Ikke engang halvdelen af verdens befolkning er online. Endnu. Men flere dele af verden får internetadgang i højt tempo. Hvordan kommer de til at forandre nettet?
af Henrik Føhns
Et flertal af verdens ikke-vestlige unge kommer hurtigt online. Indien og Brasilien rangerer som anden og tredje i verden, når det gælder Facebook-brugere, og i Kina er der nu flere smartphones end mennesker.
Der er dog en fortsat forestilling i den vestlige tankegang om, at de fattige i ikke-vestlige lande har mindre udtalt digital tilstedeværelse end vi i vesten; at de på en eller anden måde er 'renere' online, og at den eneste teknologi, disse befolkninger er interesseret i, er den, der vil forbedre deres livskvalitet og deres indkomst.
Payal Arora (IN), forfatter til "The Next Billion Users", fortæller i Techtopia, at virkeligheden er meget mere dagligdags. At kattevideoer er universelle, og at pornografi forbliver i toppen af internetsøgninger over hele kloden.
Baseret på hendes antropologiske undersøgelser af digitalisering i fattige, ikke-vestlige samfund, stiller Payal Arora spørgsmålstegn ved, hvem der faktisk former fremtiden for internettet?
Medvirkende:
Payal Arora, digital antropolog og professor, Erasmus University, Rotterdam
Techtopia Backstage er dit digitale stamværtshus, hvor du mødes med dine venner og udveksler røverhistorier fra teknologiens verden. Her følger vi op på temaerne fra Techtopia, deler links, går i dybden, diskuterer.
Gå til Facebook