Dansk tænkehjelm sætter strøm til hjernen på 500 brugere

Pretotyping og konstant brugerindragelse var nøgleelementer for startup-virksomheden PlatoScience i arbejdet med at skabe hjerne-hjelmen PlatoWork. Via elektriske impulser til hjernen kan den hjælpe dig ind i en mere kreativ eller fokuseret tilstand.

af Rene Pedersen

“Vi startede ud med at bygge den hurtigste og nemmeste version af noget, der kunne være det endelige.,” fortæller Balder Onarheim om det indledende arbejde med PlatoWork, der startede i efteråret 2015.

For 3000 år siden opdagede egypterne, at strøm har en effekt på den menneskelige hjerne. Det udnyttede de blandt andet til at modvirke migræne ved hjælp af elektriske ål.

Gennem historien er strøm blevet brugt mere eller mindre raffineret, indtil man for 20 år siden fandt ud af, at der skal en meget lille mængde strøm til for at opnå en ret stor effekt. Og den viden har danske PlatoScience draget nytte af med en egenudviklet “tænkehjelm”. 

Selv om mennesket har sat strøm til hjernen i årtusinder, er der stadig stor splittelse om, hvordan man bruger den viden, og hvorfor der er stor forskel på, hvordan - og i hvilken grad - strøm til hjernen påvirker folk.

“Hvis jeg sender strøm ind i hjernen på folk, er der nogle, der får en effekt, og der er nogle, der ikke mærker en effekt. Men det er helt sikkert, at det har en effekt på hjernen,” fortæller Balder Onarheim, der er stifter og direktør i PlatoScience.

Virksomheden blev stiftet i 2015 og sælger i dag en hjelm - et forvokset headset - som sender strøm ind i hjernen. Det hjælper hjernen i retningen af at være mere kreativ eller mere fokuseret - alt efter hvad brugeren ønsker. Virksomheden udspringer fra neuroforskningen, hvor Balder Onarheim og firmaets anden stifter, Morten Friis-Olivarius i flere år har arbejdet på at prøve at forstå, hvordan kreativitet opfører sig i hjernen. Det har givet en hypotese om, hvordan hjernen helst skal se ud, når man skal være kreativ. Den tilstand forsøger PlatoWork-hjelmen at genskabe med elektriske impulser.

Balder Onarheim fortæller, at PlatoScience basalt set har taget velkendt forskning og en velafprøvet metode fra laboratoriet og gjort den tilgængelig for helt almindelige forbrugere. I dag er udstyret, som bliver brugt i laboratorierne, ifølge Balder Onarheim “absurd dyrt”, og det er der som sådan ikke nogen grund til.

“Princippet er ikke så komplekst, at man ikke skulle kunne gøre det til noget “consumer venligt”. Så det, vi gjorde, var at sige: Kan vi bygge den komplekse laboratorieteknologi op på en simpel måde, der både teknisk og brugerinteraktion-mæssigt fungerer, så hvem som helst kan finde ud af at bruge det,” siger han.

Et utal af versioner på vejen

Projektet handler om at tage teknologien ud af laboratoriet og give den til brugeren. Derfor var det vigtigt for PlatoScience at møde rigtige slutbrugere så tidligt som muligt. Det førte til et forløb baseret på design thinking, brug af pretotyping og et begreb PlatoScience kalder “crowdscience” - altså en afart af citizen science, hvor brugerne er med til at skabe forskningen.

“Vi startede ud med at bygge den hurtigste og nemmeste version af noget, der kunne være det endelige. Det var en kolos af et headset,” fortæller Balder Onarheim om det indledende arbejde, der startede i efteråret 2015.

PlatoScience fandt samarbejdspartnere, som syntes, det var en spændende teknologi og generelt tændte på biohacking. Og så gik de ellers i gang med at udvikle produktet, lave prototyper, få feedback og starte forfra i jagten på et bedre produkt.

“Jeg har ikke tal på, hvor mange versioner af produktet, vi har været igennem, før vi endte på det, vi nu sælger,” siger Balder Onarheim.

De første udgaver, der var gode og brugervenlige nok til, at PlatoScience kunne sende dem med brugere hjem, blev færdige i maj 2016. De indeholdt fire programmer: To programmer der skal få brugerne i et mere kreativt og nytænkende tilstand (drømmende og mindebaseret) og to, der skal få folk til at arbejde mere fokuseret.

Siden har virksomheden talt med brugere, hentet data fra den smartphone-app, som er tilknyttet PlatoWork, og lyttet til brugere i det digitale forum, som blev skabt til formålet. Altså en god kombination af etnografiske studier og data indsamling.

Den seneste udgave blev sendt ud i et stort parti i slutningen af 2017. Den indeholder også flere muligheder for, at brugeren kan give feedback direkte fra appen i forhold til at beskrive, hvordan sessionen var, og om de mærkede en forskel.

CrowdScience er vejen til at forstå hjernen

Ifølge Balder Onarheim er et af de spændende aspekter ved PlatoScience, at man har brugt designmetoder og brugerinddragelse på noget, der traditionelt har været rent laboratoriebaseret. De meget kontrollerede forsøg kan være unaturlige for brugerne, men ved at give teknologien til mennesker, så de kan bruge den i deres hverdag, kan man også begynde at finde ud af, hvordan den giver værdi for brugere, som ikke er i et laboratorie.

“Det er et generelt problem med neuroscience, at alt, du ved om hjernen, kommer fra laboratorierne. Så vi ved ikke så meget om hjernen, når den er sig selv. Og det prøver vi at opnå ved crowd science,” siger han.

Mere end 500 brugere har i dag testet PlatoWork, og fra at være et produkt, der i høj grad var tænkt til folk, der sad med kreative opgaver, kigger PlatoScience i dag også mod helt andre brugssituationer.

“Vi har set stor interesse for mere tunge miljøer. Programmering og de tunge ingeniørfag. Vi har også en del kontakt fra jurister, som har købt produktet,” siger Balder Onarheim og beretter samtidig om stor interesse fra studerende og gamere.

Han fortæller, at der er en direkte kobling mellem de erfaringer, brugerne byder ind med, og de varianter, som i dag eksisterer og er under udvikling.

“Lige nu arbejder vi med to nye versioner. En for computerspil og en til brug for forskere, som har andre programmer og som er mere fleksible,” siger han.

Ikke en mirakelkur

Ifølge Balder Onarheim er det vigtigt, at man ikke får indtryk af, at PlatoWork er en mirakelkur og enløsning, der virker ens for alle. Hjelmen er fortsat under udvikling, og der er lang vej til en fuld forståelse af, hvad teknologien præcist kan bruges til, hvorfor den virker for nogen, men ikke for andre, og hvilke brugssituationer, den vil kunne løse i fremtiden.

“Vores teknologi har ikke mulighed for at tvinge hjernen til at gøre noget, den ikke allerede prøver på. Vi kan kun påvirke de pågående processer i positiv eller negativ forstand. Men ikke noget, der ikke var der i forvejen,” siger han.