21.02.2017
7 min læsetid

Blockchain: 10 ideer der viser teknologiens potentiale

Blockchain bliver af de mest optimistiske beskrevet som teknologien med størst potentiale for at ændre vores hverdag siden internettet. Men hvad bliver teknologien brugt til allerede nu, og hvor går udviklingen hen? Vi har samlet 10 eksempler.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Blockchain-teknologien rummer uden tvivl nogle interessante muligheder. Ifølge The World Economic Forum vil teknologien ændre fundamentalt på måden, finansielle institutioner fungerer. Virgin-milliardæren Richard Branson forventer, at Blockchains vil medføre en “økonomisk revolution”. Og hos PWC mener man, blockchain-teknologien er den største disruptive opfindelse siden internettet.

Vi har samlet en række vidt forskellige bud på forretningsmodeller, der er baseret på blockchain-teknologien, og som allerede er i luften, godt på vej til at blive virkelighed eller endnu bare luftige idéer.

1. Den åbenlyse: Bitcoins

Det er svært at snakke om blockchains uden på et eller andet tidspunkt at komme omkring Bitcoin. Den virtuelle valuta Bitcoin blev introduceret i 2008 som en peer-to-peer-løsning, og den er uden tvivl den mest kendte og succesfulde blockchain indtil videre, selv om der er flere udfordringer med systemet.

Traditionelle valutaer trykkes i særlige pengetrykkerier, og det er staten, der bestemmer, hvor mange penge der skal trykkes. Omvendt produceres bitcoins ved hjælp af decentral mining i et vis tempo, og når der er trykt knap 21 millioner bitcoins, er det ikke muligt at mine flere. Mining udføres ved, at mennesker rundt i verden stiller deres computerkraft til rådighed for bitcoin-netværket gennem særlig mining-software. Softwaren er designet til at gætte på, hvor den næste bitcoin er gemt, hvilket den finder ud af ved at løse et langt regnestykke. Det sikrer en sikker og stabil drift, men det er også meget energikrævende.

Alligevel gik det de første år kun én vej med bitcoins, og i december 2017 toppede prisen på knap 20.000 dollars for én bitcoin ifølge Coinmarket.com.

Det vrimler med historier om mennesker som norske Kristoffer Koch, der havde glemt alt om, at han i 2009 havde købt bitcoins for 150 kroner. Fire år senere kom han i tanke om de 5000 Bitcoins, der i mellemtiden havde fået en værdi af cirka 5 millioner norske kroner. Bitcoin-kursen er dog fortsat ustabil og er i løbet af 2018 faldet drastisk. Den digitale mønts volatile natur er da også en af de største kritikpunkter blandt økonomer, og spørgsmålet om bitcoin nogensinde finder et naturligt leje står stadig ubesvaret.

Der har også været stor fokus på den mere lyssky brug af bitcoins. På såkaldte Darknet Markets er det muligt at købe våben, narko, og hvad der ellers er svært at støve op i Den blå avis og ved brug af klassiske bankoverførsler.

Men på trods af de mange udfordringer er bitcoins til stadighed umulig at komme uden om i teknologiens verden og i særdeleshed, når det handler om blockchain.

2. De gamle banker ruster sig til kamp

Finanssektoren er måske det område, hvor blockchains udgør den mest åbenlyse mulighed og den største trussel til eksisterende forretningsmodeller. Flere eksperter forudser, at de fleste banker inden for få år vil have implementeret teknologien i et eller andet omfang.

45 af verdens etablerede banker herunder J.P. Morgan, Barclays og Goldman Sachs har allerede dannet konsortiet R3, som skal forske i blockchains, og hvordan teknologien kan understøtte det finansielle system. Der er dog også banker, der finder det problematisk med den øgede transparens og decentrale styring, som blockchain vil medføre.

Det er ikke kun de etablerede spillere i finanssektoren, som ser blockchain-teknologien som en potentiel game changer. Google ser store muligheder i finansielle transaktioner via blockchains, og derfor har de investeret i startuppen Ripple, der især har fokus på overførsler på tværs af landegrænser.

3. Smart contracts med indbygget tillid

Med sin decentrale natur og muligheden for at skabe systemer, hvor der er indbygget kontrol og dermed mindre behov for tillid, er begrebet smart contrakts også blevet en fast del af blockchain-hypen. Med smart contracts menes et system, der selv faciliterer, verificerer og håndhæver en kontrakt.

Der findes allerede flere bud på smart contract-platforme bygget på blockchains. Den mest populære er Ethereum, som blev skabt af den russisk-canadiske programmør Vitalik Buterin i 2013. Ethereum er et netværk af computere, der driver en Ethereum-blockchain. Med Ethereum er det muligt at lave peer-to-peer kontrakter, som benytter systemets egen virtuelle valuta Ether. Derudover har Ethereum sit eget programmeringssprog, Solidity, som du kan bruge til at lave dine egne Ethereum-applikationer. I dag bliver systemet brugttil så forskellige projekter som fly-forsikring, låne-applikationer, affaldshåndtering, tips og lotteri-systemer.

Det fleksible og forholdsvis tilgængelige system har gjort Ethereum til et af de suverænt mest omtalte inden for blockchain-scenen. Men samtidig fik det nogle seriøse ridser i lakken i 2016, hvor systemet var udsat for det såkaldte DAO Hack.

I kølvandet af Ethereums succes (og siden udfordringerne med DAO Hacket), er der skabt en række konkurrerende løsninger. En af dem er open source-projektet Zeppelin, som blandt andet har fokus på sikkerhed.

4. Shipping-verdenen vil opdatere 6000 år gammelt dokument

Shipping er en af verdens helt store industrier. Men selv om der er sket store teknologiske fremskridt, er der dele af branchen, som ikke har ændret sig mærkbart i årtusinder. Det gælder blandt andet det obligatoriske søtransportdokument, konnossement (Bill of Lading).

I 2014 fulgte Mærsk en kølecontainer fyldt med roser og avokadoer fra Kenya til Holland. Containerens rejse inkluderede 30 personer og organisationer og spændte over 34 dage herunder 10 dages ventetid, hvor et dokument var blevet væk i en bunke af andre dokumenter.

Industrien sætter nu sine forhåbninger til at blockchain-teknologien kan lempe det store dokumentationsarbejde fra at tage dage til få minutter og måske ligefrem uden menneskelig indblanding. Hvis det skal ske, kræver det dog en enorm platform, som den vidt forgrenede shippingindustri kan blive enige om at bruge. Ikke desto mindre vil det være den største revolution i industrien siden man i 1960’erne indførte standardiserede containere.

Det er ikke bare Mærsk, der forsøger sig med blockchain-teknologien i et samarbejde med IBM. Også et konsortium ejet af blandt andre verdens tredje største containerrederi CMA CGM SA tester en blockchain-baseret platform.

5. Musikere vil bruge blockchains til at springe mellemled over

Da Napster blev grundlagt i 1999 gjorde tjenesten det let for enhver med en internetforbindelse at finde praktisk talt alt musik. Det skabte en hel generation af pirater, der ikke ville affinde sig med de fysiske formater. Selv om først iTunes og siden streamingtjenester som Spotify har medført, at der bliver piratkopieret væsentlig mindre i disse år, føler især små kunstnere, at distributionskanalerne tager en uforholdsmæssig stor del af kagen.

En af dem som bragte blockchain-teknologien ind på musikscenen er den grammy-vindende brite Imogen Heap. I 2015 brugte han den ethereum-baserede platform Ujo til at udgive sin sang Tiny Human for knap 4 kroner per download. I dag arbejder hun på sin egen blockchain-baserede platform Mycelia, der skal give musikerne mere kontrol over deres musik og hvordan det cirkulerer blandt fans og andre musikere.

Derudover er der også andre nye spillere som Musicoin og Revelator, der gør det muligt for fans at købe musikken direkte af kunstneren selv med mikrobetalinger.

6. Sporing af fødevarer

Når der bliver solgt omkring 10 gange mere jomfruolivenolie på markedet, end der bliver produceret om året, så er der et eller andet helt galt. Det omfattende fusk med jomfruolivenolie sker et ukendt sted i forsyningskæden, men med blockchain-teknologien er det måske muligt at spore produktet fra produktion til butik og dermed finde ud af, hvor koden knækker.

Men teknologiens potentiale begrænser sig ikke til olivenolie.

Verdensnaturfonden WWF har i årevis arbejdet med bekæmpelsen af ulovligt fiskeri. Nu har man i de fondens lokale afdelinger i Fiji, Australien og New Zealand startet et samarbejde med software-virksomhederne ConsesSys og TraSeable, hvor man forsøger at udnytte blockchain-teknologien til at følge tunfisk lige fra de bliver fanget, behandlet og til sidst puttet på dåse og ned i indkøbsvognene hos forbrugerne.

7. Intelligent styring af strøm i elnettet

Måden vi forbruger og skaber strøm, står midt i en større omvæltning. I takt med at solceller falder i pris, står flere og flere private husstande i en situation, hvor de i perioder ikke bare er selvforsynende, men producerer mere strøm, end de selv kan bruge.

Det er håbet, at man kan finde et lettilgængeligt og standardiseret system, der kan gøre det muligt for husstande at sælge eventuelt overskydende strøm til elnettet. Her peger fremtidsforskere på, at blockchains kan hjælpe med at holde styr på salg og køb af strøm i systemet.

Men der er også mindre fællesskaber, der forsøger sig med at etablere en form for blockchainbaseret deleøkonomi såsom The Energy Collective i bofællesskabet Svalin.

8. Blockchain baserede id-kort

I takt med, at vi flytter mere af vores private liv og arbejdsliv online, åbner vi også op for flere tilfælde af identitetstyveri og svindel. Flere eksperter peger på, at blockchain kan revolutionere hele måden, vi identificerer os på og på den måde genskabe noget af den tabte sikkerhed.

Et bud på en sådan id-protokol er Uport, som i september 2016 vandt konkurrencen på International Blockchain Week. Uport tilbyder blandt andet et “universelt digitalt pas”, som giver mulighed for at kontrollere dine egne data, om det så er bankdata, arbejdsmail, Google, din Linkedin-konto eller Airbnb-profil.

Også Deloitte ser nærmere på mulighederne for at skabe et blockchain-baseret identifikationssystem, der skal hjælpe os af med traditionelle identifikationspapirer.

9. En række forskellige usecases inden sundhedssektoren

Et område der de seneste år har fået meget opmærksom er sundhedsdata. Verdens hospitaler genererer en enorm mængde data, som potentielt kan bruges til forskning, hvis bare vi bliver bedre til at sortere og analysere den. Men de samme data skaber også udfordringer i forhold til data- og patientsikkerhed. Derfor har flere peget på blockchain-teknologien som et oplagt middel til at sikre adgangen til den følsomme data.

Estland har efterhånden blevet verdens e-laboratorium, og her har man som med så meget andet på det digitale område lagt sig i spidsen, når det gælder brugen af blockchain i sundhedssektoren. Ved hjælp af blockchain-teknologien har man i Estland besluttet at sikre patientjournaler for 1 million borgere i samarbejde med sikkerhedsselskabet Guardtime.

Derudover testes teknologien også i Holland i forbindelse med udskrivning af recepter, mens man i Frankrig og England er i testfase med at bruge blockchain til at understøtte patientsamtykke og deling af patientinformation på tværs af byer.

10. Ulandsbistanden skal havne i de rigtige hænder

Et af de største problemer med ulandsbistanden har alle dage været, at det er svært at sikre, at pengene bliver brugt fornuftigt og ikke ender i lommerne på korrupte mennesker.

Det britiske startup AID:Tech har sat sig for at forsøge at løse lige præcis den udfordring via blockchains. Fordelen ved at bruge blockchains er først og fremmest transparens og muligheden for at følge pengene. Men derudover kan dobbelt-transaktioner ikke finde sted, hvilket gør risikoen for svindel mindre.

I 2017 udgav Udenrigsministeriet desuden en rapport udarbejdet med Coinify og Sustania, der kortlagde potentialet i at anvende blockchain-teknologien til at foretage transaktioner direkte til udviklingsprojekter.