15.09.2017
4 min læsetid

Når teknologierne smelter sammen og ændrer alt

De biologiske, informations-, nano- og kognitive teknologier smelter i stigende grad sammen og det rejser spørgsmål om, hvordan vi bygger vores samfund, men også hvad det vil sige at være menneske.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

I disse år gennemgår vi ifølge forskere et teknologidrevet gearskifte, der vil være mindst lige så omkalfatrende for samfundsformen, økonomien og vores institutionelle behov, som transformationen fra bondesamfund til industrisamfund var for mere end 200 år siden.

Årsagen er de såkaldte BINK-teknologier – biologiske, informations-, nano- og de kognitive teknologier – der er i færd med at ændre ikke bare vores samfund, men også vores forståelse for det menneskelige liv. Det mener professor i computerbaserede systemer Jan Madsen fra DTU Compute.

"De er hver især teknologier, der er i rivende udvikling. Men det, der er det rigtig interessante, er, at vi begynder at se større og større synergier mellem teknologierne. Det giver nogle helt nye muligheder, der vil påvirke os og hele det omkringliggende samfund, og som vi skal være opmærksomme på," siger Jan Madsen.

Det er opfindelser som kunstig intelligens, DNA-forskning og 3D-print, der udnytter de forskellige BINK-teknologier på kryds og tværs til at åbne yderligere op for det enorme mulighedsland, som vi står overfor og endnu ikke helt har forstået betydningen af.

Ansvar og radikal forandring

Jan Madsen mener, at vi bør komme ud af vores industrielle tankegang, som hele Industri 4.0-begrebet blandt andet tager sit udgangspunkt i. Før det kan vi ikke rigtig komme i gang med at forstå og handle på de muligheder BINK-teknologierne giver, mener han.

"Det der gør det rigtig svært for os, er, at vi stadig lever i et industrialiseret samfund. Det er det mindset vi er opvokset med og har levet med i lang tid. Vi har mega svært ved at sætte os ud over det. De her ting vil ikke bare ændre på, hvad vi kan med teknologien, men også hvordan vi bygger vores samfund, og hvad det vil sige at være et menneske. Det er virkelig nogle store ting, vi kommer til at forholde os til," forudser Jan Madsen.

"Det, der har optaget mig meget de seneste år, er, hvad det betyder at være en del af og være med til at udnytte de her teknologier. Hvad er det for et ansvar, vi har for at være med til at sørge for, at det her bliver brugt og udviklet i den rigtige retning. Det kræver meget mere end at diskutere, om vi vil eller ikke vil have teknologien."

Kan manipulere med liv

Særligt det biologiske område har ifølge Jan Madsen virkelig rykket de seneste år. I juli lykkedes det danske forskere at kortlægge den fælles danske arvemasse ved undersøgelse af 50 danske familier. Med det såkaldte Referencegenom afslørede de en detaljeret viden om genetiske variationer og afvigelser, som er særligt knyttet til den danske befolkning.

DNA-forskningen indeholder ifølge Jan Madsen også muligheden for at manipulere med liv på en måde, vi ikke har set tidligere. Blandt andet har CRISPR-teknologien banet vejen for at fjerne arvelige sygdomme, gøre fødevarer resistente og kortlægge fortiden ved at redigere i DNA-sekvenser.

"Man taler meget om CRISPR i den forbindelse. CRISPR er et meget effektivt, hurtigt og billigt værktøj, men det er bare et værktøj. Det underliggende er langt mere voldsomt, om man vil. Vi kan bruge disse værktøjer til at ændre på os selv, til at skabe celler der bekæmpe sygdomme, så vi kan booste immunsystemet," siger Jan Madsen.

"Vi kan faktisk beslutte os til, hvordan vi gerne vil have, at celler agerer og opfører sig, og så ændre deres egenskaber. Den fulde vision er stadig i sin vorden, men det betyder i princippet at vi kan manipulere med liv helt fundamentalt," forklarer han.

Projekt den menneskelige hjerne

Et projekt, der virkelig sætter BINK-teknologiernes potentiale på spidsen, er det storstilede Human Brain Project, som EU har støttet med 1,3 milliarder dollars. Over en 10-årig periode sigter projektet mod at skabe en computermodel af hjernen, der mimer den menneskelige for at skabe en større forståelse af hvordan hjernen virker og accelererer forskning i neuroscience.

Det lyder ambitiøst, grænsende til det urealistiske, men ifølge Jan Madsen minder det om, da man i 1990 startede det menneskelige genomprojekt. Dengang ville man over en 15-årig periode kortlægge menneskets arvemasse i detaljer og bestemme rækkefølgen af de lidt over 3 milliarder basepar, som menneskets DNA indeholder.

"Dengang syntes man også, det var meningsløst, og at det ikke kunne lade sig gøre. Men det endte vi jo med at kunne og i en sådan grad, at vi i dag kan gøre det for ganske få midler, og det bliver hele tiden billigere.

Men spørgsmålet er stadig, om man kan lave en model af hjernen, og hvis man gør, vil den så få bevidsthed?" spørger han.

Det gode og det onde

Ej at forveksle med The Human Brain Project, har der de seneste år rejst sig en etisk diskussion om brugen af den efterhånden veludviklede kunstig intelligens. Senest sendte en række forskere med Tesla-ejeren Elon Musk i front et åbent brev til FN om at indstille våbenkapløbet i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens. De ønsker at blackliste kunstig intelligens i krigsførelse på lige fod med kemiske våben.

"Sådan er det med al ny teknologi. Den kan bruges til det gode og det onde. Så vi er nødt til at være åbne for, at det her sker og finde ud af, hvordan vi vil sørge for, at det bliver brugt i den gode sags tjeneste og minimere risikoen for at nogen bruger det til det onde," siger Jan Madsen.

Det kan for mange minde om, da den hæderkronede danske fysiker Niels Bohr og andre forskere under udviklingen af atombomben rejste rundt og førte dialog med verdens regeringer om faren ved den radikale opfindelse. På samme måde har folkene bag CRISPR foreslået, at man laver en timeout, indtil man har fundet ud af, hvordan man skal håndtere teknologien, og om det kan forårsage bivirkninger, vi endnu ikke kender til.

Automatreaktionen, frygt

Teknologien har en tendens til bare at spæne derudaf. Hvis forskere og virksomheder ikke hopper med på vognen, er der bare nogle andre, der gør det, synes logikken at være.

"Det er enormt vigtigt, at vi ikke bliver teknologifikserede og bare ræser derudaf, fordi vi kan. Vi skal også stoppe op og finde ud af, hvordan vi skal agere," siger Jan Madsen.

Og hvem ved, hvad der sker den dag, The Human Brain Project når i mål? Heldigvis ligger det stadig et stykke ude i fremtiden.

"Nogle gange bliver det italesat, som at det går meget stærkere, end det sikkert kommer til. Men der er ingen tvivl, om at det går stærkt, og vi vil have svært ved at følge med og tilpasse os konsekvenserne af det. Derfor er det rationelle at gøre at være irrationel og frygte det og prøve at kæmpe imod. Men alle de ting skal vi rumme inden for en overskuelig fremtid," siger Jan Madsen

”Men uafhængigt af vores baggrund og holdninger, så er det afgørende vigtigt, at vi får en bred og saglig debat, så vi ikke ender med at frygte ny teknologi, men formår at udnytte den til gavn for os alle.”

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev