28.04.2017
3 min læsetid

Google kan vi sende mennesker til Mars om 5 til 8 år

Det går formentlig mange år, før vi sender mennesker til Mars. Men hvis vi virkelig ville og investerede enorme beløb, kunne vi ifølge professor John Leif Jørgensen fra DTU have mennesker på Mars i løbet af et årti.

Rene Pedersen

afRene Pedersen

Da USA 20. juli 1969 for første gang landsatte et bemandet fartøj på Månen, var det ikke bare en af menneskehedens helt store milepæle, der blev nået. Det er også et pejlemærk i forhold til, hvad mennesker kan, hvis ambitionerne er store nok, og hvis der bliver investeret massivt i at nå de mål. For forud var gået et årelangt kapløb med USSR, og i en periode beskæftigede Apollo 11-projektet ikke mindre end 400.000 mand.  

Tidligere på ugen var John Leif Jørgensen fra DTU Space i studiet i IDA Fremtidsupdate, og her endte snakken helt naturligt på det næste store mål i menneskelig rumfart, Mars. Her fortalte han, at det ligger 10 år ude i fremtiden, før vi er i stand til at hente nogle af de prøver tilbage til jorden, som de første Mars-undersøgelser har opsamlet og gemt til senere afhentning. Det fik vært, Rolf Ask Clausen til at spørge, hvad tidsperspektivet var, for at sætte mennesker af på Mars. 

"Det kommer helt an på, hvor mange penge, man putter i det. Hvis vi fik Google i ryggen, og de virkelig ville det, så kunne man gøre det i løbet af kort tid. Altså 5 til 8 år," lød det overraskende svar, som fik Rolf Ask Clausen til at spærre øjnene op. 

"Hvis man ville. Men alt sammen går i en naturlig udvikling. Man accellerer ikke udviklingsforløbene, som du typisk gør det i industrien, når det skal gå virkelig stærkt," forklarede John Leif Jørgensen og pegede på SpaceX, som er kendt for at slide sine ingeniører ned, fordi der er sat nogle ekstremt ambitiøse mål af ledelsen. Men det har også omkostninger.

"Du kommer ind som 25 årig ingeniør, når du er 30 er du totalt udslidt. Til gengæld har du et flot stempel på CV'et," sagde John Leif Jørgensen.  

Se hele webinaret, hvor John Leif Jørgensen også fortæller om den næste Mars-rover, hvilke udfordringer der er ved at lande på Mars, hvor det er interessant at søge efter liv, Ion-motorer og meget andet. 

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev

Læs mere

Netværk

Meld dig ind i IDA Space

IDA Space er et fagligt netværk for alle med interesse for livet, universet og teknologien og forskning i rummet. Igennem året afholder vi forskellige arrangementer, events og ture med fokus på forskning og teknologi i rummet.

Læs mere