Bygningers reelle energiforbrug er for højt

Bygningers energiforbrug viser sig i grimme tilfælde at være flere gange så højt som projekteret.

af Rene Pedersen

Det er almen kendt, at det målte energiforbrug til opvarmning af boliger ofte overstiger det beregnede. Problematikken har været kendt i mange år, men alligevel har mange nye bygninger og renoveringer svært ved at leve op til de lovede energiforbrug.

At nye bygninger ofte har problemer, bliver blandt andet understøttet af et projekt i ELFORSK, Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram. I Energisyndere i byggeriets faser konkluderer ELFORSK, at det høje energiforbrug i moderne byggerier skyldes fejl og mangler i alle entreprise-forløbets faser.

Også SBi, der netop har udgivet analysen "Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse", peger på, at der er problemer. Analysen viser, at energimærke A, B og C-huse generelt har et højere forbrug end projekteret. Især A-mærkede huse har et “markant større” forbrug end beregningerne forudsætter, mens lavere mærkede huse ofte har et lavere forbrug end forventet.

Mari Brandl har som ingeniør hos Rambøll arbejdet specifikt med problematikken, og hun har set mange eksempler, hvor det faktiske varmetab langt overstiger det projekterede. Mari Brandl har især haft fokus på klimaskærmen og den reelle U-værdi i forhold til den projekterede.

“Når vi kommer ud, er det ofte fordi, der er problemer med, at der er for koldt ved ydervæggene eller at man ikke kan holde varmen i boligen. Og det er uanset om det er et nybyggeri eller i efterisolerede bygninger. Der kan være mange små fejl, der samlet kan have stor effekt for den reelle U-værdi for eks. ydervæggen, som man måske ikke lige ser, når man går på byggepladsen og udfører tilsyn eller man opdager under projekteringen,” siger hun.

Tre gange dårligere U-værdi

For at estimere den reelle U-værdi benytter vi os af et termografikamera til at måle overfladetemperaturer på dage, hvor der ikke er et for stort temperaturspænd over hele dagen. Ud fra de målte temperaturer beregner vi en ca. U-værdi for klimaskærmen. Hun fortæller blandt andet om nybyggeri i Ørestaden med ekstremt store varmetab.

“Det endte faktisk med, at man måtte nedtage hele facaden, for den var op til tre gange dårligere end forventet/projekteret. Og det er jo ikke lige, hvad man forventer, når man køber en spritny lejlighed, at man har en facade, der svarer til det, man byggede i eks. 60’erne mht. varmetab”.

Men det er ikke kun nybyggeri, hvor det reelle energiforbrug kan være langt højere end projekteret. Også renoveringer kan gemme på grimme overraskelser.

“Vi har fx kigget på et EF-demonstrationsprojekt mht. efterisolering, der slet ikke overholder det, man havde troet. Her var der en faktor 2 på U-værdien, og det kan betyde rigtig meget. Man tror, man har et rigtig godt isoleret hus, men det er det faktisk ikke. Og det kan give problemer indvendigt. Fx skimmelsvamp og en for høj varmeregning,” siger hun. Årsagen til de forhøjede U-værdier har været konvektion i og bag isoleringen, manglende vindspærre, kanaler i isoleringen, gennemgående kuldebroer for skeletkonstruktion og kuldebroer ved false.

Der mangler byggestyring

De samme erfaringer har Michael Simonsen, der er byggeteknisk rådgiver hos Dansk Håndværk. Han bliver ofte hyret ind for at vurdere kvaliteten af byggeri, og han ser mange af de sager med byggesjusk, der fører til et højere energiforbrug end projekteret.

Han peger på, at det går galt i både projektering, planlægning og udførelse. Så det skyldes altså fejl hos både arkitekter, ingeniører, producenter og Michael Simonsens og Dansk Håndværks medlemmer, håndværkerne. Men især mangler der byggestyring, mener han.

“Jeg har nogle grimme eksempler på, at det går galt konstruktionsmæssigt, som jeg næsten ikke vil røbe her. Jeg har aldrig set noget lignende - og det er fordi, der mangler styring. Det er dér, jeg ser, at det går galt hele tiden,” siger han og fortsætter.

“For når man siger tingene til tømrerne og murerne ude på pladsen, så ved de det godt. Det går bare for hurtigt”.

Michael Simonsen peger på både tagkonstruktioner, der er lavet forkert, udvendige facadeisoleringer, der ikke hæfter, tagrum der mangler ventilering og dampspærrer, der ikke er tætte. Også vinduer er et sted, hvor det ofte går for hurtigt, og det koster på varmeregningen.

Mange vinduer bliver fejlmonteret

“Det er typisk fejlmontering, for du kan ikke montere moderne vinduer med et lavt energiforbrug på samme måde som traditionelle trævinduer. De er som regel bygget op i komposit og nogle andre materialer end de trævinduer, vi havde i gamle dage. Det vil sige, at du skal ind og fastgøre vinduerne meget mere omhyggeligt,” påpeger han og uddyber.

“Lavenergi-vinduer er trelagsvinduer, og de er meget tungere. Så du skal have løftegrej og hjælpemidler til at sætte vinduerne i. Desuden kræver det utroligt meget af fastgørelsen. Det er ikke ligesom en træramme, hvor du har et vindue, der er stift i sig selv. De moderne vinduer i komposit, skal du kile op både i bunden i siden - i dobbelt så høj grad som et normalt vindue. Og det giver nogle meromkostninger”.

Igen peger på Michael Simonsen på både håndværkere, de projekterende og fabrikanter.

“Når jeg ser udbudsmateriale, så er de monteringspriser, jeg ser på vinduer baseret på priserne på at sætte et trævindue op. Men det koster mere at sætte et lavenergivindue i komposit i,” siger han og peger også på, at vinduesproducenterne også kunne gøre det tydeligere, hvordan de nye vinduer skal monteres.