår Carsten Eckhart Thomsen, at succesraten på ansøgningerne for de øvrige forskere er halveret over de seneste år, så de nu skal forvente at sende mindst 20 ansøgninger for at få bid.

”Vi hører ofte fra kollegaer, at de bruger 25 procent af deres tid på at søge midler til deres forskning”.

Udover at det medfører et produktionstab for den enkelte forsker og universiteterne, har det indflydelse på, hvem der bliver ansat.

”Kommer du ind som lektor, er der nærmest en forventning om, at du kommer ind ad døren med en pose penge, der kan dække din egen løn. Det er næsten lige så vigtigt, at du er god til at fundraise, som at du er en dygtig underviser”.

”Derudover har vi en hypotese om - for det er svært at bevise – at det kan være med til at afskrække kvindelige ansøgere. Det er blevet så usikkert, om man kan få midler til at fortsætte sit projekt eller arbejde, at det forplanter sig som en usikkerhed i hele ansættelsen”.

Aftenundervisning presser de ansatte

Hvis forskningen er universitets ene ben, er undervisningen det andet, og begge halter i øjeblikket, hvis man spørger Carsten Eckhart Thomsen.

”Allerede for syv år siden lavede man en omkostningsanalyse, der viste at uddannelserne var underfinansierede. Det er bestemt ikke blevet bedre efter omprioriteringsbidraget, som dog heldigvis er blevet annulleret nu”.

For et år siden vedtog Folketinget udgifter til at øge optaget på STEM-uddannelserne, men Carsten Eckhart Thomsen advarer om, at man ikke kun skal se på antallet, men også kvaliteten af de kandidater, der bliver færdige. Allerede nu frygter han, at undervisningen er ved at blive udvandet, fordi underviserne har mindre tid til forberedelse, hvilket gør det sværere at gennemføre praktiske øvelser og at give den feedback, som de studerende efterspørger.

Samtidig prøver ledelsen på flere universiteter, herunder Københavns Universitet, at spare huslejeudgifter ved at begrænse brugen af lokaler og faciliteter, og det gør arbejdsdagen længere for de ansatte.

”Vi fornemmer et pres for at skulle levere undervisningsmoduler – ikke bare inden for den normale arbejdsdag – men også om aftenen. Det skaber et enormt træk på underviserne, at arbejdet i endnu højere grad bliver grænseløst”.

”Samtidig er mange ved at brække nakken på hele tiden at skulle ændre undervisningen. Den skal tilrettelægges anderledes, optimeres til e-læring og virtuelle værktøjer, og det er kun blevet forstærket af coronakrisen. Det berører særligt de yngre, som måske skal bevise noget mere for at få den næste varige stilling, for vi ved alle sammen, at ledelsen udelukkende fokuserer på, hvad der leveres af forskning. At undervisningsdelen skal køre godt, tager de for givet. Man kan ikke få nogen pluspoint på den konto, den kan kun gå i minus”.

”Vi kæmper fra tue til tue”

Da vi taler, har Carsten Eckhart Thomsen, der er IDAs forhandlingsleder ved de offentlige overenskomstforhandlinger, netop afleveret kravene for OK21. Lønnen for den fastansatte lektorgruppe er et centralt punkt, fortæller han, inden han i næste åndedrag erkender, at det har lange udsigter under de nuværende omstændigheder.

”Det er et dyrt krav og dermed ikke særligt sandsynligt”.

Han peger på, at lønforholdene er en kilde til frustration blandt lektorerne, der sakker efter deres fagfæller i det private erhvervsliv.

”Vi bliver ofte mødt med overraskelse, når der kommer nyansættelser, over hvor dårligt lønnet personer med en høj akademisk kompetence er i det offentlige.

Det er typisk fra folk, der har været ude i det private erhvervsliv på et tidspunkt”.

”Gruppen af lektorer er rygraden i vores undervisnings- og forskningsmiljø, men udviklingen af deres løn og tillæg er meget begrænset. Der er en svag udvikling i de første ti år, men derefter er der en stagnering, og så ser de reelt ikke en lønudvikling resten af karrieren”.

Mens lønnen bliver svær at rykke, håber han, at vilkårene for de medarbejdere, der er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, kan forbedres. Blandt andet kan ph.d.-studerende kun få forlænget den tid af deres barselsorlov, der er placeret inden for ansættelsesperioden.

Så længe rammevilkårene for universiteterne ikke ændrer sig, har Carsten Eckhart Thomsens arbejde som henholdsvis tillidsrepræsentant og forhandler dog mest karakter af brandslukning.

”I øjeblikket kæmper vi fra sten til sten og fra tue til tue. Det handler om at få medindflydelse, særligt i nedskæringstider, så vi kan hjælpe vores kollegaer bedst muligt. Det betyder ikke, at vi kan redde de stillinger, der står til at blive skåret væk. Men vi kan arbejde på, at det rammer så få som muligt”.

Skal vilkårene reelt forbedres, kræver det en national indsats, vurderer han afslutningsvis.

”Det er klart, at ønskerne hos vores medlemmer og ude på universiteterne er større, end dem vi kan indfri lokalt. Så det handler om at tage et langt sejt træk, og det er ikke et overstået kapital. Jeg tror særligt, at vi skal fokusere på forskningsdagsordenen og på at øge andelen af BNP, som vi bruger på forskning”.

”Derudover skal vi minde politikerne om, at vores uddannelser langt hen ad vejen er underfinansierede, og at vi skal prioritere dem, hvis vi vil have de kvalitetsuddannelser, vi gerne vil være kendte for i Danmark”.

Carsten Eckhart Thomsen
  • Formand for IDA Offentlig
  • Tidligere formand for og medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget
  • Lektor på Københavns Universitet, Institut for Odontologi
  • Uddannet Elektronik-, Stærk- og Svagstrømsingeniør,
  • Ph.d. i Medicoteknik