Mors-Thy Afdeling

IDA har etableret otte regioner, der er opdelt i 25 afdelinger. Mors-Thy Afdeling er én af disse 25 afdelinger og omfatter Morsø og Thisted kommuner.

 

Om Mors-Thy Afdeling

Afdelingen har 170 medlemmer og er således en af de mindste afdelinger. Til gengæld har foreningen gennem de seneste år afholdt mange arrangementer i forhold til afdelingens størrelse. Det har været både faglige arrangementer, virksomhedsbesøg og kulturelle tilbud i samarbejde med områdets lokale foreninger.

I Mors-Thy området har vi lært at holde sammen og arbejde sammen. Ellers er vi ofte for få til det vi gerne vil. Samarbejdet er med områdets fagskoler, uddannelsessteder samt erhvervsforeninger, turistforeninger og kommuner.

Mors - Thy har et spændende erhvervsliv med mange større fødevareproduktioner, men også avancerede maskinvirksomheder, landsdækkende IT-virksomheder og en række veldrevne produktionsvirksomheder inden for især byggebranchen.

Området kendt for vedvarende energi. Et nationalt testcenter for havvindmøller er på vej og i Hanstholm findes DANWEC, der er udviklingscenter for bølgeenergi.

Og så er der natur for alle. Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy er Danmarks største vildmark med rig adgang til at opleve storslået natur. Vestkysten er verdenskendt under navnet ”Cold Hawaii” – et af verdens bedste surferområder.

Vi mangler nye kolleger her og har ledige ingeniørjobs og gode AC jobs m.v. Dertil gode boliger til særdeles rimelige priser – i by eller på landet.

Kontakt os i lokalafdelingen! Vi er parate med klar besked om Mors og Thy.

Vi håber, at du har fået lyst til at vide mere om Mors og Thy!

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig IDA Nords nyhedsbrev, hvis du ikke vil gå glip af vores aktiviteter.

  • Artikler
  • Arrangementer
  • Fordele
Modtag nyhedsbrev
Læs det seneste nyhedsbrev

Vigtige links og dokumenter

Vil du vide mere?

Billede af Lisbeth Kauslund

Lisbeth Kauslund

Netværkskoordinator