12.07.2017
4 min læsetid

Roskilde Festival: Spar vand med Big data og machine learning

En startupvirksomhed fra DTU og to studerende hjælper Roskilde Festival med at forstå, hvad 18 millioner liter vand bliver brugt til. Nøglen til at nedbringe vandforbruget smartere er en intelligent sensor og machine learning.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Roskilde Festival i flere år ledt efter en måde at spare på vandet. I år fik de assistance i jagten af DTU-virksomheden Aqubiq og to DTU-studerende.

Når de 130.000 Roskilde Festival-deltagere rykker ind på dyrskuepladsen et par kilometer syd for Roskilde, bliver festivalen i en lille uges tid Danmarks fjerdestørste by målt på “indbyggere”. Og festivalborgerne forventer ikke bare god musik, et sted at slå teltet op og noget at spise. De vil også kunne bade, bruge toiletterne og have adgang til drikkevand.

Men Roskildes offentlige vandledninger er ikke dimensioneret til at tage presset fra de 130.000 nye beboere, hvis mange går i bad, eller alle madboderne vasker op på samme tid, og samtidig er et nøgleord for festivalen bæredygtighed. Derfor har Roskilde Festival i flere år ledt efter en måde at spare på vandet, og i år fik de assistance i jagten af DTU-virksomheden Aqubiq og to DTU-studerende gennem samarbejdet “Roskilde Festival Powered By DTU Students”.

Teamet består af Josefine Lange Strandgaard, der læser Design og Innovation på kandidatuddannelsen på DTU, Niklas Heiberg Buhl, der læser IT-elektronik på diplomingeniøruddannelsen og Peter Nørtoft, der er direktør i Aqubiq. Formålet under festivalen var at indsamle data, som i løbet af de kommende måneder skal gennemanalyseres og herefter præsenteres for Roskilde Festival sammen med anbefalinger til, hvad de kan gøre for at spare på vandet i 2018.

“Vi skal hjem og have fingrene ned i tallene for at se, hvilke mønstre der er og analysere på dem fra højre og venstre. Vi er meget spændte på dem, for der er så mange parametre. Vejret, hvilke koncerter der er, om der sker noget, da festivalen åbnede, så der var færre i boderne i bycentrene. Osv.,” fortæller Josefine Lange Strandgaard.

Kodeord: Machine learning og big data

Målingerne blev registreret via en smart vandsensor, der er udviklet af startupvirksomheden Aqubiq. Sensoren var koblet på fire madboder og to badevogne, og i forhold til en almindelig sensor, der blot registrerer, hvor meget vand, der bliver brugt, kan Aqubiq’s flowmåler også estimere, om vandforbruget stammer fra håndvask, en vaskemaskine der kører, opvaskemaskinen, eller hvad madboderne ellers bruger vand til. Kodeordet er machine learning og big data. 

“Det helt basale princip er, at når du fx tænder for vaskemaskinen, så tager den vand ind, lukker igen og tager noget vand ind. Den har et mønster, og det kan man genkende, hvis man har tilstrækkelig store datamængder, og hvis man har nogle smarte algoritmer,” siger Peter Nørtoft, der stiftede Aqubiq i 2016 sammen med et par kolleger fra hans tid som adjunkt på DTU.

Og teamet får store datamængder at arbejde med. En normal festivalgænger bruger ganske vist væsentlig mindre vand end en typisk borger, men totalt bliver der alligevel brugt i omegnen af 18 millioner liter vand. Vand som ingen rigtig ved, hvad bliver brugt til, men som festivalen forhåbentlig får et bedre overblik over med hjælp fra projektet.

“Når jeg går ned og handler, så får man en bon, hvor der står, hvad du har købt. Og det er lidt det samme, vi prøver på at gøre med vandet. Jeg får selv en årlig vandregning, hvor der står, at jeg skal betale x antal kroner. Men jeg aner ikke, hvad det er gået til,” siger Peter Nørtoft og forklarer, at det skal være let at overskue, hvad det egentlig er, man betaler til, når man betaler vandregningen. For så er det også væsentlig lettere at udpege de områder, hvor det er lettest at gøre en forskel.

Allerede under Roskilde Festival kunne resultaterne løbende aflæses på en tablet i de medvirkende boder, og her var det også muligt at sammenligne med de andre deltagere. Blandt andet for allerede under festivalen at skabe opmærksomhed om, at det giver mening at spare vandet.

“Men nudging-delen er egentlig bare lagt ovenpå. Det der egentlig er interessant, og det Roskilde Festival har bedt om, er selve dataene. Det er mønsteret i forbruget og at kunne sige, kan vi skifte nogle komponenter ud. For kan det gøre, at de kan spare vand, så vil de måske også betale for at skifte fx en vaskemaskine. Så for Roskilde Festival handler det om analyse og vores anbefalinger efterfølgende,” fortæller Peter Nørtoft.

Roskilde Festival er det perfekte stempel

Josefine Lange Strandgaard, Niklas Buhl og Peter Nørtoft er sikre på, at de kan pege på tiltag, der vil kunne sænke forbruget. Men det er svært at gætte på, hvor meget vand, der kan spares, for brugen af vand på en festival som Roskilde kan ikke sammenlignes med ret meget andet. De ekstreme forhold giver dog også nogle fordele.

"Roskilde Festival er den fedeste testzone. En hel by bygges op fra bunden og dermed, det perfekte living lab med mulighed for at teste nye ideer og teknologier af på forholdsvis stor skala,” siger Josefine Lange Strandgaard.

“Og som startup er det også et stempel at sige, at vores grej klarede Roskilde Festival, for så kan det klare hvad som helst. Og vi har også været udfordret, for det er hektisk, men det kører,” siger Peter Nørtoft med et stort smil.

Klima

Har du brug for mere information om temaet, Klima og har lyst til at læse mere, så kan du gøre det her: 

Læs mere om Klima her

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev

Læs mere

Aktuelt

Teknologi og naturvidenskab

Læs artikler om teknologi og naturvidenskab , der relaterer sig til vores arrangementer, kurser og øvrige tilbud til dig som medlem.

Se nyheder