31.05.2017
5 min læsetid

Forskningsprojekt skal hjælpe Iot-udviklere med etikken

Det er ikke uden omkostninger, når flere og flere elektroniske enheder bliver koblet på internettet. Forskningsprojekt med IT-Universitetet i spidsen skal hjælpe europæiske it-udviklere til at skabe produkter, der lever op til forbrugernes og lovens

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Irina Shklovski er projektleder på forskningsprojektet VIRT-EU, der skal undersøge, hvordan europæiske it-udviklere kan hjælpes til at bygge produkter, der overholder etiske retningslinjer.

Det er anslået, at op mod 50 milliarder elektroniske enheder er på internettet i år 2020. Halvtreds. Milliarder.

De mange IoT-devices dækker en bred palette af forbrugerelektronik som dit smart tv, køleskabe, højtalere, overvågningskameraer og mere industrielle løsninger som intelligent lysstyring, overvågning af grundvandet, systemer til trafikafvikling og meget mere. Og fælles for de bedste løsninger er, at de kan gøre livet lidt sjovere eller frigive tid eller penge til at gøre andre og vigtigere ting. Men er der farer ved uhæmmet at fylde elektronik på internettet og indirekte åbne op for en enorm data-indsamling og -behandling? Helt sikkert, mener Irina Shklovski, som er lektor på ITU og projektleder på forskningsprojektet VIRT-EU, der skal undersøge, hvordan europæiske it-udviklere via nye værktøjer kan hjælpes til at bygge produkter, der overholder etiske retningslinjer.
“Når du kobler noget på internettet bliver det sårbart i forhold til eksterne angreb, og de fleste producenter har ikke en tilstrækkelig tilgang til sikkerhed,” siger hun og fortsætter.

“Samtidig indsamler de fleste enheder data, og så opstår der et spørgsmål i forhold til privacy. For hvad er implikationerne ved dette? Hvad kan disse data bruges til,” spørger hun videre.

Problematisk legetøj

Billigere sensorer, computerkraft og lagerplads har ført os ind i en ny æra, hvor big data muliggør helt nye måder at analysere og sortere data. Det åbner op for intelligente løsninger, som kan hjælpe os, men det kan også være farlige metoder i hænderne på folk, der ikke har en etisk tilgang til arbejdet.

Et eksempel er den internetopkoblede bamse CloudPets, som forældre kunne bruge til at tale med deres børn, når de fx var på farten. Bamsen blev hacket i 2015, og det betød, at hackerne havde fri adgang til flere millioner optagelser af forældre/børn-samtaler. Og ved et lignende angreb kunne hackere uden de store problemer få adgang til at spionere på børn, som havde købt legetøjgiganten Mattels Wifi-Barbiedukke.

“Mattel er fremragende til at lave Barbie-dukker. Men de er elendige til at lave internetopkoblede produkter. De har simpelthen ikke den ekspertise og har bare klasket en internet forbindelse på en Barbie, og så har en eller anden kunne hacke ind i det og tale med en lille pige,” siger hun.

Dybt problematisk vil de fleste nok medgive. Men det behøver ikke være så voldsomt, før det ifølge Irina Shklovski bør være nok til, at vi hæver øjenbrynene. I den blødere ende kan det være hårbørsten, som kan fortælle dig, om dit hår er sundt eller ej. Umiddelbart uskadeligt, men hvad nu når børsten begynder at bruge sine input til at sælge dig hårfarve eller dyre shampooer? Er det problematisk? Ja, mener ITU-forskeren.

“Du kan affeje annoncer som bare værende markedsføring. Men markedsføring definerer i høj grad vores ønsker, begær og hvad vi potentielt set finder attraktivt. Så hvis du udelukkende ser en bestemt type ting - fx bestemte ting som er langt er dyrere - er det svært at forestille sig andet. Det vi omgiver os med, definerer også, hvad vi tænker om os selv,” siger Irina Shklovski.

Kompleks lovgivning

Forskerne i VIRT-EU-projektet skal undersøge, hvordan Internet of Things-udviklere ser på denne slags problematiker, ligesom de skal i dialog med udviklerne. For skal vi sikre en fremtid, hvor IoT-produkterne lever op til vores etiske krav, er det også afgørende at få personerne, der bygger fremtiden med om bord.

“Vi har lavet research, og det blev mere og mere klart, at især de småskala udviklere og startups ikke bare mangler viden om privatlivets fred, og de samfundsmæssige bekymringer der følger med. De har heller ikke forståelse for den meget komplekse europæiske lovgivnings, der er i konstant forandring,” siger Irina Shklovski.

Den i forvejen komplekse lovning bliver ikke mindre kompliceret, når EU's persondataforordning (GDPR) træder i kraft næste år. Samtidig er etikken ikke et område, der er prioriteret højt i uddannelsen af folk til it-branchen.

“Derfor ender du med en række mennesker, som grundlæggende bare vil arbejde med teknologi, men som ender med at arbejde med nogle temmelig voldsomme moralske og etiske dilemmaer, som de ikke har nogen som helst uddannelse inden for,” siger hun.

Hendes pointe er, at fx læger og advokater arbejder med opgaver, som har en klar etisk dimension. Og derfor har de også modtaget undervisning i etik, så de er i stand til at opveje fordele og ulemper ved forskellige løsninger. På samme måde beskæftiger it-udviklere sig i stigende grad med produkter, som bliver en integreret del af vores dagligdag, men etik er i meget mindre grad en naturlig del af din uddannelse, hvis du vælger at beskæftige dig med it-udvikling.

Oplagt konkurrencefordel

Når EU har brugt penge på projektet, handler det også om at understøtte det europæiske IoT-miljø, som rummer et enormt økonomisk potentiale. Og ifølge Irina Shklovski vil det give virksomheder, som vægter etik, moral og privacy, en konkurrencefordel i forhold til konkurrenter, som ignorerer dette aspekt.

“Ville du ikke hellere bruge en app, som i et højere grad respekterer dit privatliv, end en, som ikke gør?” spørger hun retorisk.

Sammen med Internet of Things-udviklere og -iværksættere fra innovationscentre som Barcelona og London, vil projektets partnere udarbejde værktøjer, der gør etiske overvejelser om for eksempel indsamling af personlige data til en integreret del af designprocessen. Hvilke værktøjer, der bliver tale om, vil en række feltundersøgelser vise, men der bliver ikke tale om at udgive software. Det bliver snarere tjeklister, guidelines, tankeeksperimenter, scenarier og andet, der kan være med til at styre udvikling i den rigtige retning.

“Vores mål er at udvikle et relativt enkelt og ligetil designværktøj. Tanken er at skabe værktøjer, der kan hjælpe folk med at træffe de rigtige beslutninger. Vi mener, at vi kan pege på de rigtige beslutninger, og at vi kan hjælpe folk med at træffe de beslutninger. Om det bliver en succes er et godt spørgsmål, men det håber jeg,” siger Irina Shklovski.

VIRT-EU

VIRT-EU-projektet er finansieret af EUs Horizon 2020-midler og blev søsat i begyndelsen af 2017.

Udover ITU består projektet af partnere: London School of Economics, Open Rights Group, Uppsala University, Politechnico di Torino og Copenhagen Institute of Interaction Design.

Projektet skal analysere og mappe, hvordan europæiske hardware- og softwareudviklere, der producerer IoT-devices arbejder med etik. Derudover skal der produceres værktøjer, som skal hjælpe udviklere med at skabe mere etiske løsninger.

 Læs mere om VIRT-EU