25.02.2021
3 min læsetid

Skal Danmark lære af Kinas smitteopsporing?

I Kina, Singapore og Sydkorea kan man gå på restaurant, og skolerne er åbne. Til gengæld går alle med apps, der giver myndighederne vidtrækkende indsigt i deres privatliv. Er det det værd, spørger Henrik Føhns i podcasten Techtopia.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Henrik Fohns Techtopia

Det var et medlem på Techtopias Facebook-gruppe, der stillede spørgsmålet: Skal vi egentlig til at lave smitteopsporing som i Kina?

Privatlivsforkæmpere som den amerikanske whistleblower Edward Snowden har siden corona-pandemiens udbrud talt dunder mod, at verdens regeringer øger overvågningen af deres borgere for at inddæmme virusudbruddet mest effektivt.  

Snowden udtalte, inden pandemien for alvor hærgede i USA, at corona er skadeligt, men at ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. For faren er, at de love og overvågningsmekanismer vi indfører i dag, kan hænge ved langt efter corona-pandemien er forduftet. 

Omvendt har den schweiziske forsker Michele Loire i magasinet Algorithm Watch fremført det paradoks, at hvis vi sætter privatliv over sundhed, kommer vi på den lange bane til at skade kampen for et digitalt privatliv. 

Hans argument er, at borgerne i vestlige demokratier vil holde deres høje dødstal op mod de meget lavere dødstal i Kina og spørge sig selv om flere ville have overlevet med tvangsovervågning fx via apps, der sorterer folk som raske og syge. 

Det fik et medlem af Techopias Facebook-gruppe til at spørge, om vi burde indføre samme smitteopsporingsløsninger som i for eksempel Sydkorea, Kina og Singapore. Her er man lykkedes med at holde smitten nede og undgå nedlukning i langt højere grad, end vi har set herhjemme i de seneste måneder. Blandt andet ved hjælp af privatlivsinvaderende smitteopsporing. 

Frihed i bytte for oplysninger 

I både Sydkorea, Kina og Sydkorea fortæller danske expats i denne udgave af Techtopia om strenge men velfungerende systemer med QR-koder, karantæneforløb og vidtrækkende personlig tracking. 

Abonnér på Techtopia Podcast

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Herunder emner som AI, blockchain, bio hacking, digitalisering, kvantecomputere, robotter og meget mere. Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts på en række platforme:

Vi har selvfølgelig afgivet nogle oplysninger, som man kan diskutere, om vi skulle afgive, men det man får tilbage, er en meget stor grad af frihed

Ian Christensen,
Coloplast, Beijing

I Kina har de siden sommeren sidste år i vid udstrækning haft en normal hverdag, fortæller Ian Christensen til Techtopia. 

Han har siden sommer kunnet på arbejde, spise på restaurant og holde børnefødselsdage, mens den ældste søn har været på natklub. 

“Vi har selvfølgelig afgivet nogle oplysninger, som man kan diskutere, om vi skulle afgive, men det man får tilbage, er en meget stor grad af frihed, siger han. 

Han og de godt 1,4 milliarder kinesere har været tvunget til at bruge to apps fra teknologigiganterne Tencent og Alibaba. Den ene tracker, hvor man opholder sig, og den anden indeholder personlige oplysninger og informationer, om man har fået de tests, man skal have eller opholdt sig i risikoområder. 

“I øjeblikket hvor vi har haft et mindre udbrud i Beijing, skal vi scanne en QR-kode i vores lokale supermarked, på kontoret eller andre steder, og hvis appen giver grønt lys, kan man komme ind. Vi har også haft en meget lang periode, hvor der ikke har været nogen lokale udbrud i Beijing, og så har de trukket systemet tilbage,” fortæller Ian Christensen, som arbejder for Coloplast i Beijing.  

Hjemmel i dansk lovgivning til at gøre det samme 

Godt nok genåbner Danmark langsomt på mandag. Men der er ingen, der ved, om corona kommer tilbage, om vi bliver tvunget til flere nedlukninger og hvor lang tid, vi skal leve med på denne måde. 

Derfor spørgsmålet: Skal vi indføre lignende smitteopsporing og overvågning som i Kina? 

Ifølge lektor i digital forvaltning og databeskyttelsesret ved Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt er der hjemmel i EU’s databeskyttelseslovgivning til at gøre det.

På et eller andet tidspunkt kommer vi ind i en situation, hvor vi har indført en sådan grad af masseovervågning, hvor vi faktisk begynder at ramle ind i de grundlæggende rettigheder.

Hanne Marie Motzfeldt,
lektor i digital forvaltning og databeskyttelsesret ved Københavns Universitet

“Forudsat at det er det vi ønsker, og at vi holder os til at bruge den indsamlede data til smitteopsporing, så vil jeg sige, at vi i vidt omfang kan bruge smittestopapps også med identificerbare oplysninger. Det forudsætter selvfølgelig - og der er jeg nødt til at være en lille smule spids – at vi faktisk har en app der virker, siger hun til Techtopia under henvisning til den danske app Smittestop, som 2,2 millioner danskere har downloadet frivilligt. 

“Der er altid nogle proportionalitetsbedømmelser, som skal med ind over. Men proportionaliteten lige nu – alternativet taget i betragtning – vil jeg nok mene er på plads.” 

Dansk tilbøjelighed til glidebane 

Hanne Marie Motzfeldt er anderledes bekymret for, hvordan danskernes data skal håndteres efterfølgende, hvis man laver en mere omfattende smitteapp. Hun mener, at vi i Danmark har en historik for at udnytte den data, der bliver indsamlet til ét formål, til at bekæmpe andre onder som socialt bedrageri og skattesvindel. 

“Måske ikke ved første skridt, hvor vi gør det tilgængeligt for sundhedsforskerne. Eller andet skridt, men på et eller andet tidspunkt kommer vi ind i en situation, hvor vi har indført en sådan grad af masseovervågning, hvor vi faktisk begynder at ramle ind i de grundlæggende rettigheder.” 

Hun nævner telelogningssagen, hvor de danske teleselskaber siden 2007 har været pålagt at indsamle teledata, selvom det i 2014 blev kendt ulovligt i EU-retten. I Singapore har man allerede gået ned ad den vej i forbindelse med corona. For nylig har regeringen vedtaget en lov, der giver politiet mulighed for at anvende den adfærdsdata, som man har indsamlet i forbindelse med smitteopsporing til bekæmpelse af grov kriminalitet. Det selvom man fra start lovede, at oplysningerne kun ville blive brugt til smitteopsporing. 

Fundamental forskel 

Alligevel mener Hanne Marie Motzfeldt, at der er store kulturforskelle mellem Danmark og de asiatiske lande, når det kommer til privatliv. I Danmark er det altafgørende om befolkningen har tillid til teknologien og ikke mindst til at myndighederne håndterer vores data ordentligt. 

Den tillid svigter jo, hvis vi om et halvt år siger, at vi også godt kunne bruge data til at opspore socialt bedrageri og skattesvindlere, eller endnu værre at vi kommer til at lægge dem ud på det åbne net, siger hun. 

“Det er nok også den fundamentale forskel på, hvad Europa forsøger at opnå, og hvad de her lande arbejder ud fra. Europa forsøger jo ad frivillighedens vej at skabe tillid til de teknologier.”  

Hør hele Techtopia-podcasten, hvor vært Henrik Føhns taler med danskere bosiddende i Sydkorea, Singapore og Kina.

Læs mere

Videndeling

Diskutér i TechTopia Backstage på Facebook

Techtopia Backstage er dit digitale stamværtshus, hvor du mødes med dine venner og udveksler røverhistorier fra teknologiens verden. Her følger vi op på temaerne fra Techtopia, deler links, går i dybden, diskuterer.

Gå til Facebook