01.03.2018
5 min læsetid

Aldring er ikke en guddommelig kraft, den kan formentlig stoppes

Aldring er ikke styret af guddommelige kræfter, og derfor kan vi formentlig bremse eller ligefrem vende processen. Kunstig intelligens kan være et vigtigt redskab, når vi skal forstå, hvorfor vi ældes.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Mennesket har altid været fascineret af det faktum, at vi alle skal dø. Der har været mytologiske beretninger om udødelige væsner, så længe den menneskelige kultur har eksisteret, og videnskaben har i århundreder arbejdet på at gøre os evigt unge.

Læge og adjunkt Morten Scheibye-Knudsen arbejder på at forstå, hvorfor vi ældes, og om vi kan udvikle metoder til at bremse aldersrelaterede sygdomme. Han mener, at det er meget realistisk, at vi i fremtiden vil kunne regulere vores alder.

“Det er ikke en magisk proces eller en proces, der er styret af guddommelige kræfter. Det er en biologisk proces, og alle biologiske processer kan reguleres på en eller anden måde. Så det kan aldringsprocessen formentlig også,” siger han.

Før det bliver muligt, skal vi finde frem til, hvorfor vi ældes, og den del er der i dag ikke enighed om i forskningsverdenen. Morten Scheibye-Knudsens team arbejder ud fra en teori, der fokuserer på, at aldring til dels skyldes, at vi gennem livet akkumulerer skader på vores arvemateriale. De skader på DNA’et betyder, at cellerne får sværere og sværere ved at læse koden, og så mister vi også i nogen grad evnen til at genoprette kroppen efter de skader, som vi hele tiden pådrager os.

“Det er som en gammel mølædt bog. Der forsvinder sider hist og her, og så bliver det svært til sidst at finde ud af, hvad bogen handler om. Det samme sker med vores arvemateriale, og det er formentlig medvirkende til aldringsprocessen,” siger han.

Aldring er 100 gange farligere end rygning

At finde årsagen, til at vi ældes, er interessant fra et videnskabeligt perspektiv, og det er svært at forestille sig et produkt, der vil skabe en større efterspørgsel, end et der kan love evig ungdom. Men også fra et lægevidenskabeligt synspunkt er aldringens gåde blandt de mest presserende at løse. For aldring er den største risikofaktor for de fleste sygdomme.

“Ser vi på fx hjertekarlidelser, har du 3,5 gang større risiko for at udvikle hjertekarsygdom, hvis du ryger. Men hvis du går fra at være 30 år til at være 80, så har du en 300 gange større risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Så det er 100 gange værre at blive gammel end at ryge,” siger Morten Scheibye-Knudsen.

Der sker altså noget i aldringsprocessen, der gør, at vi bliver modtagelige for sygdomme. Så kan vi forstå aldringsprocessen, kan vi formentlig også behandle nogle af de sygdomme, vi i dag ikke kan behandle.

Alle biologiske processer kan ændres

Når Morten Scheibye-Knudsen mener, at ambitionerne om at stoppe eller vende processen for aldring er realistiske, er hans pointe, at alle menneskelige kroppe indeholder celler, der er i stand til at formere sig uendeligt. Det er fx æg- og sædceller, som vi giver videre til vores børn, og som indgår i en stamtavle, der går tilbage til livets begyndelse. Og vi kender også organismer, der ikke ældes. Det findes fx en lille ferskvands-polyp Hydra, der er beslægtet med vandmænd og koraller, som ikke ældes. Den vil under gode betingelser og sikre omgivelser formentlig vil kunne leve for evigt.

“Alle biologiske processer kan ændres på et eller andet plan, så længe vi forstår, hvorfor den foregår. Så jeg kan ikke se noget naturstridigt i, at vi kan leve meget længe,” siger Morten Scheibye-Knudsen.

Silicon Valley leder efter kilden til evig ungdom

Morten Scheibye-Knudsen fokuserer i sit arbejde især på hjernealdring, hvor sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom i dag hører til blandt de mest almindelige. Men det er sandsynligt, at en kur mod hjernealdring, også vil virke for fx hjertealdring. Og den kur skal nok blive fundet, mener han.

“Jeg tror, at vi kan være langt om 20 år. Jeg ved ikke, om vi er så langt, at vi kan forynge os selv, men det tror jeg kommer. Der er enormt meget forskning i gang, som går på at forstå processerne,” siger han.

Han peger på, at nye spillere fra Silicon Valley vælter frem, og med sig har de enorme summer penge. Som eksempel nævner han det Google-ejede firma Calico, som arbejder for at finde en kur mod aldring. Selv arbejder han sammen med Insilico Medicine fra Baltimore, USA, som er eksperter i kunstig intelligens såsom deep learning og også har fokus på aldersforskning. De har med hjælp fra Morten Scheibye-Knudsens forskningshold udviklet værktøjet aging.ai, som på baggrund af blodprøver kan forudsige en persons alder.

“Man kan se på, om hvis man giver en bestemt kost eller et lægemiddel, ændrer det så den biologiske alder? Det er et stort fremskridt for vores mål om at finde interventioner,” siger han.

Har screenet 15.000 stoffer via kunstig intelligens

Aging.ai kan fx bruges til at finde nye lægemidler, der kan regulere, hvordan vores arvemateriale repareres. En grundlæggende teori om aldring er som beskrevet tidligere, at vi får skader på vores arvemasse, og de skader er der enzymer, der forsøger at reparere. Men med alderen mister enzymerne evnen til at reparere DNA-skader. Derfor forsøger man at finde stoffer, der kan hjælpe enzymerne, så de også hos ældre mennesker er i stand til at reparere en celles DNA. I den forbindelse er kunstig intelligns algoritmer en værdifuld hjælper.

“Sammen med Insilico Medicine har vi screenet omkring 15.000 stoffer via deep neural networks (Red: en særlig metode inden for machine learning), og i mit laboratorium tester vi, om de her stoffer rent faktisk virker på celler og organismer,” forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

I forhold til kunstig intelligens, er det en kæmpe fordel ved blodprøver, at de er standardiserede og har været digitaliserede i mange år. Derfor er det nemt at få data ud af prøverne og ind i den kunstige intelligens. De er også alle sammen kvantificerede, så alle data har en værdi, og det gør det nemt at sammenligne og finde mønstre.

AI er velegnet til at finde komplekse mønstre

Aging.ai er hverken det første eller eneste værktøj baseret på kunstig intelligens, som holdet har benyttet i jagten på at finde årsagen til aldring. Selv beskriver Morten Scheibye-Knudsen brugen af kunstig intelligens i forskningsarbejdet som en god guide til at finde spændende mønstre, som så kan udforskes nærmere i laboratoriet. Det kan fx pege i retningen af interessante molekyler eller sygdomme.

“Jeg er ikke AI-fanatiker, fordi det lyder fedt, for teknologi er kun interessant, hvis man kan bruge det til noget håndgribeligt. Men AI er et super godt værktøj til at finde komplekse mønstre,” siger han og forklarer, at der ikke er noget sundhedsvidenskabeligt forskningsfelt, der er mere komplekst end aldring. Du har et fuldt spektrum af mærkelige sygdomme, som alle er stærkt associeret med aldringsprocessen, og hvor du ikke kender den tilgrundliggende årsag.

Har identificeret ny aldringssygdom

Morten Scheibye-Knudsens forskningshold ser blandt andet på sygdomme, hvor man ser accelereret aldring. Det er genetiske sygdomme, som er meget komplekse, og hvor børn bliver gamle meget hurtigt.

“Der er en mutation i et bestemt gen, så molekylet, der er muteret, må være en del af aldringsprocessen. Vi bruger kunstig intelligens til at sammenligne, hvordan de forskellige patienters kliniske udtryk er,” siger han.

Med det mener Morten Scheibye-Knudsen fx om de har forhøjet blodtryk, hvor høj deres blodprocent er, om de har vægttab, om de har problemer med at vokse eller nogle af de andre faktorer, som kan findes i sygdommen. De mønstre er kunstig intelligens bedre til at finde, end et menneske nogensinde vil kunne blive, og det har allerede peget forskerholdet i retningen af interessante stoffer og sygdomme, der kan spille en vigtig rolle i aldringsprocessen.

“Vi mener, at vi har identificeret en ny aldringssygdom og vi er tættere på at forstå, hvad der er galt. Og der kan vi forhåbentlig udvikle interventioner,” siger Morten Scheibye-Knudsen om sygdommen, som han endnu holder tæt på kroppen, da der ikke er publiceret en forskningsartikel.