Drømmer du om at prøve kræfter som facilitator?

Fristen for ansøgning er desværre overskredet.

Hvem kan ansøge?
Kvinder sidder ved et bord

Du behøver ikke at have erfaring med facilitering fra tidligere. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, er struktureret og har gode sociale kompetencer.

Marianne Ehlers,
Professionel facilitator og ansvarlig for IDA Netværksgrupper
Har du spørgsmål?
 

FAQ for IDAs netværksfacilitatoruddannelseLink kopieret

Få svar på dine spørgsmål her.

Hvor mange facilitatorer bliver optaget på uddannelsen?

Der optages 10 nye netværksfacilitatorer pr. uddannelse. 

Hvad er udbyttet af IDAs netværksfacilitatoruddannelse?

Når du har gennemført IDAs facilitatoruddannelse, har du trænet rollen som facilitator og afprøvet konkrete metoder, så du kan designe udbytterige netværksmøder ved at vælge og anvende metoder, der passer til ønskede mål og resultater.

Til undervisningen vil du blive introduceret til en række samtaleredskaber inkl. at adskille tale- og lyttepositioner, facilitere gruppesupervision, introducere feedbackprocesser samt en række metoder til idégenerering, prioritering, beslutning og opfølgning.

Derudover vil du lære at håndtere evt. modstand og konflikter i processen, samt at tage hensyn til både forskellige persontyper i netværket, samt din egen personlige stil som facilitator. 

Hvilke forpligtelser indebærer deltagelse i IDAs facilitatoruddannelse?

Du skal kunne binde dig til en aftale frem til 28. februar 2024. IDA betaler uddannelsen inklusiv løbende supervision, men hvis du vælger at træde ud af projektet inden 28. februar 2024, eller du ikke længere varetager din facilitatoropgave, hæfter du for betaling af kurset, som lyder på 5000 kr.

Hvordan vil den fysiske undervisning foregå?

Den fysiske del af facilitatoruddannelsen vil foregå hos IDA på Kalvebod brygge i København og udgifter som kost, logi og parkering vil blive dækket af IDA.

Hvor meget tid skal jeg sætte af til uddannelsen?

Der vil være ca. 45 timers undervisning i form af e-learning, online undervisning og en fysisk kursusweekend. Derudover ca. 3 dages selvstudie i form af forberedelse til undervisningen og gruppearbejde. Inden første netværksmøde og imellem alle øvrige netværksmøder, mødes vi alle online til evaluering og erfaringsudveksling.

Ligger undervisningen udenfor arbejdstiden?

Ja, som udgangspunkt vil undervisningen, gruppearbejdet, selve netværksmøderne og den dertilhørende evaluering ligge udenfor arbejdstiden. 

Hvor bliver netværksgrupperne baseret?

Vi vil bestræbe os på at tildele dig og din facilitatormakker netværksgrupper i nærheden af der hvor I bor/arbejder, men i sidste ende vil det afhænge af, hvor vi får tilmeldinger fra. Netværksgrupperne vil blive udbudt i hele landet.

 

Hvor vil selve netværksmøderne foregå?

Netværksgruppemøderne vil foregå i IDAs lokaler og IDA dækker udgift for forplejning og leje af lokale. 

Hvor mange medlemmer er der plads til i netværksgrupperne?

I selve netværksgrupperne vil der være op til 15 medlemmer.