29.10.2020
5 min læsetid

"Nultolerance er ikke produktivt, når det gælder sexisme"

For IDA-medlemmer handler sexisme ofte om manglende faglig anerkendelse, vurderer ligestillingsforsker Sara Louise Muhr. For at ændre kulturen må vi erkende, at alle har fordomme, og at vi måske ikke er så ligestillede i Danmark, som vi tror.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Sara Louise Muhr er professor og forsker i ligestilling ved CBS.

I den aktuelle MeToo-bevægelse er det de mest opsigtsvækkende sager, der stjæler overskrifterne.

Fokus er på de fysiske krænkelser og den grove chikane, som i de meget omtalte sager med tidligere overborgmester Frank Jensen og P1-værten Mads Aagaard Danielsen.

Men for de fleste er sexismen langt mere udefinerbar. Det er en hverdag med nedladende kommentarer, upassende jokes eller manglede anerkendelse på jobbet, forklarer Sara Louise Muhr, der er professor og forsker i ligestilling ved Copenhagen Business School.

Hun kæder mange af de aktuelle sager sammen med en kultur, hvor ubevidste fordomme om hvad mænd og kvinder kan, er langt mere udbredte end egentlige overgreb.

”Sexisme handler ikke bare om en flok sexhungrende ledere. Det spænder fra nedladende kommentarer på baggrund af køn og hele vejen op til de fysiske overgreb”.

”Det er også sexisme, når kvinder inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Math, red.) konstant bliver fortalt, at de er dårligere til matematik eller ikke passer ind. Vi er alle del af et system, der opfatter ledelse og naturvidenskabelig forståelse som noget maskulint, og det påvirker de forventninger, som kvindelige ingeniører fx bliver mødt med”, fortæller Sara Louise Muhr, der taler ved IDAs ledelseskonference Leading Women i november.

Det er i høj grad tilfældet på tekniske og naturvidenskabelige forskningsinstitutioner, hvor kvindelige forskere oplever, at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres faglighed, fortæller Sara Louise Muhr.

”For to år siden sagde en mandlig professor til mig, at det er klart, at vi ikke har flere kvindelige forskere, fordi det er videnskabeligt bevist, at mænd er klogere end kvinder”.

”Vi har også masser af materiale fra undervisningen, hvor kvinder får at vide, at de ikke kan det samme som mænd. Jeg har et eksempel med en kvindelig ph.d.-studerende på et STEM-fag, der lavede en opgave og så fik kommentaren; ’gud, hvor er det godt. Har du fået nogen til at hjælpe dig?’”.

En hårdere tone

Sara Louise Muhr forklarer, at kvinder, der klager over tonen, ofte bliver affærdiget med, at de ikke har humor, eller at de må blive mere hårdhudede i stedet for at forvente særbehandling.

Men problemet er ifølge hende, at der ikke gælder de samme vilkår for kvinder på mandsdominerede arbejdspladser - ligesom det i øvrigt er tilfældet for mænd, der skiller sig ud fra normerne.

”Jeg har netop talt med en kollega, som er begyndt at læse sin kærestes mails. Han siger, at det simpelthen er utroligt, fordi han aldrig selv oplever den tone. Det er ikke et udtryk for en bevidst ond magtudøvelse, men når man konstant er udsat for nedgørende mails, jokes eller kommentarer ved frokostbordet, så sætter det sine spor”.

Alle har fordomme

Inden interviewet med Sara Louise Muhr har jeg taget en Harvard Implicit Association Test, der angiveligt kan afdække ubevidste fordomme – blandt andet når det gælder forskelle mellem kønnene.

I testen er jeg hurtigere til at placere maskuline ord som ”bedstefar” eller ”herre” sammen med naturvidenskabelige fag og feminine ord som ”datter” og ”tante” med humanistiske fag. Dermed har jeg en ”stærk association mellem mænd og naturfag og kvinder og humaniora”.

Da jeg fortæller det til Sara Louise Muhr griner hun.

”Det ville undre mig, hvis du sagde, at du havde fået et andet resultat. Jeg associerer også ubevidst mænd med naturvidenskabelige fag, og jeg kommer også til at studse over det, hvis jeg beder om hjælp fra it-supporten, og der så kommer en ung kvinde”.

”Vi har alle sammen den slags fordomme eller forventninger. Det er helt nødvendigt, så vores hjerner ikke brænder sammen hver gang vi står i en ny situation eller skal tage en beslutning. Det er en genvej til at bearbejde indtryk”.

Sexisme handler ikke kun om sex

Sexisme er fordomme eller diskrimination på baggrund af køn.

Begrebet introduceredes i 1960’erne af feministiske forskere som en parallel til begrebet racisme og er især blevet brugt som udtryk for nedvurdering af kvinder.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Problemet er ifølge Sara Louise Muhr, når ubevidste – og fejlagtige – fordomme bliver selvforstærkende i virkeligheden.

”Ser man på de danske piger under 14 år, er de blandt de dygtigste i verden til STEM-fagene, men deres interesse falder gradvist, indtil de når 14-årsalderen, og det hænger sammen med, at de internaliserer troen på, at det ikke er noget for dem. Det er et kæmpe problem for samfundet og virksomhederne, der allerede nu mangler kvalificeret arbejdskraft”.

Pas på med kvindeinitiativer

Sara Louise Muhr undrer sig over, at de store ingeniørvirksomheder i Danmark ikke gør mere ud af at samarbejde med folkeskolerne. Både for at øge andelen kvinder i STEM-fagene, men også fordi det er ”pissegod branding”.

Til gengæld vægrer hun sig ved særlige kvindeinitiativer, der skal skaffe flere kvindelige ledere eller forskere.

”Jeg har en liste over de mest gængse fejltagelser, og et af punkterne er kvindeinitiativer, fordi de ofte handler om at hjælpe og opkvalificere kvinderne, så de kan konkurrere på lige niveau med mændene. Men vi er nødt til at komme væk fra de her påstande om, at kvinder ikke kan eller vil det samme som mænd”.

De velmenende initiativer er et eksempel på, at personer, der mener at ligestilling er vigtigt, heller ikke kan sige sig fri for at have ubevidste fordomme. I en arbejdssammenhæng vil det mest optimale derfor være at anerkende sine egne bias, så man kan prøve at undgå, at de får indflydelse på ens beslutninger.

Det er en misforståelse, at man aldrig må fyre en seksuel joke af eller flirte med en medarbejder, selvfølgelig må du det. Du må bare ikke gøre det med dine ansatte

Sara Louise Muhr,
Professor og ligestillingsforsker

”Man er nødt til at erkende, at det er umuligt at være neutral. Derfor spørger jeg også altid virksomheder, hvorfor de har billede og navn i første screening, når de ansætter medarbejdere. Det er fuldstændig unødvendigt, og vi ved, at det medfører bias”.

Nultolerance er ikke produktivt

De skarpeste kritikere af MeToo-bevægelsen beskylder den for at være en heksejagt eller et udslag af radikal feminisme. De frygter, at vi kommer til at leve i et puritansk og humorforladt samfund, hvor mænd og kvinder ikke kan omgås naturligt på arbejdspladsen. Den præmis køber Sara Louise Muhr dog ikke.

”Det er en misforståelse, at man aldrig må fyre en seksuel joke af eller flirte med en medarbejder, selvfølgelig må du det. Du må bare ikke gøre det med dine ansatte”.

Når det gælder omgangen mellem kollegaer, er reglerne mindre firkantede, og faktisk mener Sara Louise Muhr, at udtrykket ”nultolerance” er problematisk.

”Det er jo klart, at vi har nultolerance, hvis nogen bliver voldtaget på kontoret, for fanden, eller hvis en medarbejder konsekvent har fingrene for langt fremme til julefrokosterne. Men i 90 procent af tilfældene handler det om gråzonesager hvor man ikke kan slå ned på en enkelt episode og sige, at det var klart over stregen. De gråzonetilfælde er vi nødt til at kunne tale om og diskutere for at kunne ændre kulturen”.

Enhver organisation bør derfor arbejde med sin kultur – ikke kun når det gælder sexisme, men også den generelle omgangstone – på flere niveauer.

Det er topledelsens ansvar at udlægge, hvad der er tilladt i organisationen. Mellemlederne skal håndtere henvendelser fra de ansatte, og alle ansatte skal være opmærksomme på, hvordan de opfører sig over for deres kollegaer og sige kollektivt fra, når noget er over stregen.

Her vender vi tilbage til Sara Louise Muhrs indledende pointe om, at den vigtigste årsag til sexisme på arbejdspladsen ikke er de enkelte krænkere, men de mange, som indirekte accepterer en skadelig kultur.

”Det interessante er den store tavse masse, der ikke siger fra. Jeg får mange beskeder fra mennesker, der skriver at de oplevede chikane, men ikke gjorde noget, fordi de blev chokerede. Det er først senere, at de reflekterer over det og ville ønske, at de havde handlet anderledes”.