04.08.2016
5 min læsetid

Robotten Kubo skal lære børn om programmering

Programmering er en vigtig kompetence og kan lære børn meget, mener virksomheden Kubo Robot, der har udviklet en robot, der skal lære børn om programmering

Katja Isabel Romme Simonsen

af Katja Isabel Romme Simonsen

Børnene lærer om programmering ved hjælp af robotten Kubo (foto: Kubo Robots).

Forståelse for teknologi er en vigtig kompetence i det 21. århundrede. I den seneste tid har der været tale om, at børn skal forstå det bagvedlæggende ved teknologien: Programmering. Flere forskellige virksomheder har derfor udviklet teknologier, der kan lære børn om programmering. En af dem er startup virksomheden Kubo Robot.

De to ingeniører Daniel Friis Lindegaard og Tommy Schou Lund Otzen udviklede Kubo robotten til et projekt i faget Social Technology på 2. semester af deres uddannelse på SDU under Mærks McKinney Møller Instituttet.  

”Vi angreb problemstilling med, at børn i indskoling og helt ned til 4-5 års alderen har svært ved at bruge teknologi som fx en tablet eller en computer, da den ikke rigtigt passer til deres kognitive udvikling og deres måde at lære på. Vi lavede derfor en robot, som kan læse farvekort. Og det fandt vi ud af, var noget unikt” forklarer Tommy Schou Lund Otzen, CEO og grundlægger af Kubo Robot.

Det er nemlig vigtigt, at børn forstår teknologien, da børn er storforbrugere af den og den fylder meget i hverdagen.

”Det er vigtigt at kunne forstå det bagvedlæggende ved teknologien og samtidig, hvordan man udvikler den. Man kan godt sammenligne det med en kompetence, dog ikke lige så vigtigt en kompetence som matematik eller at kunne læse og skrive, men det kommer til at betyde noget, når man senere kommer ud på arbejdsmarkedet” siger Tommy Otzen.

En anden vigtig ting er læringsprocessen børn får ved at programmere. Når man programmerer, leder man leder efter fejl i software, også kaldet debugging. Her bliver det at finde fejl en naturlig del af processen, hvilket Tommy Otzen, synes er vigtig læringsproces.

”Det er mit indtryk, at mange børn i dag defineres af fejl, fx hvis de ikke tør række hånden op i klassen. De er bange for at vise, at der er noget de ikke ved. Hvorimod når man arbejder med software, så er det en helt naturligt, at der er ting du ikke ved. På den måde kan programmering lære børn meget,” forklarer han.

Positiv respons fra ind- og udland

Efter at have arbejdet med Kubo robotten et års tid, startede Kubo Robot som selvstændig virksomhed. Kubo Robot befinder sig i Odense Robotics Startup Hub, hvor de blandt andet får hjælp til produktion, kommercialisering og forretningsstrategi for virksomheden.  

”Da vi startede projektet havde vi kun en prototype, som var meget primitiv. Den kunne kun læse farvekort. Prototypen blevet forbedret og udviklet gennem to år, hvor den er blevet testet af brugerne. Vi er nu i gang med at sætte produktion op, og håber at kunne sende de første robotter på markedet i år”, fortæller han.

Der har været positiv respons på Kubo robotten både fra indland og udland. Kubo Robot har blandt andet været på læringsteknologi messen Bett Show i London og Big Bang konferencen i Århus.

”Lærerne kan se, at robotten har gode pædagogisk evner, da den bruger farvekort. Det gør det nemmere for børnene at forstå, hvordan de programmerer og arbejder med programmering,” siger Tommy Schou Lund Otzen.

Børn er meget intuitive

Andre virksomheder har også produceret teknologier som skal lære børn om programmering, såsom Google Bloks, Nao, Sphero, Zeno, PlayOsmo og lignende produkter. Og Kubo Robot mener, at Kubo har potentiale til at måle sig med disse virksomheder.

”De andre virksomheders teknologier er bundet op på et interface, hvor langt størstedelen af dem bruger en tablet. Når det drejer sig om indskoling, bliver det hurtigt for komplekst for børnene at anvende en tablet. De har meget lidt sprog, hvilket er en forudsætning for at bruge en tablet,” forklarer Tommy Otzen.

Ifølge Tommy Otzen skal børnene først lære at afkode og forstå tablettens interface, før de egentlig får adgang til selve programmeringen.

”Der har vi i stedet taget interfacet og flyttet det ud på bordet, så børnene meget intuitivt kan sidde og sætte robotten på farvekortene, hvor robotten reagerer med det samme. Børnene kan hurtigt aflæse systemet, uden man overhovedet behøver at give dem en introduktion til det” siger han.

Det, at Kubo er fysisk, gør også en kæmpe forskel rent pædagogisk, når det omhandler 0-2 klasse, mener Tommy Otzen.

”Der er mange, der har en opfattelse af, at børn er rigtig dygtige med en tablet. Men når man kigger lidt nærmere på det, så er de jo meget mere intuitive. Hvis man fx spørger dem, hvad der foregår, har de svært ved at forklare det. De kan sagtens spille et spil, men har ingen forståelse for, hvordan et spil designes, eller hvordan det programmeres. Det er noget nemmere at forklare det, når det foregår fysisk,” siger han.

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev