17.08.2018
4 min læsetid

Ødelægger internettet din hjerne?

Den Pulitzer-nominerede teknologiskribent Nicholas Carr var en glad storforbruger af internettet. Men med tiden opdagede han en ændring, der i årenes løb havde sneget sig ind i hans hjerne.

Anne-Cathrine Jensen

afAnne-Cathrine Jensen

Teknologiskribent Nicholas Carr var en glad storforbruger af internettet. Men så opdagede han en ændring, der i årenes løb havde sneget sig ind i hans hjerne.

”Jeg opdagede, at jeg havde svært ved at koncentrere mig om kun én ting. Min hjerne ville hele tiden stimuleres og samle mere information og uden at opdage det, havde jeg trænet min hjerne til at blive distraheret hele tiden”, fortæller teknologi-skribenten Nicholas Carr, da han gæster Techtopia. 

Udviklingen bekymrede ham, for som forfatter og tænkende individ er det vigtigt at kunne reflektere, og Nicholas Carr finder, at den dybe refleksion først opstår, når man fastholder sin opmærksomhed i længere tid ad gangen og ikke skynder sig videre til næste notifikation.

I anledning af hans nye bog ”Utopia is creepy”, har Henrik Føns inviteret Carr på besøg i IDAs teknologipodcast, Techtopia og givet forfatteren fem ord at forholde sig til.

Data er noget, vi skaber

Ordet data er en interessant størrelse, fortæller Nicholas Carr. I sit forfatterskab arbejder han på, at internettets brugere skal begynde at tænke på data som arbejdskraft.

”Data er ikke en passiv ressource, det er noget vi skaber. Når tech-giganterne gerne vil kontrollere, hvordan vi agerer online, så er det for dem et spørgsmål om at få anvendelig data. Og hvis man tænker på sig selv som arbejdskraften bag dataen, følger spørgsmålet: Hvordan kontrollerer jeg det selv?”, funderer Nicholas Carr i podcasten.

Kravet til hastighed stiger

I takt med at alt på internettet går hurtigere og hurtigere, har vi mistet tålmodigheden, proklamerer Nicholas Carr.

”For et årti siden arbejdede virksomheder ud fra fire-sekundersreglen. En hjemmeside skulle loade på fire sekunder, ellers ville brugerne blive utålmodige og klikke væk. Nyere studier viser, at vi mister tålmodigheden på et kvart sekund i dag.”

Og farten hvormed nye sider skal loades og ny information skal være klar, er en medvirkende faktor til Carrs koncentrationsbesvær, lyder det. Den tabte tålmodighed spiller direkte sammen med den konstante skiften i koncentration fra indkomne mails til notifikationer, som hele tiden står i kø. Det er svært at tænke dybt og kritisk, hvis du konstant tager ny information ind.

”I tidens digitale miljø, bliver vi bombarderet med data, men vi får ikke rum og tid til at konvertere informationen til viden,” siger Carr.

Lang vej til brugbar viden

Og netop den misopfattelse at meget information fører til meget viden, er et af de uheldige karaktertræk, som Nicholas Carr bruger til at beskrive giganterne i Silicon Valley.

”Information er råmaterialet til viden, men det kræver en kompleks proces at formatere information til viden og tankekraft.”

Overfor Henrik Føhns forklarer Carr, hvordan et sindrigt system mellem informationernes ankomst til kortidshukommelsen og lagringen af reel viden i langtidshukommelsen spiller sammen, før rå information bliver brugbar viden i et menneske.

 

The Big Five profiterer af komplicerede regler

Det er umuligt at anfægte magtpositionen for tech-savannens største dyrekonger; Google, Amazon, Microsoft, Apple og Facebook.

Faktisk er de fem så store, at selv tiltag der skal få dem til at begrænse dataindsamling og bekende kulør overfor brugere, som den nye GDPR-lovgivning, til syvende og sidst ender med at være en fordel for giganterne mod små konkurrenter, fortæller Nicholas Carr:

”De store virksomheder kan nemt sætte sig ind i og handle på de her ret komplekse regler, mens det for mindre virksomheder er en langt større byrde at efterleve reglerne,” forklarer han.

Samtidig har de fem giganter sikret hver sin position i markedet med stor snilde. For selv om der er enkelte snitflader mellem deres forretninger, så tjener de penge på vidt forskellige ting. Derfor har hver gigant den fordel ikke at konkurrere direkte med de andre men i stedet kunne koncentrere sig om små konkurrenter på vej op mod det, der for mange succesfulde ender i et opkøb.

Singulariteten

Der er både bekymrede kritikere og håbefulde hoveder, som afventer en fremtid, hvor kunstig intelligens vil forandre eller måske endda overtage verden.

Målet for fortalerne er at skabe et utopia – en fremtid hvor teknologien er så styrende at smitsomme sygdomme og miljøproblemer kan udryddes og døden blot er en genstart. Kritikerne frygter en fremtid, hvor maskinerne styrer os og bliver menneskeheden så overlegen, at vi mister grebet om magten og ender som andenrangsborgere i robotternes samfund.

Begge sider er dog både arrogante og pseudo-religiøse i deres overvurdering af teknologien, mener Nicholas Carr.

”Jeg frygter ikke, at computere får en menneskelignende intelligens, hvad end den skal være os over- eller underlegen. Det vil kræve, at de udvikler en selvbevidsthed og et eget selv og en vilje, og det kommer ikke til at ske.”

Til gengæld har han et ret godt bud på, hvorfor det er fra tech-giganterne, at den slags profetier udspringer:

”Jeg tror, at mange i Silicon Valley inderst ikke kan lide mennesket, fordi det er forgængeligt og dødeligt. De kan ikke lide kroppens forfald og at vi ikke kan vedligeholdes som en maskine. Men det er jo netop det, som er med til at gøre os til mennesker,” slår Nicholas Carr fast.

Nicholas Carr er forfatter og skriver om teknologi, business og kultur. I 2008 indledte han en kritisk diskurs med artiklen ”Is Google making us stupid?”. Senere fulgte bøgerne ”The Shallows: What the Internet is doing to Our Brain”, ”The Glass Cage: Automation and Us” og senest “Utopia is Creepy: and Other Provocations”.

Tilmeld dig Techtopia

I nyhedsbrevet får du bl.a. artikler og historier om de emner vi beskæftiger os med i podcasten.
  • Artikler
  • Historier
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev