Læge: Teknologi kan skabe ulighed

Teknologiens indtog på hospitalerne ændrer ikke bare lægens men også patientens rolle. Men hvad enten man omfavner kunstig intelligens og gadget-bølgen, skal man holde tungen lige i munden for ikke at skabe ulighed, mener formand for Yngre Læge

af Morten Scriver Andersen

Der er sket meget siden Camilla Ratchke blev læge for snart 15 år siden. Dengang, i 2002, dikterede lægen på et bånd, som han eller hun gav videre til sin sekretær, mens bunkerne af papirjournaler blev større for hver dag, der gik.

Camilla Ratchke er formand for Yngre Læger og ser på den teknologiske udvikling med både skepsis og optimisme. Computeren Watson er over de seneste år gået fra skakspiller til læge, på Rigshospitalet sågar, hvor den hjælper lægerne med at finde brystkræftknuder og foreslår behandlingsforløb. Andre eksempler er robotkirurger, telemedicin og chatbots. Alle er teknologier, der erstatter eller støtter lægerne alt efter, hvem man spørger.

Teknologivirksomheden IBM er med bland andet Watson stærkt medvirkende til den teknologiske udvikling, og det kan meget vel være med tabte lægejobs som konsekvens.

"Det, vi introducerer nu med kunstig intelligens, er evnen til i langt højere grad at kunne forlade os på teknologien selv. Spørgsmålet er så, er dette enden på nogle medicinale professioner? Det er muligt, at dele af nogle professioner vil blive erstattet, men vores intentioner er ikke at erstatte lægerne, men at forbedre deres evner og gøre dem stærkere," har IBM's John Crawford tidligere udtalt til IDA Universe.

I forhold til kunstig intelligens, mener Camilla Ratchke, at lægerne stadig har en vigtig rolle at spille.

"De laver jo deres algoritmer ud fra nogle mønstre og genkendelser i tidligere undersøgelser, studier og deslige, som peger i en bestemt retning. I dag kan vi (lægerne, red.) betvivle det, fordi vi formår at betvivle det. Men hvis vi i fremtiden vil basere fx al cancerdiagnostik på en model som Watson, så vil vi komme til kort i det øjeblik, vi står med en læge, der ikke har prøvet at gøre det på en anden måde. Det, der bliver udfordrende, er jo, at man som læge kan forholde sig kritisk til det resultat, man får," siger Camilla Ratchke.

Kan vi stole på folks egne data?

I et større projekt har Institut for Fremtidsforskning sammen med 30 af Danmarks ledende sundhedsaktører kigget frem i tiden og givet deres bud på, hvordan sundhed vil se ud i 2030. En af konklusionerne var, at fremtidens sundhed nødvendigvis må blive mere automatiseret, datadrevet og realiseres på patientens eget ansvar, hvis vi skal kunne imødekomme de kommende demografiske og økonomiske udfordringer.

Det bunder blandt andet i teknologiens øgede muligheder for, at patienterne med apps og wareables såsom løbeure og blodtryksmålere kan monitorere sig selv i sygdomsforløb og konsultere lægen virtuelt på baggrund af data, de selv har skabt. Altså en sammensmeltning af hospitalets systemer og borgernes egne data.

"Fusionen af de to ting ser jeg relativt nært forestående. Så begynder vi i virkeligheden at have en tredje platform eller i hvert fald et særligt område, hvor vi fusionerer sundhedsjournaler med egne data. Der kan man spørge, hvad vi kan bruge egne data til i forebyggelses- og behandlingsmæssig sammenhæng. Kan vi overhovedet stole på de data, apps og devices?" spørger Camilla Ratchke.

Risiko for mere ulighed

Men de teknologiske fremskridt kan også have negative konsekvenser for særligt ressourcesvage patienter, mener formanden for Yngre Læger. Det skal man ikke glemme i al begejstringen.

"Jeg ser udfordringer med potentielt store uligheder i sundhed, fordi det jo også fordrer nogle ressourcer, både fysisk, psykisk og økonomisk, hvis man skal hoppe på den her gadgetbølge, eller hvis man skal forstå, hvilke enheder og wareables man skal bruge," siger Camilla Ratchke.

Hun anerkender dog, at lægernes rolle, særligt når det kommer til diagnostik, vil ændre sig markant til at rådgive ud fra både kunstig intelligens og patienternes egne data.

"Hvad enten man lader sig forføre af hele den udvikling, der kommer, så er sundhedsvæsnets udfordring at holde tungen lige i munden og sige, at vi er nødt til at lægge et niveau, hvor vi griber de mennesker, som ikke hopper på den her bølge," siger Camilla Ratchke,