06.06.2018
5 min læsetid

Vi er nødt til at satse på teknologisk forskning

Den teknologiske grundforskning er lidt af et paradoks. Vi ved, at hver en krone, vi investerer, er givet godt ud. Alligevel er det svært at få de politiske partier til at love flere penge til forskning.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Inden for gambling findes fænomenet surebet. Et surebet er et sikkert væddemål, som udnytter variationerne i odds fra bookmaker til bookmaker, og falder du over et sådant, kan du risikofrit placere dine penge, læne dig tilbage og indkassere det følgende afkast. Et næsten lignende fænomen finder vi inden for samfundsøkonomien.

Tal fra Danmarks Statistik og IDAs egne beregninger viser, at det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig FoU (forsøgs- og udviklingsarbejde) ligger på 20-40 procent afhængigt af forskningsfeltet. For teknisk forskning kan vi fx forvente, at en investering på 1 milliard kroner på sigt indebærer et øget BNP i størrelsesordenen 1,4 milliard kroner.

På det grundlag virker det som en no-brainer at bruge flere offentlige midler på forskning, men alligevel er bevillingerne ikke fulgt med væksten i dansk økonomi. Den udfordring var omdrejningspunktet, da IDA for første gang holdt Teknologiens Årsdag, og her blev det drøftet, hvordan vi i det politiske Danmark kan løfte den offentlige forskningsbevilling til teknologi. 

Temaer - Industri 4.0

Læs mere om vores spændende tema, Industri 4.0 og gå på opdagelse i de forskellige artikler:

Læs mere om Industri 4.0 her

Blandt de indbudte var Søren Nielsen, der er koncernchef og administrerende direktør for William Demant, og Søren Nielsen, der er også er topchef for den danske højteknologi-gigant Oticon var klar i udmeldingen

“Jeg mener ikke, at der er tvivl om, at vi er nødt til at satse mere på den teknologiske grundforskning,” sagde Søren Nielsen og forklarede, hvorfor grundforskningen er så vigtig for en højteknologisk virksomhed som Oticon.

“Grundforskning er det langsigtede træk, hvor du løber en risiko for, at det ikke bliver til noget. Sådan er det med langsigtet forskning. Det vil altid være sådan, at hvis det understøttes af en solid offentlig indsats i især universitetsmiljøet, så kommer der en stærkere underskov af forskning, vi kan være en del af”.

Han hæfter sig også ved, at stærke forskningsmiljøer også producerer mange af de kandidater og ph.d-studerende, som virksomhederne er afhængige af. Derfor vil erhvervslivet også opstå i klynger omkring de stærkeste universiteter.

“Jo stærkere grundforskningsmiljø, jo bedre et erhvervsliv, så den teknologiske grundforskning kan jeg kun se positivt på, at man støtter i højere grad” sagde Søren Nielsen.

Spørgsmål om prioritering

Danmark bruger i dag 1 procent af BNP på offentlig forskning og hører dermed til blandt de lande i verden, der investerer mest i forskning i forhold til BNP. Siden 2015 er der dog sket et fald fra 1,07 procent af BNP til de 1,0 procent eller 22,2 milliard kroner på forskning, som Regeringen forventer, at det offentlige vil bruge i 2018.

Mads Fuglede, der er uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, medgiver, at det er Danmarks investering i viden, der er grundlag for landets velstand og fortsatte vækst.

“Hvis vi ikke investerer i forskning og de bedste uddannelser og vores klogeste hoveder, så kan vi ikke fastholde at være det samfund, vi er blevet til,” sagde han i forbindelse med Teknologiens Årsdag.

Men hvorfor bruger vi så ikke flere penge?

“Politik handler om at prioritere de midler, der findes i det offentlige, og når man gør det, er der ting, man ved er en god ide at investere i. Forskning er noget, hvor vi ved, at vi får meget igen på sigt,” sagde Mads Fuglede og fortsatte.

“Men det er svært at stå på mål for eksempelvis at gå ud og skære i de meget populære velfærdsydelser, vi har, for at bruge flere midler på forskning. Derfor er det hele tiden en øvelse i at få det her til at gå op”.

Han forklarer, at man i Regeringen ikke kun har fokus på, hvad procentsatsen er, men også på at skabe de bedste rammer for, at samfundet er i konstant vækst, så der på den måde kommer flere penge til forskning.

Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, mener til gengæld, at procentsatsen bør øges, og at man i stedet bør droppe skattelettelser i toppen og til erhvervslivet.

“Da Socialdemokratiet var i regering investerede vi 1,1 procent af vores BNP i blandt andet forskning og uddannelse, nu kan vi knap kravle op på den 1 procent, som vi er forpligtet til jævnfør internationale aftaler,” sagde hun på Teknologiens Årsdag

Hun beskriver det som “overvejende sandsynligt”, at et regeringsskifte vil medføre en større procentsats til forskning, uden hun dog vil love det.

“Nu må vi se, hvilken økonomi vi forhåbentlig overtager efter næste valg. Men er vi så heldige, at vi genvinder regeringsmagten, så er der ingen tvivl om, at vi prioriterer øgede investeringer i forskning. Det betyder så også, at vi kommer til at prioritere mere til uddannelsesområdet,” sagde Mette Reissmann.

Ikke kun et spørgsmål om flere penge

Slår vi offentlig og privat forskning sammen, investerer Danmark cirka 60 milliard kroner eller 2,96 procent af BNP. Så i OECD-regi ligger Danmark i den pæne ende, men som tidligere nævnt vækster vi ikke i samme tempo som den øvrige økonomi. Og ser vi alene på den offentlige tekniske forskning, har den siden 2008 ligget stabilt i omegnen af 13-14 procent af den samlede pulje af offentlige forskningsmidler. Andelen af offentlige forskningsmidler til naturvidenskab er ligefrem faldet i perioden.

Derfor mener Søren Nielsen også, at det er afgørende, at vi er dygtige til at prioritere de offentlige midler.

“Man vil selvfølgelig altid have mere, og det er så nemt at bede om mere. Jeg synes også, det er vigtigt, at se på prioriteringen, og på hvor man anvender de forskningskroner, man har,” siger han.

Han peger på, at vi som samfund kan se på nogle af de barrierer, som vi ifølge William Demant-bossen har opsat for forskning.

“Nogle af de barrierer, vi ser tydeligt i disse dage, er adgang til offentlig viden i de dataregistre, der findes i det danske sundhedsvæsen baseret på CPR-nummer registrering. (...) Man skal selvfølgelig behandle data med omhu, men jeg oplever det stadig som unødigt kompliceret for virksomhederne at få adgang til de store databanker, vi har i Danmark”.

Teknologiens Årsdag

26. juni afholdte IDA for første gang Teknologiens Årsdag – denne gang med fokus på at få løftet bevillingen til den offentlige tekniske forskning.

Konferencen havde omkring 120 deltagere, og en række oplægsholdere kom med bud på, hvorfor offentlig teknisk forskning er vigtig for at skabe vækst og jobs samtidig med at det kan være med til at indfri FNs Verdensmål.

Samtidig var der en drøftelse af, hvordan vi i det politiske Danmark kan løfte den offentlige forskningsbevilling til teknologi. Danmark ligger på en 12 plads i OECD mht. at prioritere offentlig teknisk forskning, og målet er at komme i top 5.