10.02.2021
5 min læsetid

”Mine kolleger sammenlignede min krop med dagens side 9-pige"

Hvert femte kvindelige IDA-medlem har oplevet seksuelle krænkelser på jobbet inden for det seneste år – oftest i form af uønsket berøring eller upassende kommentarer. IDA vil skærpe arbejdsgiverens ansvar for at forebygge chikane og krænkelser.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

I starten sagde hun fra, når kollegaerne kommenterede hendes påklædning og udseende – ofte i stærkt seksualiserede vendinger – og hun gik til sin chef for at klage over adfærden. Men lederen svarerede blot, at, det nu engang var kulturen i branchen, og hvad hun kunne forvente, fordi hun var ”køn”. Chikanen fik dermed lov til at fortsætte – på kontoret, i frokostpauserne og til sociale sammenhænge.

”Her oplevede jeg ofte, at nogle af mine kolleger sammenlignede min krop med dagens side 9-pige i Ekstra Bladet, mens alle hørte på. Flere gange blev der talt højlydt hen over hovedet på mig om, hvad de havde lyst til at gøre ved mig, ligesom der flere gange blev spekuleret højt i om, jeg mon var gravid, fordi mine bryster så større ud, eller der blev hentydet til at man kunne se mine brystvorter igennem mit tøj”, fortæller et kvindeligt IDA-medlem, der her er anonym.

”Der var intet at se, og når jeg sagde fra eller bad dem holde op, slog de det hen med, at det bare var for sjov eller nå, der er nok en der har menstruation. Samme kolleger spurgte også flere gange, om min sports-BH kunne klare presset, hvis vi snakkede om løb og motion. Ved en episode var der en kollega, der hviskede det til mig. Det var endnu mere ubehageligt og grænseoverskridende, end når de sagde det ud i rummet, hvor alle kunne høre det. Jeg er ikke sart og kan sagtens grine med på en sjov bemærkning, men de overskred mine grænser igen og igen”, fortæller hun.

Mobning og sexchikane - få hjælp i IDA

Hvis du har været udsat for upassende adfærd, krænkende handlinger, mobning eller chikane i forbindelse med dit arbejde, så kontakt IDA. Her kan du i fuld fortrolighed tale med en rådgiver om din oplevelse.

Kontakt IDAs rådgivning 

Læs mere om mobning og sexchikane her.

Kvinden, der er uddannet cand.scient., er ikke alene om at have oplevet grænseoverskridende og krænkende adfærd på sin arbejdsplads.

En ny IDA-undersøgelse viser, at 21 procent af de kvindelige IDA-medlemmer og 6 procent af de mandlige har været udsat for seksuelle krænkelser på arbejdet i løbet af det seneste år. Flere end 17 procent af kvinderne har oplevet upassende bemærkninger eller hentydninger med seksuelt indhold, og 8 procent har oplevet upassende fysisk kontakt som omfavnelser, kram og kys.

For 6 procent af kvinderne har der været tale om grove krænkelser og overgreb, herunder forslag eller krav om seksuelle ydelser.


Krænkelser ødelægger trivslen

De personlige konsekvenser er størst for dem, der har været udsat for grove krænkelser eller overgreb. Her angiver mange, at de har oplevet nedsat selvværd, søvnproblemer og udfordringer i sexlivet. Men knap 20 procent af alle kvinder, der har oplevet seksuelle krænkelser svarer, at det påvirkede deres trivsel eller betød, at det var ubehageligt at møde på arbejde efterfølgende.

Det gjaldt også for den kvindelige cand.scient.’er, der i starten sagde fra over for kollegerne, men som med tiden begyndte at tvivle på sig selv og oplevede alvorlige stress-symptomer på grund af chikanen.

”Jeg ændrede min adfærd og turde fx ikke røre spiritus til julefrokosten, for jeg var usikker på, hvad der kunne ske og havde brug for at have reaktionsevnen og tankerne klare. Jeg stoppede med at bruge make-up og gik i løse og helst tykke bluser, men det hjalp selvfølgelig ikke, tværtimod måtte jeg lægge øre til, at jeg jo godt kunne give dem lidt godt at kigge på, for mænd gider ikke kedelige kvinder".

I dag er hun ikke længere på den samme arbejdsplads, men hun er stadigvæk påvirket af krænkelserne.

”Der var fuldkommen tavshed”

Bliver man udsat for krænkelser på sin arbejdsplads, risikerer man fortsat at skulle møde krænkeren igen og igen. I undersøgelsen angiver 22 procent af kvinderne og 7 procent af mændene, at de har ændret adfærd for at undgå bestemte personer og situationer på jobbet. Det gælder også en anonym kvindelig ingeniør, der fortæller om to episoder med en chef på sin arbejdsplads:

”Jeg var som den eneste kvinde i et møde med en gruppe kolleger. Vi var knap 10 personer. Der var også en chef til stede, der er meget ældre end mig. Da mødet er slut, og han er på vej ud ad døren, stopper han op og aer han mig på kinden, som man aer et barn. Det er både ydmygende og grænseoverskridende. Han var gået, inden jeg kunne nå at reagere. Ingen sagde noget. Der var fuldkommen tavshed”.

”Ved en anden anledning, hvor jeg spiste morgenmad med 9-10 mandlige kolleger, kom samme chef ind i lokalet. Tonen var frisk, og vi lavede sjov med hinanden. Lige pludselig retter han opmærksomheden mod mig og siger, at med den løn jeg får, så har han hørt, at jeg har et bijob derhjemme om aftenen, hvor jeg tjener lidt ekstra. Han fik meget kraftigt hentydet til, at jeg var prostitueret. Helt ud af det blå”. 

”Alle var lamslået et øjeblik og krummede tæer. På nær denne chef som fortsatte den friske tone, indtil de andre stille og roligt løsnede op igen. Jeg gik derfra uforstående og fuld af vrede”. 

”Jeg er meget glad for mine kolleger og mit arbejde, og i det store og hele har det ikke påvirket min måde at være på, når jeg er på arbejde. Men når den chef er til stede, så har disse oplevelser helt klart betydet, at jeg er mere opmærksom. Så placerer jeg mig helt konsekvent på afstand for at undgå ham”.

Lovgivningen skal skærpes over for arbejdsgiverne

IDAs undersøgelse viser, at det ikke kun er seksuelle krænkelser, der plager medlemmer på STEM-arbejdspladserne. I alt angiver 49 procent af kvinderne og 34 procent af mændene, at de har oplevet en eller flere personlige eller faglige krænkelser inden for de seneste 12 måneder. Det dækker blandt andet over bagtalelse, sårende bemærkninger eller nedvurdering på grund af deres arbejdsindsats, alder, køn eller kompetencer.

At så mange medlemmer er udsat for et usundt og grænseoverskridende arbejdsmiljø, overrasker IDAs formand Thomas Damkjær Petersen.

”Vi vidste, at der var et mørketal, for vi har ikke fået mange henvendelser fra medlemmerne om seksuel chikane og krænkende adfærd. Men jeg havde ikke forestillet mig, at så mange medlemmer har oplevet seksuelt krænkende adfærd på jobbet indenfor det seneste år”, fortæller han.

IDAs undersøgelse viser samtidig, at det kun er en fjerdedel af de adspurgte, der er blevet krænket, som angiver, at der er en høj eller meget høj grad af forebyggelse på deres arbejdspladser. Lige så mange svarer, at der i ringe grad eller slet ikke sker en forebyggelse af krænkelser på deres arbejdsplads, og 40 procent af lederne og de tillidsvalgte ved slet ikke, om der er planer for, hvordan man håndterer sager om seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.

Derfor vil IDA have skærpet lovgivningen og indføre indirekte objektivt arbejdsgiveransvar. Som lovgivningen er i dag, skal arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for en medarbejder, der er blevet chikaneret, hvis de har vidst, at chikanen fandt sted. Men ved indirekte objektivt arbejdsgiveransvar skal arbejdsgiverne indføre forebyggende foranstaltninger og er kun ansvarsfri, hvis det kan dokumenteres, at chikanen ikke kunne være undgået på trods af den forebyggende indsats.

Samtidig ønsker IDA som minimum at fordoble de 10 millioner kroner, der er afsat til Arbejdstilsynet på finansloven, så de får bedre mulighed for at føre tilsyn med arbejdsgivernes pligt til at forebygge krænkende handlinger. IDA ønsker samtidig at øge godtgørelsen for den krænkede medarbejdere. Alle indsatser skal øge arbejdsgivernes incitament til at forebygge krænkende adfærd.

Thomas Damkjær Petersen peger dog på, at det også er nødvendigt at tage et opgør med kulturen på mange arbejdspladser, så medarbejderne bliver taget alvorligt, når de står frem i sager om krænkelser, og så det har konsekvenser for dem, der begår chikanen.

”Her bør ledelsen sammen med både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere skabe en forståelse for, at det er ok at sige fra over for krænkende adfærd, og at det er den forulempede, der bestemmer, om budskabet overskrider grænsen eller ej. Der er utvivlsomt også et stort behov for, at både ledere og tillidsvalgte bliver uddannet i at håndtere de dilemmaer og forebygge krænkelser. Vejen til et godt psykisk arbejdsmiljø går over denne form for hensyntagen og viljen til at tage problemerne op, før de vokser sig store,” siger Thomas Damkjær Petersen.