17.06.2019
4 min læsetid

Bevidst planlægning giver mere værdi

Stormfloder og intense regnskyl har resulteret i enorme skader på bygninger, transport, natur og ikke mindst mennesker. Alligevel bliver vi ved med at gentage historien på grund af manglende planlægning.

Engineer the Future

af Engineer the Future

Kirsten Halsnæs fra FN's klimapanel savner målrettet planlægning omkring indsatsen med klimatilpasning.

Vi har i de seneste år oplevet mange klimaekstremer, blandt andet i form af oversvømmelser fra stormfloder og ved intense regnskyl.

Alvorlige skader på bygninger, transport, elforsyning, natur og mennesker har været resultatet, men alligevel har samfundet ikke taget fat på en seriøs planlægning af, hvordan de store skader kan undgås. Det er, som om vi gentager historien om Strudsen Rasmus i Jørgen Clevins børnebog: Rasmus stak hovedet i busken for at undgå at blive fanget nede i Afrika, men endte alligevel i et bur i zoo.

Hvis vi gentager den strategi og ignorerer risikoen for oversvømmelser, så ender vi med at være fanget i vand.

Skybrud, oversvømmelse og psykiske effekter

Skaderne fra oversvømmelserne f.eks. efter stormen Bodil i 2013 har ellers været til at tage og føle på. Et eksempel er Jyllinge Nordmark i Roskilde Fjord, hvor godt 200 huse blev oversvømmet. Det resulterede ifølge Stormrådets data i forsikringsudgifter på op mod 160 millioner kroner.

Klimastemmer: Kirsten Halsnæs

Artiklen er skrevet af Kirsten Halsnæs.

Hun er professor ved DTU og en af landets førende klimaforskere.

Hun har siden den første IPCC-rapport siddet i FN's klimapanel.

Kristen Halsnæs er en af Techteltets stærke Klimastemmer.

Techteltet er et samarbejde mellem IDA, Engineer the Future, DTU, SDU, Aalborg Universitet og AU Engineering Aarhus Universitet. 

Ved Jyllinge Nordmark i Roskilde Fjord blev godt 200 huse oversvømmet. Det resulterede ifølge Stormrådets data i forsikringsudgifter på op mod 160 millioner kroner.

Kirsten Halsnæs,
Professor ved DTU Managment

Hertil kommer borgernes egne ekstra udgifter til advokathjælp, besvær med rømning af husene og psykiske effekter af den chokerende tilstand. På samme måde var der kæmpe omkostninger ved oversvømmelserne i København fra skybrud i 2011, som løb op i næsten 10 milliarder kroner.

Planlægning af, hvordan skader ved oversvømmelser kan begrænses, kræver avancerede tekniske baggrundsanalyser såvel som beslutningskraft og finansiering af klimatilpasning.

Teknisk set er der et godt grundlag for baggrundsanalyser, men når der skal tages beslutninger om, hvad man faktisk skal gøre for at tilpasse byerne til klimaforandringerne, bliver det straks vanskeligere.

I Danmark hviler ansvaret for klimatilpasning på den enkelte kommune, og det har i praksis indebåret vanskeligheder med hurtigt at få opgaven på skinner. Så behovet er stort for assistance og erfaringsdeling landet over.

Nye værktøjer til planlægning klar

DTU arbejder i COHERENT-projektet, som er finansieret af Innovationsfonden, på at udvikle og teste modeller, som direkte kan adressere kommunernes behov for viden i forbindelse med klimatilpasning i kystområder.

Vi har lige haft et yderst livligt projektmøde i Skive med vores tre samarbejdskommuner, Aabenraa, Ringkøbing-Skjern og Skive, hvor vi sammen arbejdede på små regneopgaver med opgørelse af omkostninger ved klimatilpasning og gevinster i form af færre skader i kommunerne.

Det var rigtig sjovt og lærerigt, og vi kom ind i en masse hjørner af, hvad oversvømmelsesmodeller og økonomiske analyser bør kunne svare på, hvis de skal være brugervenlige og relevante.

Alle projektets partnere; kommunerne, DTU, DHI, Kystdirektoratet, DMI, Smith Innovation, Environment Solutions, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og en tysk kystforskningsinstitution, arbejder målrettet på at udvikle helt nye værktøjer til planlægning og beslutningsstøtte i kystområderne. Og nogle af projektets resultater kan allerede nu deles.

Borgernes ønske i centrum

Vi kan se, at størrelsen af oversvømmelser, og hvor de rammer, ikke alene afhænger af stormflodernes størrelse, men også af vandløbenes strøm, grundvandet, nedbør og andre faktorer, som kan forstærke hinanden. Og de skader på bygninger, som er opgjort af forsikringsselskaberne, viser sig kun at være en lille del af de samlede skader. Måske bare toppen af et isbjerg. Oven i forsikringsskaderne kommer faldende huspriser, trafikale forsinkelser, skadede veje, strømnedbrud, psykiske effekter og i det hele taget en masse besvær og ubehag for borgere og virksomheder.

Alt det skal med i regnestykkerne, ellers er der ikke grundlag for en effektiv planlægning af, hvordan der skal sættes ind med klimatilpasning.

Heldigvis har vi gode erfaringer med at få kommunalpolitikere i tale. Vi havde bl.a. et møde i Aabenraa med en stor gruppe byrådsmedlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget og Vækstudvalget sammen med kommunens embedsmænd.

Der blev gået livligt til alle beregningerne og overvejelserne om klimatilpasning i byen. Byens udvikling blev vendt en ekstra gang, og nye visioner boblede om, hvordan man måske ved at reducere skaderne ved oversvømmelser samtidig kunne opfylde borgernes ønsker til en bedre by.