15.07.2018
3 min læsetid

Kan IoT give Roskilde Festival overblik?

Roskilde Festival kan være et logistisk mareridt. DTU-studerende Peter Frederik Domsten brugte festivalen til at teste om IoT-standarden LoRaWAN kan løse nogle af de udfordringer, det skaber, når 130.000 gæster flytter ind.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Mand har en Roskilde Festival trøje på

Hvert år vokser Dyrskuepladsen i Roskilde i én vild uge fra at være en noget nær tom mark til at være Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggere. Festivalområdet dækker et område, som svarer til 350 fodboldbaner, og selv om festivalen, der har kørt siden 1971, efterhånden har opbygget solid rutine, når det kommer til at opbygge en hurtig infrastruktur, er det lidt af en logistisk udfordring.

Siden 2010 har festivalen haft et samarbejde med DTU, hvis studerende forsøger at løse nogle af festivalens mange udfordringer via teknologi. I år bestod et af projekterne i at forsøge at finde nogle af de mange nåle i høstakken via IoT-standarden LoRaWAN.

Peter Frederik Domsten læser kandidatuddannelsen i elektroteknologi på DTU, hvor han især har fokus på styring og robotter. Derudover arbejder han til daglig med IoT og LoRaWAN i sin fars firma, Indesmatech, så det var oplagt, at det blev netop LoRaWAN, der skulle prøves af på Roskilde Festival. Teknologien har nemlig nogle karakteristika, der er som skræddersyet til fx festivaler.

“LoRaWAN er vanvittig interessant, på grund af den penetrerings- og distanceevne, som teknologien har,” fortæller han og sammenligner med devices koblet på internettet via traditionel WiFi.

“Havde du fri luft og intet mellem dig og senderen, ville du kunne sende 200 meter med WiFi. Med LoRaWAN hedder den vist 600 kilometer, men reelt set siger man 8 kilometer udendørs med en gateway i beboede områder og 15 kilometer på landet,” siger han.

Internet of Things

Er du interesseret i at vide mere om Internet of Things, så kan du se mere på vores forsiden her: 

Læs mere om Internet of Things her

LoRaWAN har også den fordel i forhold til fx det traditionelle 4G-netværk, som også bruges til IoT-opkobling, at det ikke kører på samme netværk som de 130.000 gæsters mobiltelefoner. Desuden giver LoRaWAN mulighed for et meget lavt energiforbrug

LoRaWAN har altså en fantastisk dækkeevne og er en meget energieffektiv teknologi, men til gengæld er båndbredden lav, hvilket sætter begrænsninger i forhold til, hvor meget data der kan sendes. Derfor er det især sensorteknologi, som LoRaWAN er oplagt til, og på Roskilde Festival har Peter Frederik Domsten testet, om LoRaWAN egner sig til flådestyring af de kraner, som bliver brugt før, under og efter festivalen.

Kan finde udstyr på en hvilken som helst computer

Som med så meget andet materiel på Roskilde Festival er de vigtige under især opførelsen af festivalpladsen, men det kan være svært at overskue, hvor de forskellige maskiner befinder sig. Derfor har Peter Frederik Domsten lavet en forholdsvis simpel applikation, der altid viser, hvor kranerne befinder sig på et kort.

Selve projektet består af tre lag. Det fysiske lag som er en industriel GPS-tracker med et batteri. Der er også et serverlag samt et applikationslag, som er det lag, Peter Frederik Domsten har stået for.

“Det er sat op på cloud-service og i stedet for koordinator, får du en plet på et kort. Så du kan gå ind på en hvilken som helst computer og se den,” siger han.

Peter Frederik Domsten har valgt en opsætning, hvor GPS-trackeren er slukket og ikke sender koordinater, før den bevæger sig. Når trackeren bliver flyttet, er der et accelerometer, som vækker den, og så begynder den igen at sende.

“Den sender ikke så ofte, men til gengæld siger producenten, at man kan have den kørende i næsten fem år på en konservativ konfiguration,” siger han og fortæller, at han i et tidligere forsøg havde GPS-trackeren kørende i et mere aggressivt setup, hvor den sendte hvert femte minut i tre uger, og alligevel havde den blot brugt 20 procent strøm.

“Den kan køre virkelig længe, og samtidig kan den også fortælle, hvornår den er løbet tør for strøm,” siger han.

En endeløs række af formål

Flådestyring er blot en af mange oplagte usecases for LoRaWAN-teknologien, fortæller Peter Frederik Domsten og nævner alarmknapper, måling af colibakterier i badesøen eller hvor det giver mening at vande på pladsen som andre oplagte muligheder at teste på festivalen.

Oprindeligt var det også meningen, at han ville teste et helt andet og velkendt problem på Roskilde Festival. De overfyldte toiletter.

“Min originale ide var at sende sonisk distancemålere, som man normalt bruger i skraldespande, i de gamle toiletter. På den måde kunne man måle nøjagtigt, hvor de var fyldte, og så havde man 100 procent styr på, hvornår slamsugeren skulle ud,” fortæller han.

Men 2018 blev året, hvor Roskilde Festival valgte at droppe de forhadte festivaltoiletter uden skyl, og derfor måtte Peter Frederik Domsten finde på noget nyt. Med i overvejelserne var overvågning af parkeringspladser, men den plan blev også droppet. Men hvad præcis Peter Frederik Domsten, skulle undersøge, var ikke så afgørende. Det vigtigste var at teste, om LoRaWAN og IoT i det hele taget kunne løse nogle af de mange udfordringer, Roskilde Festival har.

“Roskilde har netop de forhold, der skal til for, at IoT er smart. Der er wide open spaces, og du har ringe adgang til elektricitet. Samtidig har du et kæmpe behov, fordi det er en voldsomt stor by, der bliver bygget op, så det er et logistisk mareridt,” siger han.

LoRaWAN

LoRaWAN (LOng RAnge Wide Area Network) er en af de forholdsvis nye IoT-standarder, som kæmper om at blive den foretrukne, når alt fra trafikløsninger, luftkvalitetssensorer, intelligente skraldespande, smarte elmålere og bærbart sundhedsudstyr skal kobles på “tingenes internet”.

Blandt konkurrenterne er Sigfox og NB IoT (NarrowBand IoT, som er TDCs bud på en standard). LoRaWAN er i modsætning til flere af de andre teknologier en åben standard, hvor du selv kan tilkoble en gateway.

LoRaWAN er batterieffektivt og de batteriopkoblede enheder kan ofte holde flere år.

En anden fordel ved LoRaWan er den store rækkevidde, som - afhængigt af forholdene og om det er by- eller landzone - kan strække sig fra 2-15 km.

Til gengæld egner LoRaWan sig ikke til at sende større datapakker som billeder og video.