Måske har du også lagt mærke til, at det danske sprog har fået et nyt ord: Data-etik. Hvad i alverden betyder det? Det ved EU Kommisær Margrethe Vestager.
af Henrik Føhns
Dataetik handler om at få virksomheder til at sikre og respektere deres kunder, brugere og ansattes privatliv. Og mange mener, at dataetik er på vej til at blive et konkurrenceparameter for virksomheder, fordi det handler om at styrke forbrugernes tillid til den digitale økonomi ved at udvise støre respekt for deres privatliv.
Det nye ord var på dagsordenen, da Ingeniørforeningen IDA afholdt Teknologiens Årsdag.
Tre talere gav deres bud på, hvordan vi realiserer datapotentialet med respekt for privatlivets fred. Du kan møde Marc Al-Hames fra den tyske virksomhed Cliqz, der har lavet en dataetisk browser og søgemaskine. Den er EUs konkurrencekommisær Margrethe Vesteager rigtig glad for - og hun kommer med en kort kommentar om bæredygtig dataetik, og vi slutter af med investoren Shomit Ghose fra Silicon Valley. Han er meget kritisk overfor sine techkollegaer i Californien og deres lemfældige omgang med brugernes private data.
Medvirkende:
Marc Al-Hames, CEO, Cliqz
Margrethe Vestager, EU Konkurrencekommisær
Shomit Ghose, investor, Onset Ventures og Berkeley University
Links:
Cliqz
Dataetisk Råd
Dataethical Thinkdotank - Alt om data-etik
Shomit Ghose
Techtopia Backstage er dit digitale stamværtshus, hvor du mødes med dine venner og udveksler røverhistorier fra teknologiens verden. Her følger vi op på temaerne fra Techtopia, deler links, går i dybden, diskuterer.
Gå til Facebook