09.02.2021
3 min læsetid

Det kræver en stærk holdindsats, når corona-vaccinen skal ud

Biokemiker Gregers J. Gram arbejder med kollegaerne fra Statens Serum Institut benhårdt for at få de mange tusinder vaccinedoser ud til danskerne, som lige nu danner grundlaget for at Danmark er EU-mestre i vaccineudrulning.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Gregers J. Gram begyndte at forske i vacciner, da HIV var den store trussel. Nu hjælper han med at distribuere corona-vacciner på Statens Serum Institut.

Biokemiker Gregers J. Gram og hans team arbejder benhårdt for at få de mange tusinder vaccinedoser ud til danskerne, som lige nu danner grundlaget for, at Danmark er europamestre i vaccineudrulning.

Det er ikke meget Gregers J. Gram vil tage æren for. Han rydder jo bare vejen for alle de mennesker, som i virkeligheden udfører arbejdet, som han siger.

Ikke desto mindre har Gregers J. Gram siden september været projektleder for en stor del af den indsats i Statens Serum Institut (SSI), der sørger for, at corona-vaccinerne fra Pfizer-, Moderna- og AstraZeneca-fabrikkerne kommer sikkert ud til danskerne.

Det har hans team gjort så effektivt, at Danmark lige nu er de hurtigste i EU, når det gælder andelen af færdigvaccinerede borgere. I skrivende stund har 2,52 procent af danskerne modtaget to stik af en vaccine og er dermed fuldt vaccineret mod coronavirus.

“Jeg føler mig da en lille smule beæret over at arbejde med det. Det er så vigtigt for Danmark og for verden, og nu er jeg på en måde blevet en brik i, hvor godt Danmark kan gøre det her, så det synes jeg bare er fantastisk,” siger Gregers J. Gram.

Fra HIV til corona

Gregers er uddannet biokemiker. Han har en ph.d. i vacciner, hvor han blev tilknyttet udviklingen af en HIV-vaccine, som en vis overlæge og virusforsker, Anders Fomsgaard, stod for.

Gregers J. Gram

52 år

Uddannet biokemiker i 1994.

Tog i 2010 en MBA i ledelse, forretningsudvikling og strategi.

Begyndte at forske i vacciner, da HIV var den store trussel. Nu hjælper han med at distribuere corona-vacciner på Statens Serum Institut.

Jeg opdagede, at jeg var hammergod til ikke at sidde og kigge ned i et reagensglas på et laboratorium, men få mennesker til at arbejde sammen og se de større sammenhænge.

Gregers J. Gram,
Projektleder, Statens Serum Institut

“Jeg havde en interesse for virus. Og dengang var HIV meget aktuelt. Folk døde af det. Der var hverken en behandling eller en vaccine. Det eneste man kunne gøre, var at beskytte sig. Så det synes jeg, var min tids store udfordring,” fortæller Gregers J. Gram.

I arbejdet med HIV-vaccinen fik Gregers J. Gram en mere koordinerende rolle som projektleder. Han fandt ud af, at det havde stor værdi, at han var i stand til at oversætte teknisk sprog mellem mange forskellige faggrupper.

“Jeg opdagede, at jeg var hammergod til ikke at sidde og kigge ned i et reagensglas på et laboratorium, men få mennesker til at arbejde sammen og se de større sammenhænge. Hvornår skal hvad gøres, hvem skal ind over, hvordan skal man få dem til at arbejde sammen,” husker han.

I 2010 tog han derfor en MBA, en toårig deltidsuddannelse i ledelse, forretningsudvikling og strategi.

Medierne efterspørger en vaccinestrategi

I september 2020 var det så Gregers, pilen pegede på, da der skulle bruges en projektleder til at stå i spidsen for et team, der fik til opgave at klargøre distributionen af de kommende vacciner, så snart de blev officielt godkendt.

Tidlig lørdag morgen d. 26 december 2020 ankom de første knap 10.000 covid-19-vacciner fra Pfizer til Statens Serum Institut. Foto: SSI

Gregers’ gruppe består af mange faglige eksperter, der hver især er ansvarlige for de enkelte led i distributionskæden. Det er lagerfolk, faglige eksperter til kvalitetstjek og indkøb af udstyr. Kæden som en fungerende helhed, havde Gregers J. Gram ansvaret for.

I starten poppede nye spørgsmål op over alt i en strøm af mails og telefonopkald. Hvilke vaccineproducenter er der ved at blive lavet aftaler med, hvor mange doser kan de sende ad gangen og hvordan skal de opbevares?

“Så kom det op i medierne, at der ikke var nogen vaccinationsstrategi, og så tog vi det med i vores ugentlige projektmøder. Er det børn, ældre, sårbare eller hospitalspersonalet, der skal vaccineres først? Det begyndte så småt at blive en flaskehals,” fortæller han.

Ekstreme frysere og adgangskontrol

Anden juledag ankom de første doser af Pfizers og Biontechs vaccine til Statens Serum Institut under stor mediebevågenhed.

SSI’s nye frysere til opbevaring af de covid-19-vacciner, der kræver frost. Hver fryser kan rumme ca. 40.000 vaccinedoser. Foto: SSI

Inden da var der blevet indkøbt specialfremstillede frysere til vaccinen, der skulle opbevares under 70 minusgrader. Fryserne skulle godkendes af lægemiddelstyrelsen. Der skulle opsættes adgangskontrol til indgangen. Og fryserne skulle tilkobles et overvågningssystem, så de rigtige mennesker blev alarmeret, hvis temperaturen bliver for høj.

Alting var klappet og klart. Hvert et led i distributionskæden var smurt, og Gregers j. Gram kunne med ro i maven åbne computeren fra tid til anden i juleferien i vished om at hans kollegaer havde styr på deres del.

“Da vaccinerne kom, var det bare om at trykke på knappen og sige go. Så var det selvfølgelig op til de vigtige mennesker, som skulle sørge for kvalitetstest, distribution og lagerhåndtering,” siger han.

Som saftevand

Én ting, der har overrasket Gregers J. Gram meget, er, at producenterne har designet deres vacciner til massevaccination.

“De fleste af vaccinerne kommer i multidoserør. Det gør, at transportvolumen er meget mindre, end hvis det var enkelte doser. Og så er det lavet sådan, at de er ret små, fordi vi selv skal tilsætte saltvand. Det er ligesom saftevandskoncentrat. Det er billigere at transportere saftevand end sodavand, for der transporterer du ikke alt vandet,” forklarer Gregers J. Gram.

12. januar ankom første dosis af den anden godkendte vaccine til Statens Serum Institut, Moderna. Den kommer i ti-dosis rør, hvor Pfizers rør indeholder fem doser. Til gengæld skal Moderna ikke fortyndes, og den kræver kun en opbevaringstemperatur på 20 minusgrader.

“Nu er det vigtigt at holde tungen lige i munden, så alle ved, hvordan den skal behandles. De fem hospitalsapoteker i regionerne, Færøerne og Grønland skal alle have deres infrastruktur i orden og have den helt rigtige information, så vi sikrer os, at det ikke bliver blandet sammen. Der kommer jo også flere vacciner henad foråret,” siger han.

Lørdag ankom de første doser af den nyeste vaccine AstraZeneca. Til den har Gregers og teamet ikke været nødsaget til at købe specielle frysere, da den kan opbevares i et almindeligt køleskab.

Snart 100.000 vacciner om dagen

I januar udtalte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at regionerne i løbet af februar skal være i stand til at vaccinere 100.000 danskere om dagen.

Det kan de kun, hvis Statens Serum Institut kan sørge for, at bunker af kvalitetstjekkede vaccineleveringer kommer sikkert igennem alle led i distributionskæden fra fabrikkerne rundt omkring i verden og frem til hospitalsapotekerne.

Men det bekymrer ikke Gregers J. Gram synderligt.

“Selvfølgelig er volumen vigtigt. Men SSI er jo vaccinedistributør, og vi har jo uddelt 1,4 millioner influenzavaccinationer her over vinteren. Det er faktisk vores arbejde. Så det er vi ikke så nervøse over,” siger han.

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA