Blinde vinkler #6: Kryptovaluta til alle?

Kryptovalutaers decentrale natur gør, at nogen mener, at det kan være med til at bane vejen for en finansiel revolution, hvor kvinder for alvor kan træde ind i finansverdenen. Men lige nu er kun 9 procent af bitcoin-transaktioner fortaget af kvinder.

Lige nu er bitcoin på himmelflugt endnu engang og 1 bitcoin har for første gang nogensinde passeret en værdi på 20.000 dollars. Det får spekulanter til at falde over deres egne ben for at komme med, men kun 9% af bitcoin-transaktioner foretages af kvinder - og det er faktisk et billede på hele kryptovaluta verdenen, som domineres af mænd.

Hvad skal der til for at kvinder kaster sig ud i kryptovaluta? Og er kvinders tilgang til investering overvejende anderledes end mænds?
Men kryptovaluta handler om mere end spekulation og de forjættende hurtige penge. Dens decentrale natur gør, at nogen mener, at Kryptovaluta kan være med til at bane vejen for en finansiel revolution, hvor kvinder for alvor kan træde ind i finansverdenen.

Gæster

Lenka Hudakova, kryptovaluta- og blockchain ekspert og event manager for Maker Foundation

Sarah Ophelia Møss, investeringsrådgiver og stifter af Ophelia Invest.

I podcasten refereres til:

I’m a teenage bitcoin millionaire

Coinbase Reports: Women & Crypto

Maker Foundation

Podcast: Blinde vinkler

Bias er en uundgåelig del af vores liv. Den hjælper os til at forstå verden, men den er også med til at indsnævre vores verdenssyn og skabe blinde vinkler, som gør at nogle mennesker bliver efterladt i skyggen af det gode selskab.

I denne nye podcast fra IDA undersøger journalist Marie Høst hvor og hvordan brugen af kunstig intelligens skaber utilsigtede bias.

Find alle episoder her.

Du kan også finde Blinde vinkler i iTunes eller din foretrukne podcatcher.