10.02.2021
5 min læsetid

Krænkelser er stadigvæk et tabu: Mange vender kritikken indad

Halvdelen af IDAs kvindelige medlemmer og en tredjedel af mændene er blevet krænket på deres arbejde. For mange er det et smertefuldt tabu at tale om.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Mille Mortensen er ledelseskonsulent og forsker i mobning og krænkelser på arbejdspladsen

Der er et trist mønster i mange sager om krænkelser på arbejdet. De forurettede har svært ved at sige fra, og hvis de gør det, bliver de mødt med en skuldertrækning fra ledelsen og kollegerne. En kvindelig ingeniør, der her er anonym, fortæller fx, hvordan det blev slået hen, at en kollega i foråret kommenterede hendes krop, da de ansatte var blevet bedt om at holde afstand for at undgå coronasmitte:

”Han gestikulerer med sine hænder, at han har bryster og siger så til mig; det der med to meters afstand. Det bør ikke være noget problem for dig”.

”Jeg ignorerer det i situationen, går videre og tænker, at jeg simpelthen ikke orker det lige nu. Jeg har siden taget det op med hans leder, men det har ikke haft nogen følger eller konsekvenser. Det bliver dysset ned med en kommentar om, at han er også lidt af en gris. Det må man leve med, er budskabet”, fortæller hun.

Kvinden er desuden blevet fortalt, at flere af hendes mandlige kolleger diskuterer hendes sexliv bag hendes ryg, og en anden kollega sender hende regelmæssigt beskeder med et eksplicit seksuelt indhold. Men lederens kommentar, om at hun må finde sig i tonen, betyder, at hun ikke er gået videre med disse episoder.

”Når man en gang har klaget over en grænseoverskridende oplevelse, og det bliver dysset ned og slået hen med, at det må man tåle, så mister man lysten til at stikke næsen frem og klage igen”, forklarer hun.

Desværre er det en relativt almindelig reaktion, når man oplever, at ens arbejdsplads ikke tager anmeldelser om krænkende adfærd alvorligt, forklarer Mille Mortensen, der er ledelseskonsulent og forsker i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet.

”Bliver man mødt med modstand eller endda hånet for at være for tyndhudet, så bliver man ikke bekræftet i, at det er okay at have grænser og at sige fra – tværtimod. Så er der en tendens til, at mange tænker; det er nok mig, den er gal med. Så vender man kritikken indad i stedet”.

Det skyldes, at vi er sociale væsener, der underordner os det sociale hierarki, uddyber Mille Mortensen. Hvis vi oplever, at der er en grænseoverskridende adfærd, som andre ikke siger fra over for, så accepterer vi den ofte stiltiende.

Alle arbejdspladser har udfordringer

En spørgeskemaundersøgelse blandt IDAs medlemmer viser, at 49 procent af kvinderne og 34 procent af mændene har oplevet en eller flere personlige eller faglige krænkelser inden for de seneste 12 måneder. Det dækker blandt andet over bagtalelse, sårende bemærkninger og nedvurdering på grund af arbejdsindsats, alder, køn eller kompetencer.

I samme periode har 21 procent af kvinderne og 6 procent af mændene været udsat for en seksuel krænkelse – oftest i form af upassende bemærkninger eller uønsket fysisk kontakt som kys, kram og omfavnelser.

I #metoo-debatten er det ofte blevet fremhævet, at løstansatte medarbejdere i pressede brancher er særligt udsatte for mobning og overgreb. Mille Mortensen er dog ikke overrasket over, at det også gælder IDAs medlemmer.

”Hvis der findes en arbejdsplads, der er helt fri for de her problemer, så kender jeg den ikke. Jeg har beskæftiget mig med det her felt i rigtig mange år, og jeg er stødt på krænkelser på alle typer arbejdspladser og blandt alle professioner – uanset uddannelsesniveau. Når vi ikke tidligere har set disse tal, skyldes det, at det er et enormt tabuiseret emne, og at det ikke er blevet undersøgt så detaljeret før, som IDA nu gør”.

Bliver man udsat for chikane, mobning eller krænkelser på sin arbejdsplads, er der grundlæggende kun tre ting at gøre, fortæller Mille Mortensen. Man kan sige op, sige fra eller finde sig i opførslen. Men hvis den nedværdigende opførsel fortsætter i længere tid, medfører det alvorlige konsekvenser.

”Man kommer med tiden til at blive belastet. Det er helt uundgåeligt. Ens grænser ændrer sig jo ikke, men folk bliver ved med at vade ind over dem. Det ødelægger selvværdet, for når en person ikke respekterer dine grænser, respekterer de dig ikke som menneske. Det rammer rigtig hårdt, og på et tidspunkt går alle i stykker af det”.

Seksuelle krænkelser er særligt skadelige

Uanset om krænkelserne er seksuelle, personlige eller faglige, er der stor risiko for, at de får varige konsekvenser, hvis de foregår over en længere periode. Men seksuelle krænkelser bliver oplevet som særligt intimiderende, fortæller Mille Mortensen.

”Vi mennesker opfatter det seksuelle som det måske mest private vi har. Det gør mange i hvert fald. Så der opstår hurtigere en følelse af at være uværdig, hvis man ikke siger fra eller ikke bliver taget alvorligt. Det handler om skam og skyld”.

I IDAs undersøgelse angiver de, der har været udsat for grove seksuelle krænkelser eller overgreb, også hyppigst følgevirkninger. 20 procent angiver, at det har påvirket deres selvværd, 11 procent har haft søvnproblemer, 7 procent har oplevet problemer i deres sexliv.

Mille Mortensen forklarer, at der ikke er forsket specifikt i seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, men at der er omfattende viden om konsekvenserne ved overgreb og voldtægter. For mange bliver det til livsvarige traumer, og det øger risikoen for blandt andet depression, selvmord, søvnløshed og hjertekarsygdomme.

Selv om der er et stort spring ubehagelige jokes og berøringer på arbejdspladsen til en voldtægt, kan det påvirke offeret på samme måde.

”Seksuel chikane kalder vi ikke overgreb, men det kan godt føles sådan. Mange mennesker forbinder overgreb med at blive holdt fast og udsat for noget ubehageligt. Men man kan opleve den samme oplevelse af at være fanget rent mentalt, når man bliver krænket”.

”Vi siger ofte ikke ”stop”, ”lad være” eller ”gå væk”, fordi vi fryser i situationen eller flygter rent mentalt”, fortæller Mille Mortensen.

Tag snakken med dine nærmeste

Fordi det fortsat er tabuiseret at tale om mobning og krænkelser, vælger mange at holde deres oplevelser for sig selv.
IDAs undersøgelse viser, at medlemmer, der er blevet krænket, typisk taler med familie eller venner om deres oplevelser. Det gælder for 37 procent af kvinderne, men kun 13 procent af mændene, der oftere holder det for sig selv, hvis de har været udsat for en seksuel krænkelse.

Ifølge Mille Mortensen er det en god ide først at fortælle sine oplevelser til en person, man er tryg ved, uanset om det er en partner, ven, et familiemedlem eller en helt anden. For det kan give modet til at håndtere sine oplevelser, hvis man får mulighed for at tale åbent med mennesker, der forstår og støtter én, forklarer hun.

”Når man har talt med en, man stoler på, kan man gå videre til at tale med én på sin arbejdsplads. Det kan være en kollega, leder eller tillidsrepræsentant – igen er det vigtigste, at man stoler på personen. På den måde arbejder man sig frem mod at kunne konfrontere den person, man er blevet krænket af”.

”Og der er ikke nogen udløbsdato for, hvornår man kan sige fra over for en krænkelse. Når man bruger denne her strategi, opbygger man stille og roligt sit mod, men det kan godt tage flere måneder eller måske et halvt år”.

I bedste fald undskylder kollegaen sin adfærd, men hvis han eller hun er afvisende eller ligefrem hånende, må man gå videre til sin leder, tillidsrepræsentant eller en HR-medarbejder. Hvis man heller ikke møder forståelse herfra, bør man hurtigst muligt søge videre fra sit arbejde, lyder rådet fra Mille Mortensen.

”Ofte er det sådan, at jo længere tid man er under pres, desto længere tid tager det at komme ovenpå. Jeg har mødt utallige mennesker, som har tålt et dårligt arbejdsmiljø i et til to år og tænkt; måske sover jeg ikke så godt, men jeg klarer den jo. Når de så bliver syge på et tidspunkt, tager det til gengæld flere år for dem at komme til hægterne”.

”Kast i stedet din egen redningskrans ud og se at komme afsted”.