01.04.2019
3 min læsetid

Techtopia 98: Hvad vil robotter med os?

Chuck køber en silicone sexdukke ved navn Harmony med indbygget AI-hjerne og tager den med på tur i sit mobile home. Du kan møde ham i den tyske dokumentarfilm "Hi, AI", der belyser forholdet mellem mennesker og robotter.

Henrik Føhns

afHenrik Føhns

Chuck køber en silicone sexdukke ved navn Harmony med indbygget AI-hjerne og tager den med på tur i sit mobile home. Du kan møde ham i den tyske dokumentarfilm "Hi, AI", der belyser forholdet mellem mennesker og robotter.

Filmen havde premiere på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Vi møder også robotten Pepper, som flytter ind hos en japansk familie, hvor den skal holde bedstemor med selskab, så hun ikke bliver dement. Bedstemor giver Pepper en ren skjorte på hver dag, men hendes samtaler med Pepper bliver måske lidt anderledes end ventet.

Chuck får også mere hygge end sex med Harmony, og han ender med at afsløre sine traumer overfor robotten en aften ved lejrbålet.

Techtopia laver paneldebat med instruktøren. En snak om hvordan robotter bliver et spejl, som vi mennesker overfører vores hensigter og ønsker på. Og til det formål behøver robotten måske ikke være så klog. Bare en chatbot i en plastikdukke kan være nok.

Vi skal også møde den kunstige intelligens Dasein, som huserede i Kunsthal Charlottenborg under filmfestivalen i augmented reality kunstværket Glitch. Johan Bjørn Leth er i øvrigt instruktør på GLITCH (har skrevet historien) og Karoline Engelund har lavet 3D animationerne

Medvirkende:
Isa Willinger, instruktør, "Hi, Ai".
Søren Tranberg, robotforsker, Aalborg Universitet og Alexandra Instituttet
Thomas Bolander, lektor og forsker i AI, DTU Compute
Lucas Nygaard, medstifter, Hololink

Link:
"Hi, AI" 
Hololink 

Tilmeld dig Techtopia

I nyhedsbrevet får du bl.a. artikler og historier om de emner vi beskæftiger os med i podcasten.
  • Artikler
  • Historier
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev

Læs mere

Videndeling

Diskutér i TechTopia Backstage på Facebook

Techtopia Backstage er dit digitale stamværtshus, hvor du mødes med dine venner og udveksler røverhistorier fra teknologiens verden. Her følger vi op på temaerne fra Techtopia, deler links, går i dybden, diskuterer.

Gå til Facebook