Af Søren Rask Petersen
Skrivende og redigerende journalist

Der skal masser af rørfedt på, og der må endelig ikke komme grus i fedtet, for så rokker rørene sig ikke en tomme. Det er to dyrekøbte erfaringer, Julie Friis Ziersen har gjort sig i Teknologisk Instituts sandkasse, hvor hun på den praktiske del af kloakmesteruddannelsen knoklede med at bygge afløbssystemer i praksis.

Iklædt sikkerhedssko og blå og orange overalls var den 40-årige miljøingeniør i den grad kommet på udebane med skovl, tommestok og vaterpas, for i hendes daglige arbejde i Sweco er kloaksystemer noget, hun designer og dimensionerer på computeren.

»Efter at have taget kloakmesteruddannelsen synes jeg, at den burde være obligatorisk for alle, der arbejder med kloakker,« siger hun.

»Der er så meget grundviden og grundforståelse for, hvordan tingene ser ud og hænger sammen. Hvorfor der skal være 5 cm forskel på ind- og udløb i en sandfangsbrønd, og hvorfor vi nogle gange lægger kloakken med 60 cm jorddækning og andre gange med 30 cm.«

Den praktiske del af uddannelsen fylder ti hele dage plus en eksamensdag, hvor deltagerne skal bygge et spildevandssystem og et regnvandssystem komplet med rørføring og sandfangsbrønd. Et fysisk arbejde, der godt kunne volde en kontorarbejder visse vanskeligheder i begyndelsen.

»Jamen altså, om det var svært? Jeg tror, jeg brugte to en halv dag på den første boks, og du har syv timer til eksamen. Jeg har knoklet med bare det at få sat to rør sammen, og der har også været frustrationstårer,« fortæller Julie Friis Ziersen.

»Jeg fik faktisk antydningen af en triceps efter de to uger, så jeg fik da lidt muller,« griner hun.

Første gang Julie Friis Ziersen skulle bygge et afløbssystem i Teknologisk Instituts sandkasse, tog det toenhalv dag. »Jeg har knoklet med bare det at få sat to rør sammen. Fordi hvis det ikke giver sig, så skal du jo vide, at der skal masser af rørfedt på,« fortæller hun. Den praktiske erfaring har givet hende stor respekt for de faggrupper, der skal udføre det, hun projekterer på computeren.

Men den praktiske erfaring giver efter Julie Friis Ziersens mening en god forståelse for, hvad det er, man beder andre om at lave.

»Hvis man har prøvet at lægge et rør med 25 promilles fald og en afvigelse på højst 5 pct., så kommer du aldrig til at skrive 17,4 promille på en tegning igen, siger hun.

På ønskelisten i årevis
Kloakmesteruddannelsen har stået på hendes ønskeliste ved seks MUS-samtaler, både hos hendes tidligere arbejdsgiver, Hofor, hvor hun byggede hydrauliske modeller af Københavns kloaksystemer, og i Sweco, hvor hun projekterer konkrete projekter.

Aktuelt arbejder hun på at projektere afvandingssystemer til de mange transformatorstationer, der opføres langs de danske jernbaner i forbindelse med elektrificeringsprojektet.

»I en computermodel trækker du bare en ledning fra A til B, og en brønd er en cirkel, og en ledning er en streg. Og så kan man jo godt komme til at designe noget, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, fordi man ikke har stået ude i felten med hænderne i det,« fortæller Julie Friis Ziersen.

»Men hvis jeg sidder og projekterer noget, som næste led i kæden synes er noget vås, så går meget af værdien af det, man har lavet, tabt – også meget af respekten. Og så laver folk i stedet det, de selv synes. Noget, der fungerer.«

Den teoretiske del af uddannelsen hos Teknologisk Institut løber fra september til maj og kan tages enten på dag- eller aftenhold. De fleste af de ca. 50 kursister kommer fra mindre entreprenørfirmaer, men typisk er der også en håndfuld ingeniører fra kommunale forsyninger eller rådgiverfirmaer imellem.

Projektering er det store fag, men deltagerne kommer også igennem materialelære, dimensionering, LAR (lokal afledning af regnvand), olie- og fedtudskillere, særlige byggedele, lovgrundlaget, miljø, spildevandsafledning i det åbne land, et rottespærremontørkursus osv.

Al teorien kommer i anvendelse, når kursisterne til slut skal aflevere to større projekter, hvor de i grupper har fem dage til at projektere et kloaksystem for f.eks. en landbrugsejendom eller en virksomhed og lave et kvalitetsledelsessystem for en fiktiv virksomhed.

Man eksamineres enkeltvis i projektet, og derefter venter den afsluttende autorisationseksamen, der er en to timers multiple choice-opgave.

Årgangens eneste kvinde
Som årgangens eneste kvindelige deltager havde Julie Friis Ziersen mentalt forberedt sig på, at hun måske ville tiltrække sig noget opmærksomhed på den mandsdominerede uddannelse. Men den fordom blev gjort til skamme.

»På et tidspunkt sagde jeg til de andre kloakmestre, at jeg havde troet, at jeg ville stikke mere ud som ene kvinde. Men så sagde de: ‘Nej, det går vi sgu ikke så højt op i. Det er værre, at du er ingeniør!’,« fortæller hun med et grin.

De blandede hold betød også, at alle deltagerne kunne bringe noget til bordet – computerfærdigheder, regnefærdigheder eller praktisk erfaring om, hvilke komponenter der kan købes.

»Så jeg har lært virkelig meget af at sidde sammen med folk, der udfører det praktiske. Det var lige præcis den del, jeg manglede, for jeg er jo skrivebordsteoretiker. Jeg er akademiker med akademiker på,« siger Julie Friis Ziersen.

Med den nyerhvervede viden kan hun nu både planlægge, designe og projektere kloaksystemer helt frem til udførelse, og karrieremæssigt betyder det, at hun har fået et ekstra ben at stå på, hvilket man lægger vægt på i Sweco. Samtidig er hendes job blevet mere spændende.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt man læner sig op ad kompetente folk, eller om man føler, at man selv er en af de kompetente. Nu er det mig, der kan forklare andre, hvorfor tingene er, som de er, og indgå i en faglig dialog på lige fod,« siger hun.

»Og jeg ved, hvilke spørgsmål jeg skal stille for at blive klogere. Nu ved jeg, hvad jeg ikke ved.

Kilde:
https://ing.dk/artikel/raadgiver-ferm-til-roersystemer-ikke-slemt-jeg-er-kvinde-vaerre-jeg-er-ingenioer?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig

'Ikke slemt jeg er kvinde. Værre jeg er ingeniør'

Selv en skrivebordsteoretiker kan score et 12-tal ved den praktiske del af kloakmesteruddannelsen. Efter en hård start blev Swecoingeniør Julie Friis Ziersen helt ferm til at bygge rørsystemer i praksis.