- Bliv uddannet som facilitator i IDA, og få erfaring du kan bruge i dit arbejde
Interesserer du dig for at arbejde med gruppedynamikker, feedback og mennesker? Kunne du tænke dig at beskæftige dig med facilitering, og brænder du samtidig for at gøre en forskel og skabe værdi for andre IDA-medlemmer? Så er det lige dig, vi mangler.
IDA giver nu dig muligheden for at få værktøjerne til at arbejde med facilitering ved at deltage som frivillig i et nyt 1-årigt pilotprojekt hos IDA.
Vi søger lige nu otte engagerede IDA-medlemmer, der skal gennemgå et kursus i facilitering og efterfølgende arbejde som facilitator med en netværksgruppe inde for emnerne karriere og personlige kompetencer.
Under hele forløbet sparrer du med en professionel facilitator og med andre frivillige i projektet. På den måde udvikler du dig løbende, så du også kan arbejde med facilitering efter projektet.
Kvalifikationer,Du behøver ikke at have erfaring med facilitering fra tidligere. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, er struktureret og har gode sociale kompetencer.
Som facilitator for en netværksgruppe inden for karriere – og personlig udvikling, vil du skulle facilitere en række møder for en gruppe medlemmer i IDA.
Som facilitator er din rolle blandt andet at hjælpe netværksdeltagerne med at udfolde og debattere relevante emner.
Du skal støtte medlemmerne til at holde fokus på målet og motivere dem til at involvere sig, så I sammen når de planlagte mål. Det er ligeledes din opgave at holde kontakten med gruppen mellem møderne og eventuelt sammen med deltagerne finde relevante oplægsholdere.
Du skal afsætte tid til at facilitere din netværksgruppe på 4 netværksmøder fra januar 2021 til og med august 2021. Tidspunkterne for møderne aftaler du sammen med din gruppe.
IDA tager sig af administration af alle netværksdeltagere.
Vi sørger til gengæld for, at du er klædt på til rollen, og at du udvikler dig igennem forløbet.
Vil du være en af de otte nye facilitatorer, så send en e-mail til Marianne Ehlers mer@ida.dk med emnet ”Facilitator” senest fredag den 16. oktober. Din e-mail skal ikke være længere end en halv til en hel standardside i et Word-dokument og indeholde følgende:
Hvis du gerne vil høre mere rollen som facilitator, er du også meget velkommen til at kontakte Marianne Ehlers på mer@ida.dk.
En netværksgruppe fungerer kun, hvis medlemmer og facilitator opnår et kendskab og en fortrolighed til hinanden. Du skal derfor kunne binde dig for en aftale frem til 1. september 2021. IDA betaler dit kursus i facilitering inklusiv løbende supervision. Hvis du vælger at træde ud af projektet inden 1. september eller du ikke længere varetager din facilitatoropgave, hæfter du for betaling af kurset, som lyder på 5000 kr.
Du får at vide, om du er kommet med i løbet af uge 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du gerne vil høre mere rollen som facilitator, er du meget velkommen til at kontakte:
Ansvarlig for netværksgrupperne -Marianne Ehlers på mer@ida.dk