06.06.2018
10 min læsetid

Samarbejdet med universiteterne er ét og alt

Skal Danmark fortsætte med at skabe vækst og nye højteknologiske virksomheder, er samarbejdet med de danske universiteter afgørende. Hør tre danske virksomheder fortælle, hvordan universitetsmiljøerne løfter erhvervslivet.

Rene Pedersen

afRene Pedersen

“Attraktive forskningsmiljøer spiller en vigtig rolle i forhold til at fastholde og udvikle Danmark som en videnmagnet. Universiteterne uddanner kandidater og ph.d.er, og et tæt forskningssamarbejde med universiteterne er en vigtig kilde til innovation i virksomhederne”.

Sådan lyder en af konklusionerne i analysen Danmark - Tilbage på Vidensporet IV, som Dansk Industri lancerede tidligere i år. I samme analyse kan man læse, at universitetssamarbejder gavner virksomhedernes væksttal. Virksomheder, der samarbejder med danske universiteter, har 2,3 pct. højere årlig vækst pr. medarbejder end virksomheder, der ikke samarbejder med danske universiteter.

Temaer - Industri 4.0

Læs mere om vores spændende tema, Industri 4.0 og gå på opdagelse i de forskellige artikler:

Læs mere om Industri 4.0 her

I Hørsholm ligger en af de virksomheder, der nyder godt af samarbejdet med universiteterne. Visiopharm producerer maskiner til at digitalisere vævsprøver, som ved hjælp af kunstig intelligens kan hjælpe patologen med at analysere prøverne. Virksomheden har omkring 50 ansatte på kontorer i Danmark, USA og England. 

“Samarbejdet med universiteterne og universitetshospitalerne er for os ét og alt. De har viden, de har anvendelse, de har data. Men vi har viden om, hvordan man anvender denne data og hvordan man kan omsætte det til en løsning,” fortæller Martin Kristensson, der er salgsdirektør i Visiopharm.

Visiopharm samarbejder blandt andet med DTU om et projekt om deep learning, og i det hele taget er grundforskningen et vigtigt parameter i forhold til at Danmark er i top, når det kommer til sundhedsteknologi.

“Årsagen til, at Danmark er i front inden for vores felt, når det kommer til digital patologi, er at vi har haft en velvillighed til at investere tidligt i produkter, som egentlig ikke er færdigudviklet,” siger Martin Kristensson.

Teknologiens årsdag

26. juni afholdte IDA for første gang Teknologiens Årsdag – denne gang med fokus på at få løftet bevillingen til den offentlige tekniske forskning.

Konferencen havde omkring 120 deltagere, og en række oplægsholdere kom med bud på, hvorfor offentlig teknisk forskning er vigtig for at skabe vækst og jobs samtidig med at det kan være med til at indfri FNs Verdensmål.

Samtidig var der en drøftelse af, hvordan vi i det politiske Danmark kan løfte den offentlige forskningsbevilling til teknologi. Danmark ligger på en 12 plads i OECD mht. at prioritere offentlig teknisk forskning, og målet er at komme i top 5.

 

Klare fordele for begge parter

I den anden ende af landet ligger Hadsund-virksomheden Powercon, der er en direkte udspringer af forskningsmiljøet i Nordjylland og Aalborg Universitet. Powercon har i dag cirka 20 medarbejdere, der arbejder med elektrisk energikonvertering til vindmølleindustrien, og man eksporterer blandt andet til Polen, Tyskland, Kina og Singapore.

“I Powercon har vi relativt mange ingeniører og phd’er, som i høj grad stammer fra universitetsmiljøet. Derfor er det naturligt for os at samarbejde med universitetsmiljøet. Også om nye projekter,” siger Peter Knudsen, der er medejer af Powercon.

Han ser klare fordele i det tætte samarbejde med universiteterne for begge parter.

“Samarbejdet mellem Powercon og universiteterne er naturligvis en klar fordel for Powercon, da vi får adgang til kompetencer og teknologier, som vi ellers ville have svært ved at få fat på. Men det er også en fordel for universitetet, da de får fastholdt fokus på forskningsområder, som er meget relevante for dem,” siger han.

Et konkret eksempel på et samarbejde med universitetet er udviklingen af en såkaldt multilevelkonverter, som ifølge Powercon “signifikant kommer til at forbedre virkningsgraden af vindmøller”. Projektet har taget tre år og kostet omkring 30 millioner kroner.

“Projektet er kun blevet en realitet via de muligheder vi havde for samarbejde og for at få funding via EUDP,” siger Peter Knudsen fra Powercon.

Mange projekter urealistiske uden offentlig støtte

Men det er ikke kun i små og mellemstore virksomheder som Powercon og Visiopharm, at samarbejdet med universitetsmiljøerne spiller en stor rolle. Haldor Topsøe hører til blandt landets mest kendte ingeniørvirksomheder og har i dag i omegnen af 2300 ansatte globalt, der arbejder med at skabe teknologi til den kemiske industri og raffinaderier.

Haldor Topsøe har alt fra grundlæggende fundamental forskning til meget anvendelsesorienteret forskning i tæt dialog med kunder. Men ifølge Martin Skov Skjøth-Rasmussen, der er vicepræsident for Chemicals R&D i Haldor Topsøe, er samarbejdet med universiteterne DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet alligevel vigtigt.

“Mange af de aktiviteter, vi driver på forskningssiden, ville ikke være realistiske uden offentlig støtte. Offentlig forskning betyder meget for, at vi kan arbejde så bredspektret og lykkes med at kommercialisere nye teknologier, skabe nye forretninger og ikke mindst arbejdspladser,” siger han.

“Det er et vigtigt led i uddannelse af nye forskere, ingeniører og kemikere. Det er vigtigt, så vi får kigget både på den fundamentale frie forskning og den anvendte forskning”.