09.05.2018
6 min læsetid

Startup vil give medierne troværdigheden tilbage med blockchain

Den København-baserede startup Media Sifter har en plan om at give medierne deres troværdighed tilbage. Midlet er blockchain og menneskelig intelligens.

Morten Scriver Andersen

afMorten Scriver Andersen

De to stiftere af Media Sifter, Cyrus Clarke og John Ferreira fra deres kontor.

Oppe under loftsbjælkerne hos Copenhagen Institute of Interaction Design sidder en ganske lille startup med skyhøje ambitioner. Media Sifter vil med blockchain-teknologien ændre den måde vi forbruger nyheder på og give mediehuse i hele verden muligheden for at genvinde brugernes tillid.

Ifølge Reuters Institute Digital News Report er det under halvdelen af verdens nyhedsforbrugere, der generelt stoler på, hvad de læser i medierne. Det har de seneste år været nedadgående kulminerende med det amerikanske valg i 2016, der affødte store diskussioner om omfanget og effekten af fake news.

Den udvikling har Media Sifters to stiftere Cyrus Clarke og John Ferreira fulgt i de seneste år.

”Jo mere vi undersøger det, jo flere mennesker vi taler med, både medieforbrugere og journalister, jo klarer bliver det for os, at problemet er det samme. Medieforbrugerne stoler ikke på journalisterne, og journalisterne har ikke rigtig en måde at bevise, at de er troværdige. Det er ikke en særlig konstruktiv situation at være i,” siger Cyrus Clarke, der er chief operating officer i Media Sifter.

Blockchain er løsningen

I starten var idéen at lave deres egen nyhedsplatform, hvor man hurtigt kunne se forskellen i holdninger fra forskellige kilder på den samme historie. De fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var platformen, der var det vigtige, men nærmere at skabe et system for faktatjek, der er drevet af mennesker, som kan give nyhedsmedierne deres troværdighed tilbage og som frem for alt var modstandsdygtigt over for manipulation.

”Det var her blockchain kom ind i billedet, som en måde at tilvejebringe troværdighed til både nyhedsmediet og de mennesker, der er involveret,” fortæller Cyrus Clarke.

”I slutningen af 2017 begyndte vi at forstå, at den virkelige værdi af det, vi havde gang i, var det her blockchain-baserede system. Det behøvede ikke at være på vores egen platform, hvilket set i bagklogskabens klare lys var ret indlysende.”

En stor motor for faktatjek

Visionen blev derfor større, men til gengæld mindre profitabel, som Cyrus Clarke bemærker med et smil. Planen er nu, at Media Sifter skal være en faktatjekmotor for alverdens medier. I blockchain-teknologiens natur skal den være decentraliseret, men samtidig open source for gennemsigtighedens skyld.

Sådan opnår den lille startup størst effekt, det bliver nemmere at sprede teknologien og skalere den. Og det ofrer de gerne drømmen om en idealistisk medieplatform for, fortæller Cyrus Clarke.

”Det handler i dag basalt set om at skabe en måde at faktatjekke internettet på en robust og gennemsigtig måde, der ikke er til at hacke sig igennem. Den skal tilskynde mennesker til at involvere sig i processen, ligesom du er involveret i dit kor eller i aktiehandel. Men i stedet for kun at kunne vinde anseelse, vil vi også have et monetært system, som giver et økonomisk incitament til at arbejde i systemet,” siger han.

100 procent selvfinansieret

Engelske Cyrus Clarke og sydafrikanske John Ferreira mødte hinanden under studiet for Interaction Design i København. John Ferreira havde barslet med idéen i noget tid, og Cyrus Clarke blev hægtet på, da blockchain-teknologien blev aktuel.

Hvor John Ferreira havde en fortid i Samsung havde Cyrus Clarke forinden været ansat i store firmaer som L’Oreal, Channel 4 og Financial Times. Men han var træt af at arbejde i store hierarkiske strukturer og savnede særligt den entreprenante ånd i det, han lavede. Derfor kom Media Sifter som en gave til den 30-årige englænder.

I dag er Media Sifter 100 procent selvfinansieret af medarbejderne, der alle har freelancejobs ved siden af. Det har dog lykkedes Media Sifter at indgå partnerskaber med tre større medier, som de dog ikke kan sætte navn på. Men det er blandt andet et af Italiens største medier, afslører Cyrus Clarke.

Første skridt: mediehusene skal på

Men hvordan skal kloge, faktatjekkere egentlig aktiveres i Media Sifters menneskedrevne faktatjekkersystem?

Det kan ifølge Cyrus Clarke fx ske ved, at en kritisk forbruger i sin læsning af en artikel, der indeholder en påstand om manglen på ingeniører i fremtiden.

Forbrugeren kan så markere den fakta, han eller hun vil have tjekket og angive at man er villig til at betale 10 cent for at få det gjort. Tanken er så, at det er åbent for andre læsere at se forespørgslen om et faktatjek, så også de kan spæde til med småbeløb. På et tidspunkt når beløbet en kritisk grænse, så der er tilstrækkeligt økonomisk incitament for udvalgte eksperter at udføre et faktatjek. En form for crowdfunding, om man vil.

”Det er en peer to peer review proces som er lidt ligesom Wikipedia, bare hvor dem der reviewer ikke kender hinanden. I vores system kommunikerer man ikke med hinanden. Man er udvalgt til at deltage i systemet som en ekspert,” forklarer han.

Ifølge Cyrus Clarke kræver det først og fremmest at de store mediehuse springer på vognen. På den måde kommer der en kritisk masse af faktatjekkere blandt journalister og deres kilder, og senere vil almindelige mennesker, der ligger inde med ekspertviden følge efter. Det er i hvert fald håbet.

”Der er allerede mennesker, der bruger masser af tid på at kommentere og vurdere indhold, hvad nu hvis de har et stærkere motiv for at gøre det,” spørger Cyrus Clarke.

Menneskelig frem for kunstig intelligens

Der er Cyrus Clarke bekendt ikke andre i verden, der arbejder med samme blockchainbaserede løsning som Media Sifter. I London forsøger firmaet Facts Matter at løse samme problem, bare med kunstig intelligens. De tror ikke på, at mennesker kommer til at faktatjekke artikler i et system som Media Sifters.

Omvendt mener Cyrus Clarke ikke, at der er noget, der tyder på, at kunstig intelligens kan løfte opgaven. Det er der flere eksempler på fra både Facebook og Googles side.

”Måske kan teknologien løse det her problem i det lange løb, men mennesker er uden tvivl nødt til at være involveret i processen. Så vi tænker: Start med mennesker, start med et system, der tilskynder, at mennesker er med i processen og byg kunstig intelligens på toppen af det. Ikke den anden vej omkring,” siger han.

Brug for et troværdighedsstempel

Det er nok de færreste medier, der selv mener, at de har et troværdighedsproblem. Ikke desto mindre taler tallene for at tilliden generelt hos mediebrugere er dalene blandt andet eksemplificeret i den årlige rapport fra Reuters Institute Digital News Report.

Det er tallene Cyrus Clarke forholder sig til, de fortæller ham, at medierne om ikke andet har brug for et redskab til at vise, at man er et troværdigt nyhedsmedie. Et kvalitetsstempel fra en uvildig institution som Media Sifter.

Han taler ikke kun om aviser og tv-stationer. Det gælder også Facebook, Google og Twitter, hvoraf de to første som nævnt allerede har forsøgt sig med at bekæmpe fake news.

”De har et enormt behov for faktatjekket indhold og for at vise, hvad der er valideret, og hvad der ikke er. Den service kan vi tilbyde,” siger han.

Blockchain

Vores tema, Blockchain, har meget mere at tilbyde. Klik nedenfor og gå på opdagelse i temaet:

Læs mere om Blockchain her

Læs mere

Aktuelt

Teknologi og naturvidenskab

Læs artikler om teknologi og naturvidenskab , der relaterer sig til vores arrangementer, kurser og øvrige tilbud til dig som medlem.

Se nyheder