Jesper er den grønne spire i en kulsort industri

Aalborg Portland er den virksomhed i Danmark, som udleder suverænt mest CO2. Det er geologen Jesper Sand Damtoft på en længere rejse for at ændre, og han har store forhåbninger til danskudviklede teknologier til CO2-fangst.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Jesper Sand Damtoft er uddannet geolog og har arbejdet med cement i Aalborg Portland siden 1985.

For 15 år siden satte Jesper Sand Damtoft sig ned og læste grundigt op på klimaforandringerne. 

Han oplevede, at der forsat var stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringerne var menneskeskabte. Og det var et spørgsmål, der var særligt vigtigt at vide svaret på for den virksomhed, han havde arbejdet for siden 1985 – cementfabrikken Aalborg Portland, som er Danmarks største CO2-udleder.

“Ud fra fakta måtte jeg jo konkludere, at der ikke var nogen tvivl om, at det stigende CO2-indhold i atmosfæren har en betydning for klimaet. Det er vigtigt at vide for branchen, at det er reelt. Og det gælder jo hele cementbranchen,” siger Jesper Sand Damtoft, der i dag er udviklingsdirektør Aalborg Portlands moderselskab, Cementir Holding.

Han er desuden blandt talerne på årets store teknologievent, Technomania 2021, som foregår i Herning 6.-7. oktober.

Siden har Jesper Sand Damtofts job taget noget af en drejning. Det meste af Jesper Sand Damtofts arbejde går i dag med at skabe reelle lempelser på CO2-aftrykket fra den energikrævende proces at lave beton og cement. Og hans præcise, men meget lidt mundrette titel er nu Group Sustainability and R&D Director.

Fra vulkanudbrud til betonproduktion 

Det var lidt et tilfælde, at Jesper Sand Damtoft landede i Aalborg Portland. Han er uddannet geolog med speciale i malmefterforskning og vulkaner, fordi han altid har tænkt, at vulkanudbrud er et fænomen, “der virkelig viser naturens kræfter”. 

Det kan du opleve på Technomania

Til Technomania kommer der til at være oplæg indenfor fire forskellige emner. På den måde kan du høre de oplæg, der passer til netop din interesse. Emnerne er: 

  • Bæredygtig industri
  • Fremtidsteknologi
  • Ledelse
  • Start-up

Der er ingen tvivl om, at når du ser på de muligheder, der er, så skal en tredjedel af vejen til netzero i 2050, komme fra CO2-fangst.

Jesper Sand Damtoft,
Udviklingsdirektør, Aalborg Portland

Men i 1980’erne led Danmark af stor ingeniørmangel. Og derfor måtte Aalborg Portland gribe ud efter alternative profiler for at videreudvikle på datidens nye og ukonventionelle betontyper. 

Siden skiftede Jesper Sand Damtoft til en afdeling, der så småt begyndte at tænke i grønnere alternativer. 

“Dengang begyndte vi også at udvikle nye cementtyper med reducerede CO2-aftryk. Vi startede i 2006. Så kom finanskrisen, og så tabte hele klimaområdet luften. Så der gik noget tid, før vi kom i gang igen,” fortæller Jesper Sand Damtoft. Han påpeger, at det var i de år, man udviklede cementtypen FutureCem, der udleder 30 procent mindre CO2, end konventionelle cementtyper, og som netop er kommet på markedet. 

To muligheder for at mindske udledning 

Aalborg Portland er ifølge Energistyrelsens tal fra 2018 Danmarks suverænt største CO2-udleder. Fabrikken i Nordjylland udleder knap 2,2 millioner ton CO2 om året, mens landets anden største udleder Nordic Sugar har 157.000 ton CO2 på samvittigheden. 

Som Jesper Sand Damtoft kan tale længe og passioneret om, er det brugen af mellemproduktet klinker, der er skyld i groft sagt halvdelen af CO2-udledningen. Den anden halvdel kommer fra brugen af kul og andre olieprodukter til at nå de høje temperaturer, som produktionen af cement og beton kræver. 

“Skal du reducere CO2-udledningen, kan du enten mindske mængden af klinker i cementen, eller du kan mindske udledningen fra forbrændingen gennem brug af biomasse,” forklarer han.

CO2-fangst er et afgørende værktøj 

Som han gjorde for 15 år siden med klimaforandringerne, er Jesper Sand Damtoft igen i gang med at læse sig godt og grundigt ind i et nyt emne. Nu handler det om CO2-fangst. Og den foreløbige konklusion er klar.

“Der er ingen tvivl om, at når du ser på de muligheder, der er, så skal en tredjedel af vejen til netzero (CO2-neutralitet) i 2050, komme fra CO2-fangst.” 

Derfor indgår Aalborg Portland fra 1. maj i et stort EU-projekt, som skal teste en ny teknologi til CO2-fangst udviklet af DTU. Aalborg Portlands rolle bliver at være den første prøvekanin for teknologien.

CO2-opsamlingen vil foregå ved, at en basisk væske binder CO2’en. Ved lav temperatur frigives CO2’en elektrokemisk og opsamles. Væsken kan efterfølgende genbruges til at fange mere CO2.

“Man bygger det ind i en container, og så kører man det op på cementfabrikken og kobler det til ovnen. Så skal det køre i ni måneder, så vi forhåbentlig kan luge alle problemerne ud, og det kører stabilt,” forklarer han. 

Derefter skal teknologien efterfølgende testes på en magnesiumfabrik i Grækenland og et raffinaderi i Rumænien for at udsætte den for forskellige koncentrationer af CO2 i røggassen. 

Mærker allerede prispresset

Men der er lang vej igen. Teknologien skal stadig færdigudvikles. Og det er først i 2023, anlægget står klar til demonstration i Aalborg. Indtil da satser Jesper Sand Damtoft og Aalborg Portland på at afprøve allerede udviklede teknologier til CO2-fangst, og til det har han fået lov at ansætte en ingeniør-kollega. Der er bare et stort problem. Omkostningerne ved at fange CO2 i dag, vil ifølge Jesper Sand Damtoft resultere i mindst en fordobling af cementprisen. 

“Vi mærker allerede nu prispresset med FutureCem, som bare er lidt dyrere end traditionel cement. Så at komme på markedet med en cement, der er to-tre gange dyrere end alternativerne, det er godt nok svært. Derfor er det vigtigt med CO2-fangst at finde metoder, der enten er billigere, eller at du bruger CO2’en til noget værdifuldt,” forklarer han. 

Og nu til det næste store spørgsmål i forhold til CO2-fangst. Hvad skal man gøre med CO2’en, når den først er fanget? Jesper Sand Damtoft forklarer, at den kan laves til kemikalier eller alternative brændsler, men som markedet er nu, står der ikke en horde af virksomheder til at aftage. Derfor skal en stor del af CO2’en med al sandsynlighed lagres i undergrunden på ubestemt tid. 

“Vi vil nok på sigt have et CO2-fangst-anlæg, der vil kunne fange den CO2, vi udleder ved produktionen, og så vil vi dele det op til nogle aftagere, der kan lave kemikalier, brændsler eller byggematerialer. Og så vil der nok også være en del, som vil blive lagret,” forudser han. 

Grønt eller sort job? 

Hvor mange i Aalborg Portland arbejder med det her? 

“Det er næsten pinligt at sige, for i min afdeling er vi lige nu kun mig selv og så vores ph.d., som arbejder med CO2- fangst. Hun undersøger økonomien i det her. Og det er nærmest lige så teknisk som teknologien. Samtidig har jeg heldigvis kolleger andre steder i organisationen, som også medvirker. Og endelig er vi i gang med et projekt, GreenCem, støttet af EUDP, der undersøger mulighederne for CO2-fangst, lagring eller anvendelse.”

“Vi er stadig i gang med at bygge op. Men der er jo også en forfærdelig masse aktører, konsulenter og universitetsfolk, som vi samarbejder med eksternt. Så hele projektet med at finde ud af, hvordan det skal se ud, det laver vi sammen med andre partnere.” 

Har du et grønt eller et sort job? 

“Jeg har hele tiden synes, at mit job er grønt. Men det er også en forfærdelig måde at skille de gode fra de onde. Vi er jo stolte af at arbejde her, og at vi laver et produkt, der er fuldstændig uundværligt på verdensplan. Klimaproblemet er ikke det eneste problem. Skal vi udrydde fattigdom, er vi nødt til at lave infrastruktur, boliger og industri, og det kræver altså en masse beton og cement. Og meget af det sker jo i udviklingslande, hvor man ikke har råd til at betale tre gange så mange penge.”

“Så kan vi være foregangsmænd for at udvikle metoder til CO2-fangst eller lignende, vil det få en stor betydning ud over Danmarks grænser.”