21.11.2017
5 min læsetid

Når vi bliver 100 procent forsynet af vind og vejr

I 2050 skal hele det danske energiforbrug komme fra vedvarende kilder. Det sætter store krav til elnettet både i ind- og udland, når el i stigende grad kommer fra vejrafhængige kilder som sol og vind

Morten Scriver Andersen

afMorten Scriver Andersen

Vindmøller ved vandet

De fleste, der har været på ferie i mindre udviklede lande uden for Europa, har opdaget, at strøm ikke er noget, man skal tage for givet. Men det kan man altså i den grad herhjemme. Sidste år havde danskerne i gennemsnit strøm 99,996 procent af tiden. Faktisk har forsyningssikkerheden aldrig været højere.

Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor en stadig stigende del af vores energi kommer fra fluktuerende kilder som solcelle- og vindmølleparker, og fremtiden kun byder på mere af samme skuffe. Problemet er nærmere, hvordan vi kommer af med al den strøm, der bliver produceret, når de mange vindmøller virkelig får luft under vingerne.

"Allerede nu har vi jo timer, hvor vi har større produktion fra vind end, hvad forbruget er herhjemme. Vi kan godt håndtere det lige nu, men det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når der kommer mere og mere energi ind i systemet," siger Anders Pallesen Jensen, afdelingsleder for Forsyningssikkerhed i Energinet.

Mere vindenergi i fremtiden

Ifølge fremskrivninger fra Energinet vil vindenergi i 2040 udgøre 78 procent af det samlede elforbrug i Danmark mod 42 procent i 2017. I samme periode vil den mere beskedne andel af solenergi stige fra 2 til 14 procent.

Og ambitionen er klar. I 2050 skal 100 procent af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energikilder, som også inkluderer brug af biomasse.

Ifølge Anders Pallesen Jensen kræver det særligt én ting af elsystem for at omstille sig til den stigende brug af vedvarende energi. Det skal være mere fleksibelt.

"Og det gælder hele vejen rundt. Det gælder for Energinet, det gælder for netvirksomhederne, for forbrugerne og for producenterne både dem, der producerer via vindmøller, solceller og termiske anlæg," siger han og uddyber:

"Alle skal reagere fleksibelt på de signaler, som markedet sender. Lad os sige, at det blæser rigtig meget i morgen, så der er en masse billig vindstrøm til rådighed, og elprisen bliver lav. Så er det vigtigt, at de andre producenter kan reducere deres produktion, og/eller at forbrugere kan øge forbruget. Vi balancerer strøm på tværs af landegrænser alt efter, hvor produktionen og forbruget er."

Nabodeling

Det internationale elnet er vigtigt for både at sikre strømforsyningen, men også at den producerede strøm ikke går tabt.

"Hvis det blæser meget herhjemme, så virker det jo dumt, populært sagt, at smide strømmen væk, hvis de har behov for strømmen, og elprisen er højere i fx Tyskland, Norge eller Sverige. Så vi arbejder på at gøre elsystemet mere sammenhængende på tværs, så vi kan drage nytte af de regionale forskelle, der er," siger Anders Pallesen Jensen.

Ifølge Anders Pallesen Jensen er Danmarks elsystem over de seneste 10 år blevet bundet meget tæt sammen med vores nabolande. Dertil kommer planlagte udvidelser til England og Holland over de næste år, mens forbindelsen mellem Jylland og Tyskland opgraderes.

"Det er afgørende for os, at vi har et internationalt marked, som sikrer en effektiv dispatch, altså udnyttelse af de enheder, der er i det europæiske elsystem," siger Anders Pallesen Jensen.

Den øgede forbundethed skaber et marked, hvor prisen på strøm fra vedvarende energikilder tilskynder til øget samhandel og dermed mindre spild.

Man kan sammenligne det med, hvis enkelte byer herhjemme ikke var forbundet til hinanden i vejnettet. Med mindre de enkelte byer producerer præcis den mængde tomater, beboerne skal bruge, mangler de muligheden for at handle med hinanden på tværs, og så kan prisen på tomater være vidt forskellige byerne imellem.

Afhængig af bedre prognoser

For at sikre, at strømmen ikke går til spilde, kræver det planlægning. Og heldigvis kommer vind ikke ud af den blå luft, altså i overført betydning.

Ligesom den almindelige dansker altid har deres DMI- eller Yr-app ved hånden, køber Energinet vejrprognoser hos vejrselskaber, som de følger døgnet rundt. Ud fra dem og avancerede algoritmer konstrueres mere operationaliserbare prognoser, om hvor meget strøm, der bliver produceret i de forskellige enheder, og hvor det bliver produceret henne i elnettet.

"Folk siger godt nok, at man ikke kan forudsige sol og vind, men jo tættere, vi kommer på produktionstidspunktet, jo bedre viden har vi, om hvad de enkelte enheder kommer til at producere. Og når vi står lige før driftstimen, så ved vi typisk temmelig præcist, hvilken produktion, der kommer fra de her kilder, der ellers er fluktuerende. Samtidig handler producenter og forbrugere sig tæt på balance via elmarkeder, og elmarkederne giver således et godt udgangspunkt for sikker drift," fortæller Anders Pallesen Jensen.

Klima

Har du brug for mere information om temaet, Klima og har lyst til at læse mere, så kan du gøre det her: 

Læs mere om Klima her

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev

Læs mere

Aktuelt

Teknologi og naturvidenskab

Læs artikler om teknologi og naturvidenskab , der relaterer sig til vores arrangementer, kurser og øvrige tilbud til dig som medlem.

Se nyheder