Biohacking

Forstå biohacking på 5 minutter

Den menneskelige krop anno 2018 er i fremtiden at betragte som en mobiltelefon inden smartphonens opfindelse.

I fremtiden vil vi være spækket med applikationer til at udføre specielle opgaver. Vi vil have dimser i hovedet, så vores hjerne, ører og øjne er optimeret til lige præcis det, vi laver. Vi vil have små nanodroner løbende i blodbanerne til at kurere kræftceller. Og så vil vi allerede ved fødslen være fysisk flottere end gennemsnittet i dag, fordi genredigering er blevet hverdagskost.
Det er i hvert fald de spredte visioner i det stadigt voksende biohacker community. Her er målet i det store hele at bryde ind i vores kroppe – at hacke dem – og med teknologi og biovidenskab at skabe en bedre version af os selv.

Ordet hacking går langt tilbage, men i nyere tid forbindes det ofte med it-verdenen. Det kommer af det engelske ord for at hakke i noget rent fysisk. I it-verdenen er hacking historisk associeret med en ulovlig indtrængen – at skaffe sig ulovlig adgang til et computersystem, som det hedder ifølge Dansk Sprognævn.

Lev evigt eller dø, mens du prøver

Hackerbegrebet har dog udviklet sig gennem tiden med fremkomsten af såkaldte white hat hackers. Disse udnytter evnen til at trænge ind i andres eller egne computersystemer med det formål at forbedre sikkerheden.

Det er den del af hackerkulturen, biohacking oftest forbindes med som et værn mod sygdomme, handikap og alderdom. I disse år popper store biohacking-konferencer op i USA, Finland og Canada, hvor startups, forskere og store virksomheder mødes.

Amerikanske Ray Kurzweil er en af dem, der tror fuldt og fast på, at vi en dag vil nå en fremtidsvision, der altid har fyldt meget i menneskets bevidsthed: At leve evigt. Den 70-årige amerikanske opfinder og tidligere udviklingschef hos Google tror sågar, at det vil ske i hans egen levetid. Derfor tager han dagligt op mod 100 piller for at stoppe aldringsprocessen.

Genteknologi og tænkehjelme

Biomedicin er kun en af de mange metoder til at forbedre menneskekroppen. Biohacking favner også genredigering, laser- og proteseteknologi og meget mere.

I Danmark er firmaet PlatoScience i gang med at udvikle en tænkehjelm. Tænkehjelmen sender små elektroniske bølger gennem hjernen og stimulerer specifikke dele af hjernen. Den kan indstilles til at hjælpe mennesket med at være kreativ eller til at fokusere bedre, når man fx arbejder intenst eller studerer.

Men der er også forsøg i gang, der i højere grad peger mod Ray Kurzweils forudsigelser. Rundt i verden render enkelte mennesker rundt med et helt særligt sølvarmbånd om håndledet. Armbåndet viser, at det dets ejer straks efter en naturlig død skal nedkøles og sendes til Cryonics Institute i Michigan, hvor de vil blive opbevaret ved minus 196 grader. Det kaldes kryopræservering.

Genteknologien rykker også i disse år. Særligt efter den banebrydende og omdiskuterede Crisper/cas9-teknologi gjorde sit indtog. Teknologien er af mange blevet beskrevet som en slags gensaks, som kan klippe uønskede dna-stykker væk. På den måde kan vi måske en dag meget præcist designe vores gener.

Alt sammen peger det mod, at biohackerne med tiden eliminerer de begrænsninger, den menneskelige krop sætter. Det har givet nyt liv til store etiske diskussioner, om hvad det egentlig vil sige at være menneske og følgerne af det evige liv.

Men inden, man tager munden for fuld af fremtidsdystopier og utopier, er det værd at huske på, at biohacking er en oldgammel disciplin. Egypterne opdagede for 3.000 år siden, at strøm havde en effekt på den menneskelige hjerne og brugte elektriske ål til at modvirke migræne. Siden 1960 har folk med hjerteproblemer, rendt rundt med en pacemaker under huden. Og kunstig befrugtning af kvinder er blevet normalt.

Men biohackerne er blevet flere.