09.03.2016
7 min læsetid

Sådan kan danske registre skabe datavirksomheder

Det storstilede it-projekt Datafordeleren samler hober af offentlig data og gør dem brugbare for virksomheder. Vi dykker ned i den nye råstofkilde.

Magnus Boye

af Magnus Boye

Dansk data skal mere end at samle støv i glemte registre - de skal udnyttes til fordel for samfundet. Sådan lød den politiske beslutning i 2012 om at gøre grunddata gratis, og nu er projektet om en samlet Datafordeler et stort skridt nærmere virkeligheden.

På konferencen ‘Bedre grunddata på vej’ præsenterede Digitaliseringsstyrelsen, hvordan den danske data hænger sammen - og dermed hvordan den kan udnyttes.

Det såkaldte Grunddatamodel er en klassisk databasemodel, der viser sammenhængen mellem personer, bygninger, matrikler, virksomheder og geodata. Med dataet sikkert samlet i én enkelt model, kan man med den rigtige forespørgsel for eksempel få at vide, hvem der ejer virksomheder i bygninger med kældre i områder med risiko for havstigninger.

Målet med øvelsen er at få sat data’en i spil og danne grundlag for nye datadrevne virksomheder - noget de gamle registre ikke ligefrem indbyder til.  

"Vores gamle datamodel gjorde innovation umulig", lød dommen fra Lars Frelle, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, da arbejdet blev diskuteret på konferencen tidligere på måneden. 

Bedre ambulancekørsel

Der gik ikke lang tid, fra de første data blev frigivet i 2013, til at nystartede virksomheder fik kastet sig over dem. Syv mand gik for eksempel sammen om at etablere rådgivningsvirksomheden Septima for at udnytte adressedata og højdedata.

"Det handler i høj grad om at kunne koble de offentlige grunddata med forretningsdata i virksomhederne - det er det, der skaber værdi", sagde partner Bo Overgaard dengang om projektet.

Siden da er virksomheden vokset med fem mand, Bo Overgaard har fået titel af direktør, og ideen om værdi er blevet til konkrete tjenester til blandt andet ejendomsmæglere og supermarkedskæder.

Med højdedata kan man finde ud af, om et hus ligger i risikozonen for havvandsstigninger, men også om der er udsigt til vindmøller. Kombineret med adressedata giver Septima ejendomsmæglere tydeligt overblik over afstande til nærmeste skole, hospital og børnehave.

Også kommuner har haft direkte glæde af, at data bliver nemmere tilgængeligt. I Fredericia har man konstateret, at hver 10. udrykning bliver forsinket, fordi adresserne er upræcise. Derfor får kommuner nu beregnet adressepunkter, som skal sikre, at ambulancen ikke holder parkeret ved den forkerte dør.  

Liveafprøvning af geodata

Hos it-virksomheden SCALGO har man taget skridtet videre og givet brugeren direkte adgang til de enorme datamængder.

Med værktøjet SCALGO Live får ingeniører og byplanlæggere mulighed for at afprøve anlægsplaner virtuelt - noget som før krævede komplicerede beregninger for en GIS-specialist.

"Det er bare en smagsprøve på, hvad man kan. Med et sådan værktøj kan vi gøre det nemmere og billigere for brugere, som eller ikke ville arbejde med sådan noget," siger Thomas Mølhave om projektet til Version2.

Lige nu kræver det et abonnement at anvende værktøjet. På SCALGOs hjemmeside kan man dog i sin egen browser teste mulighederne.

Oppe hele tiden

Danmark er ikke alene om at se fordelen i de offentlige information. I Australien har man netop frigivet API’er, som giver adgang til åbne data i 25 styrelser.

For nylig er også USA begyndt at åbne computerkabinettet for befolkningen. Otte amerikanske byer og en række ministerier vil give adgang til data om skoler, ejendomme og transport.

Med Datafordeleren bliver arbejdet med offentlig information mere pålideligt. Frem for at gå på jagt i lange lister af offentlige registre bliver der en samlet indgang med samlet support. Og mens de offentlige registre har haft hver deres prissystemer og oppetid, skal Datafordeleren være gratis og tilgængelig 24/7.

I sidste ende er målet at skabe mindre bøvl og mere vækst, lyder budskabet fra Kristian Møller, der er direktør i den relativt nye Styrelse for Datasikring og Effektivisering.

Oprydningsarbejde

Det har dog ikke været fraværet af bøvl, der har kendetegnet arbejdet med samle det digitale Danmark i en sammenhængende model, understreger leder af grunddataprogrammet Allan Mollerup ifølge Version2.

"Det har været et oprydningsarbejde. Vi fandt ting, som vi skulle håndtere, som var vanskelige og større end vi havde regnet med," fortæller han.

I de nuværende registre har forskellige styrelser og myndigheder organiseret deres data efter vidt forskellige principper. Det har hidtil gjort det ekstremt vanskeligt for virksomheder at udnytte information - selv hvis de var villige til at betale.

"Den viser en ny fælles måde at organisere data på. Det er det arbejde, der betyder, at alle datasæt bliver sammenhængende og standardiserede ud fra de samme principper," fortæller Allan Mollerup ifølge it-mediet.

‘Vi har lært, hvordan man ikke skal gøre det’

Datafordeleren, som skal give virksomheder, kommuner og organisationer nem adgang til den samlede grunddata, kom hårdt fra start. Da opgaven i første omgang blev sendt i udbud, var der ingen bud, der levede op til Digitaliseringsstyrelsens krav.

Da det lykkedes at lave en aftale med it-giganten KMD var budgettet allerede overskredet med 25 millioner - et betydeligt beløb, der dog kun er en lille del af Grunddataprogrammets forventede pris på 930 millioner.

"Vi har lært, hvordan man ikke skal gøre," medgav Lars Frelle på scenen til konferencen ‘Bedre grunddata på vej’.

"Det er en generalprøve på, at få mange offentlige institutioner til at arbejde sammen. Derfor er vi selvfølgelig glade for at være kommet så langt," siger han.

Projektet er nu så fremskredent, at it-kyndige og data-nørder kan udforske den såkaldte Grunddatamodel på den til formålet indrettede hjemmeside. Den samlede model fanget i et enkelt billede, kan dog give enhver et indtryk af kompleksiteten af samspillet mellem de forskellige typer af grunddata.

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev