17.06.2019
5 min læsetid

Vi kan vælge grøn strøm men ikke grøn varme

Det er hverken bøfferne eller flyrejsen, som belaster klimaet mest hos den enkelte dansker, men derimod varmeforbrug og transport. Heldigvis har vi redskaberne til at forbedre det, men det kræver politisk mod.

Engineer the Future

af Engineer the Future

Morten Birkved er professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU.

Halvdelen af vores samlede energiforbrug går til at opvarme vores huse eller tage varme bade. Og 25 procent af en gennemsnitlig danskers personlige klimaaftryk stammer fra fjernvarme, naturgas eller oliefyr. Det er ligeså meget som vores klimaaftryk gennem mad og fly tilsammen. Så mens vi taler meget om at holde os fra bøfferne og sige nej til at tilbringe sommerferien i Thailand, så fosser CO2 ud gennem radiatoren og bruseren.

Jeg har været med i et forskningsprojekt, hvor vi undersøgte danskeres personlige klimaaftryk. Det er nyttig viden, når vi skal prioritere indsatsen i kampen for at nedbringe vores klimabelastning. Igennem tilbundsgående analyser af danskernes forbrug og levevis fandt vi frem til, at det er gennem varme og transport, en gennemsnitlig dansker belaster klimaet mest.

Varme og transport står hver for 24 procent, altså 48 procent i alt, af den belastning, som skaber klimaforandringer. Til sammenligning er vores klimabelastning gennem mad kun cirka 16 procent. Selvfølgelig er det her værd at notere sig, at hvis vi i stedet fokuserer på det, som miljøbelaster vores vandmiljø mest, så står vores mad for klart størstedelen af påvirkningen.

Klimastemmer: Morten Birkved

Artiklen er skrevet af Morten Birkved, professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU.

Morten Birkved er en af Techteltets stærke Klimastemmer.

Techteltet er et samarbejde mellem IDA, Engineer the Future, DTU, SDU, Aalborg Universitet og AU Engineering Aarhus Universitet. 

 

Over 60 procent af de danske boliger får deres varme via fjernvarme, produceret ved afbrænding af kul, affald osv.

Morten Birkved,
Professor, SDU

Det hænger ikke sammen

Hvis vi igen zoomer ind på vores forbrug af varme, så har vi reelt ikke mulighed for at tilkøbe grøn varme, mens vi har mulighed for frit at vælge at betale lidt mere for at få grøn strøm til husstanden. Bevares, vi kan købe vores egne varmepumper og jordvarme, hvis man har areal til det, men langt de fleste husstande i landet får varme gennem afbrænding af fossile brændsler som naturgas og kul. Over 60 procent af de danske boliger får deres varme via fjernvarme, produceret ved afbrænding af kul, affald osv.

Danmark har en ambition om at være CO2-neutral i 2050. Samtidig stiger vores udledning af CO2. Det hænger ikke sammen.

Hvis vi mener noget med, at vi skal satse på at nedbringe vores CO2-emissioner for fremtidige generationers skyld, så skal der investeres i de teknologier, som er nødvendige for et CO2-neutralt Danmark i nær fremtid. Det batter ikke nok i det store klimaregnskab, at enkelte velmenende borgere skipper bøffen, flyveturen til Langtbortistan eller køber varmepumper. Det er nødvendigt med helt andre samfundsgennemgribende løsninger.

Vi ingeniører mener faktisk, at vi har de nødvendige teknologier til rådighed, så vi kan erstatte fossile brændsler med grøn energi i vores energisystemer. En stor del af løsningen ligger i at omdanne selve klimaskurken, nemlig CO2, til energi. Med den rigtige teknologi er CO2 en resurse. Den kan omdannes til energi ved at reagere CO2 med brint, som vi laver klimavenligt ud fra vand med vindkraft, for eksempel i de perioder, hvor vi har et overskud af vindmølleenergi. Ved en effektiv udnyttelse af CO2 kan vi dække efterspørgslerne efter blandt andet varme og transport, fordi CO2 også kan omdannes direkte til et benzinlignende brændsel.

Lad os udnytte CO2’en

På Syddansk Universitet har vi visioner om et energisystem, som hænger sammen, og det vil kræve flere forskellige bæredygtige energikilder som vindkraft, solceller og biogas. Men en version 2.0 af biogasanlæg er helt central for vores vision om en CO2-neutral fremtid.

Vi kan gøre vores biogasanlæg meget mere effektive ved ikke kun at fodre dem med biomasse som madaffald, halm og gylle men ved at supplere op med CO2 som kulstofkilde. Vi har slet ikke nok biomasse til at erstatte fossile brændsler, men ved at supplere med CO2 kan systemet dække en større del af efterspørgslen efter energi ved mindre forbrug af biomasse.

CO2 kan høstes mange steder fra, blandt andet fra røgen i skorstenene. Og vi kan starte med at høste den CO2, som i dag sendes ud af skorstenene på biogasanlæg. Faktisk ledes 40 procent af den gas, som produceres i biogasanlæg ud i atmosfæren i form af CO2, mens den resterende gas i form af metan pumpes ud i naturgasnettet og giver varme til husstande. Gennem en kemisk proces og en katalysator kan vi omdanne den overskydende CO2 til et konventionelt brændsel ved at lade det reagere med brint, der fremstilles på vindmøllestrøm via elektrolyse.

Det er ikke kun mere energi, vi på den måde får ud af biogasanlæggene. Vi kan også producere biobaserede brændstoffer, som vi kan hælde direkte i tanken på bilen. Vi behøver ikke at udskifte bilen, vi kan køre på gammel icebergsalat og vindenergi i den gamle Skoda Fabia, indtil vi får personbilerne med forbrændingsmotorer udskiftet med elbiler - og det vil stadig lugte af benzin, når der tankes.

Bio-jetfuel på Fyn

Konvertering fra biogas eller methan til flydende kulbrinter via CO2, gas-to-liquid, er en kendt teknologi i form af Fischer-Tropsch processen. Processen er en gammel teknologi, som i 1923 blev opfundet af de to tyske kemikere Franz Fischer og Hans Tropsch.

Teknikken har allerede med succes været anvendt af nationer, som har været ramt af olieembargo. Blandt andet blev metoden brugt under 2. verdenskrig af tyskerne og under Apartheid-regimet i Sydafrika. Processen er endda med tiden blevet yderligere optimeret, hvilket har resulteret i flere anvendelsesmuligheder.

Ved hjælp af den teknik er det muligt at konvertere gassen til flybrændstof. Vi deltager i forskningsprojektet eFuel, hvor målet er at bygge et pilotanlæg på Fyn, hvor der produceres bæredygtigt flybrændstof.

Vi har set to varianter af bio-jetfuel. Den ene giver et vægtudbytte på knap 40 procent jetfuel, hvor resten er sideprodukter som diesel og benzin. Den anden giver omkring 60 procent jetfuel. Den overskydende diesel og benzin kan anvendes som brændstoffer til tung transport i øvrigt – og det er værd at bemærke sammenhængen.

Efterspørgslen på jetfuel er stigende, og der vil derfor fremkomme en betydelig mængde andre brændstoffer, som i givet fald skal nyttiggøres for eksempel i transportsektoren.

Det er vigtigt at tænke over inden, vi kommer for langt med at finde andre løsninger til de tunge lastbiler og skibstransporten, fordi det hænger sammen. Proportionerne er sådan, at vi faktisk kan dække behovet for al tung transport på vej og til havs, som ikke kan elektrificeres, med sideprodukterne til jetfuel.

Politikerne skal turde satse

Mens det er en tungere proces at få flyselskaberne til at skifte deres fossile jetfuel ud med biogas, så kræver det kun en politisk vilje og investering at oprette et stort fuldskala biogasanlæg version 2.0, som kan producere meget mere energi ved at supplere afbrænding af biomassen med produktion af konventionelt brændstof via CO2 og brint. Samtidig løser man også delvist problemet med det overskud af vindenergi, som Danmark må afsætte til vores nabolande for meget lave priser, da denne energi kan nyttiggøres til elektrolysen og lagres i form af brint.

Det er vigtigt, at værket fra starten har en vis størrelse, ellers bliver produktionen for ineffektiv og dyr. Men det kræver, at politikerne tør satse nyt og vil bruge de penge, der skal til for at indfri løfterne om en CO2-neutral fremtid.

Når anlægget først er der, er jeg sikker på, at en stor gruppe forbrugere gerne frivilligt vil betale mere for at få bæredygtig varme, ligesom mange forbrugere frivilligt betaler mere for at få grøn strøm.

Klimaudfordringen er for stor til, at de enkelte forbrugere kan løse den selv inden for tidsrammen om at blive CO2-neutral i 2050. Politikerne er nødt til at investere i fremtidssikrede løsninger, så vi som forbrugere gennem disse investeringer får mulighed for at tilvælge bæredygtig varme, benzin og flybrændstof, præcis som vi kan vælge grøn strøm eller økologisk kød.