25. maj blev fødselsdagen for EU's omdiskuterede databeskyttelsesforordning, da den efter flere års tilløb trådte i kraft på lige fod i EUs medlemslande.

Er du klar til de nye dataregler?

25. maj blev fødselsdagen for EU's omdiskuterede databeskyttelsesforordning, da den efter flere års tilløb trådte i kraft på lige fod i EUs medlemslande. Det er nok de færreste, der vil fejre dagen, og de fleste der ruster sig nervøst for de enorme bøder på op til 20 millioner euro, som dataslendrian kan udløse.

Den gamle persondatalov står ifølge Datatilsynet stadig ved magt. Det nye er, at der skal males et lag af regler henover, som mest af alt skal hjælpe med at dokumentere, at man følger reglerne. Det lyder indviklet, og er det nok også. Men her får du et kærkomment overblik over de vigtigste dele at forholde sig til.

Hvorfor en ny persondataforordning? 

Det er ingen vej udenom. Forordningen gælder for alle virksomheder, der har etableret sig i EU eller retter tjenester mod folk og fæ i EU. 

Men forordningen er ikke et påfund for at genere de europæiske virksomheder eller øge beskæftigelsen blandt it-folk. Tværtimod er den et forsøg på at værne om den basale menneskeret, det er selv at bestemme hvem, man deler sine oplysninger med og hvornår. Eller med andre ord: Retten til at have et privatliv. Og det er noget, der ifølge eksperter er under stigende pres, som digitaliseringen buldrer derudaf i alle samfundets lag. 

Ifølge ekspert på området Henning Mortensen er forordningen et politisk ønske om at modernisere de gældende regler, fordi vi står over for anvendelse af en masse nye teknologier, siden det gamle direktiv blev skrevet. Dernæst har man ønsket en harmonisering af reglerne inden for EU og til sidst også enkelte administrative lettelser. 

Dem vender vi tilbage til, for først det kedelige. For hvad skal små og store virksomheder helt konkret foretage sig på den anden side af 25. maj 2018. Vi spurgte Henning Mortensen tilbage i 2017, hvilke tre ting, du skal holde øje med: