14.09.2020
3 min læsetid

Søren Brostrøm: “Advarede vi ikke nok?”

Planer bliver ofte i skuffen, når krisen virkelig rammer, siger Søren Brostrøm, der på IDA Risk-debat løftede lidt af sløret for den vildeste tid i sin professionelle karriere.

Morten Scriver Andersen

afMorten Scriver Andersen

“Der er ingen tvivl om, at det jeg har været involveret i det sidste halve år, er det største og mest vilde, der er sket i hele mit professionelle liv.” 

Sådan indleder Søren Brostrøm sit oplæg ved paneldebatten hos IDA, hvor han sammen med juraprofessor Kristian Lauta, futurist Lene Rachel Andersen og direktør for Kommunernes landsforening Laila Kildesgaard deler erfaringer med håndteringen af Covid-19-pandemien. 

“Og det er ikke slut endnu,” fortsætter han. 

Vi står stadig midt i epidemien. Der er måske noget lys for enden af tunnellen engang til foråret eller senere på året, hvor der begynder, at komme nogle vacciner, og sæsonen igen skifter og vi kan gå udenfor. 

Salen er fyldt så godt op med IDA-medlemmer, som corona-spillereglerne tillader. Det er IDAs risikoanalytiske faglige netværk, IDA Risk, der har inviteret til paneldebat, og det bekommer direktøren for Sundhedsstyrelsen godt. 

Jeg tænker altid, at ingeniører har svaret alt 

Planer kan ofte ikke bruges i virkeligheden 

Kritiske røster har netop beskyldt Brostrøm og hans stab for ikke at have svar på nok. At vi blev taget på sengen af en pandemi, som langsomt spredte sig fra Kina til Europa.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Men ifølge Søren Brostrøm lå der en “relativt opdateret plan” for en verdensomspændende pandemi klar. Den blev lavet af hans forgænger i Sundhedsstyrelsen i forbindelse med influenza-pandemien i 2009. 

“Men når det kommer til stykket, og det bliver alvor, så er der rigtig mange af planerne, som viser sig ikke rigtig at kunne bruges og bliver liggende lidt i skuffen. Ellers tager vi dem op og kigger lidt på dem, og så kører vi et helt andet sted hen. Og sådan er det ofte på beredskabsområdet,”  fortæller han.

Lakmustest af samfundet 

Søren Brostrøm taler af erfaring. Han har stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen siden 2015 og dirigeret den nationale sundhedsindsats ved så forskellige hændelser som Ebola-epidemien i Vestafrika og terrorangrebet i Krudttønden. 

En af de vigtigste læringer fra corona-pandemien er ifølge Søren Brostrøm, at disse hændelser ikke er en test af en velforberedt plan. Det er nærmere en test af det danske samfund i almindelighed. 

IDA Risk

IDA Risk har mere end 1.450 medlemmer – og vi glæder os også til at tage imod dig. Vi er et åbent forum for teoretikere og praktikere med interesse for risikoanalyse og risikostyring.

Se vores kommende arrangementer og meld dig ind på vores hjemmeside.

En af de ting, som stadig hænger og også hang dengang, er, om vi undervurderede risikoen fra pandemien.

Søren Brostrøm,
Direktør, Sundhedsstyrelsen

Diskussionen om beredskabsplanerne var gode nok, vil Søren Brostrøm gerne tage. Men han mener også, at den næste krise, der rammer os vil være noget helt andet end mangel på mundbind og laboratorieudstyr.  

“I virkeligheden er det mere interessant at interessere sig for den lakmusprøve, som krisen har været på vores samfund, beredskab og institutioner. Og der må jeg sige, at indtil videre har det danske samfund bestået rigtig flot, siger Søren Brostrøm. 

Han sammenligner med Italien og andre lande, hvor sundhedsvæsnets forfatning og ulighed i samfundet er blevet blotlagt på grund af krisens omfang.  

USA er jo nok det eksempel, der lyser mest i øjnene på os med et sundhedsvæsen, som er alt for dyrt og har alt for meget ulighed i sundhed og udfordringer til dagligt. En ulighed der bliver større og mangedoblet, når krisen rammer, siger Søren Brostrøm. 

Advarede vi nok? 

Søren Brostrøm peger på den såkaldte risikokommunikation, som den del af Sundhedsstyrelsens arbejde, der har givet mest anledning til refleksion. Altså hvordan italesætter vi den skiftende risiko for, at Covid-19 ville ramme Danmark?

“En af de ting, som stadig hænger og også hang dengang, er, om vi undervurderede risikoen fra pandemien, der kom fra Kina. Advarede vi ikke godt nok og så videre,” siger han og beskriver, hvordan pandemien langsomt kravlede tættere på. 

I januar og februar gjorde vi rigtig meget ud af sammen med kollegerne i Serum Instituttet at informere, om det vi så i Kina, som vi regnede med blev i Kina, som vi håbede blev i Kina, som vi var behersket optimistiske om ville blive i Kina, som nu måske ikke helt længere kun var i Kina, som måske var på vej til Europa – nu var det i hvert fald i Italien.”  

Sådan udvikler kommunikation sig løbende, om hvordan vi vurderer risikoen i forhold til Danmark, fortæller Søren Brostrøm. 

Se hele paneldebatten, som blev styret af chefredaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.