28.03.2017
10 min læsetid

God købmandslogik at bruge klimakronerne fokuseret

Klimatilpasning er kommet på dagsordenen i alle landets kommuner, men arbejdet kan stadig blive mere fokuseret og effektivt. Lav en cost-benefit-analyse og forhold jer til den, lyder opfordringen fra IDAs ekspert i klimatilpasning

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

"Uforpligtende, upræcis og ineffektiv." Sådan beskrev Ole Mark, som er forskningschef ved DHI og IDAs ekspert på klimatilpasning, Danmarks klimatilpasningsstrategi i 2012.

Meget vand er bogstaveligt talt løbet i åen, siden IDAs klimatilpasningsstrategi kom for præcis 5 år siden. Fx er alle landets kommuner begyndt at forholde sig til, at der kommer flere og kraftigere skybrud, og at vi er nødt til at tilpasse vores byer til denne fremtid.

“Går vi tilbage til den blå regering, før den seneste røde, så havde vi en klimatilpasningsstrategi for Danmark, hvori der stod, at klimatilpasning vil foregå ad hoc. Så det jeg brokkede mig over i perioden 2010 til 2012 var, at man blandt andet designede afløbssystemer efter, at de skulle fejle/oversvømme én gang hvert 10 år, men man forholdt sig ikke til, hvor vandet løb hen på overfladen, når designkriterierne blev overskredet. Der var ikke nogen i 2010, der sagde, at man skulle kortlægge den oversvømmelsesrisiko, som man vidste eksisterede, og som man endda designede efter,” siger Ole Mark.

Ole Mark var i 2011 tovholder på IDAs klimatilpasningsstrategi, der bygger på, at man skal kortlægge den risiko, der eksisterer for, at noget kan gå galt, og så skal man forholde sig bevidst til risikoen, og finde ud af hvad det koster at reducere/eliminere den. Og den pointe er ifølge Ole Mark mere aktuel end nogensinde før. For selv om alle kommuner i dag forholder sig til risikoen, og vi begynder at se gode projekter i de danske kommuner, er der stadig et stykke vej til systematisk cost-benefit-analyser mange steder. Og samtidig halter især kystsikringen. Men det kommer vi tilbage til. 

Lav en cost-benefit-analyse og forhold jer til den

I 2013 blev der indgået en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som betød, at alle kommune skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Og nu har 97 af landets 98 kommuner udarbejdet en klimatilpasningsplan. Disse planer er omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats og består typisk af baggrund og forudsætninger, risikobillede, hovedstruktur, retningslinjer og rammer samt en handlingsplan for klimatilpasning.

Og det betyder ifølge Ole Mark også, at når man snakker om, hvilke klimaeffekter, vi vil se i Danmark på de overordnede parametre ekstrem regn og havspejlsstigninger, så står man på virkelig solid grund. Til gengæld kan vi fortsat blive bedre til at bringe den viden i spil i kommunerne og lave tidlige investeringer, som sparer os for store summer på længere sigt.

“Jeg siger, lav en cost-benefit-analyse. Det vil sige: Se på hvad er risikoen er, og forhold jer til den, og der hvor det ser alvorligt ud, så find ud af hvad det koster i form af skader, beregn tiltag til at reducere skaderne og tag så en beslutning på det grundlag ” siger han.

Som eksempel nævner han Lyngbymotorvejen, som ofte bliver oversvømmet, men typisk uden de store materielle skader. Her må man stille spørgsmålet, er det acceptabelt, at den bliver oversvømmet “en gang imellem”, så man ikke kan køre på den?

En del af svaret er at definere “en gang imellem”, ved fx at se på hvor ofte vejen er lukket pga snestorm, eller ved at lave en opgørelse over hvad det koster samfundet at vejen er lukket for trafik. Den slags samfundsøkonomiske beregninger er der gode metoder til.

Og på samme måde bør kommunerne også se på boligområder, og om det kan betale sig at gøre noget eller ej. Når kommunen laver oversvømmelseskort, kan de også se, at en oversvømmelse måske rammer 27 huse, 3 fabrikker og 2 børnehaver i et område. Her kan man så igen beregne værdien af skaderne. Hvad vil det koste at rense og renovere kældre efter oversvømmelse. Hvad vil det koste, at fabrikkerne ligger stille, som det fx var tilfældet hos LEGO, da de i 2010 blev ramt af et alvorligt skybrud, som betød, at produktionen lå stille i 24 timer.

“Og hvis det så er en 100 års regn, så er der måske skader for 50 millioner kroner. Og hvis det kun koster 5 millioner kroner i anlægsomkostninger at slippe af med omkostningerne, så er det måske en god forretning. Hvis det koster 50 millioner, er det måske ikke noget, man skal gøre,” mener Ole Mark.

Genialt at kombinere klimatilpasning med andre anlæg

Bliver vi bedre til at lave den slags cost-benefit-analyser, bliver det også nemmere at lave de gode, langsigtede løsninger, som ikke bare løser en klimatilpasningsudfordring, men også bidrager med merværdi fra fx herlighedsværdien af grønne løsninger.

Ole Mark peger på Vandledningsstien til Grønnemose Skole i Gladsaxe Kommune, som et godt eksempel. Her manglede kommunen penge til at lave en sikker skolevej til børnene, og samtidig havde de et område, som ofte blev oversvømmet. Ved at tænke det hele sammen og udnytte, at der allerede bliver gravet på grund af klimatilpasning, har Nordvand og Gladsaxe Kommune nu koblet stien på den eksisterende cykelsti i Høje Gladsaxe Park. Og langs med den nye sti er der skabt et rekreativt miljø med en å og en række åbne regnvandssøer og -bassiner, som man næppe ellers havde fået råd til.

“Jeg synes, det er genialt, at man har fået råd til en sikker vej og en legeplads, og samtidig har man skybrudssikret med noget, der er virkelig flot,” siger han. 

Ole Mark

Ole Mark er forskningschef på DHI, hvor han igennem mange år har arbejdet med oversvømmelser og klimatilpasning, både internationalt og i Danmark. Ole har bla. også været tovholder på IDAs klimatilpasningsstrategi: ”Klimatilpasning af Danmark”, som udkom i 2012”, og han er medforfatter på DANVAs ”Klimakogebog”.

Et andet godt eksempel stammer fra Greve, som Ole Mark mener i flere omgange er hængt ud på en uretfærdig baggrund. Greve er ramt flere gange af kraftige oversvømmelser, men ifølge Ole Mark er dimensioneringen, som den skal være, men kombinationen af flere tilfælde af ekstremregn end de almindelig sandsynligheder viser og et terræn med mange buler, skygger over, at der faktisk er lavet gode overfladeløsninger i kommunen.

Han nævner Greve Landsby, som et godt eksempel, hvor der er lavet aftaler med lokale bønder, om at i der tilfælde af kraftig regn må laves mindre brud på digerne langs åerne og med vilje slippe vand ind over markerne. Til gengæld bliver de så kompenseret for ødelagte afgrøder.

“Det er en god løsning. For det er så store mængder vand, at det ikke kan håndteres i rørene,” siger han og fortsætter.

“Greve har nogle steder arbejdet med terrænet, fordi de havde udfordringer, som ikke kunne løses alene med betonrør eller grønne tage. For det var så store volumener, og fordi terrænet hælder så meget, at de måtte gøre på noget andet,” siger han.

Pas på oversvømning af rekreative områder

Ole Mark er tilhænger af de grønne løsninger på overfladen, når det kan lade sig gøre, når de er økonomisk fordelagtige, og når de har en merværdi for borgerne. Men nogle gang er der ingen vej uden om nye rør eller bassiner. Og det er også nødvendigt at tænke sig om, når man designer grønne løsninger.

Vandet fra oversvømmelser er ofte en blanding af kloakvand og regnvand, og derfor er der også en risiko for, at det kan gøre os syge. I forbindelse med skybruddet i Storkøbenhavn 2. juli 2011 lavede Beredskabsstyrelsen en redegørelse, der viste, at 22 pct. af beredskabets personel og andre, som var erhvervsmæssigt eksponeret for sammenblandet regnvand og kloakvand havde været syge efter skybruddet. De hyppigste symptomer var diarré, forkølelse, ondt i halsen og hovedpine.

“Det er noget, man skal forholde sig til,” siger Ole Mark og fortæller, at der findes to skoler i forhold til opmagasinering af oversvømmelsesvand i grønne områder. Dem, der gør det uden at overveje sygdomsrisikoen, og dem der siger: “aldrig i livet”.

Og vælger du at bruge et grønt område som en park til at lede oversvømmelsesvandet væk fra gader og kloakker, skal du også være beredt på, at området bliver brugt af mennesker. Og så er det ikke umuligt, at der dagen efter bliver spillet fodbold eller holdt picnic. Og kravler der fx babyer rundt dagen efter, at et grønt område har været oversvømmet med i en blanding af regn- og kloakvand, er der også en solid sundhedsrisiko forbundet med det.

“Beslutter man sig for, at man godt kan bruge et grønt område til at håndtere oversvømmelse, fordi vi synes, det er rigtigt, og at vi sparer en masse penge i anlægsomkostninger, så kan det måske betyde, at det grønne område skal være lukket i to-tre eller fem dage for picnic efter oversvømmelsen,” siger Ole Mark.

Kystsikring halter

Der sker altså spændende ting i de danske kommuner. Men der er også områder, hvor klimasikringen ikke er helt så gennemtænkt. For én ting er skybrudssikring, noget andet er sikring af vores kyster, hvor vi efter Ole Marks mening er bagefter.

Vi ved forholdsvis sikkert, at vandstanden i de indre danske farvande er mindst 0,5 meter højere i år 2100. I almindeligt vejr næppe det store problem, men bliver vi ramt af storme som Bodil og Urd, vil omfanget af oversvømmelsesskader stige voldsomt. Og ser vi et uvejr ala stormfloden 1872, hvor vandstanden i de værste tilfælde steg med 2,8 meter syd for København, vil det føre til massive ødelæggelser.

Ole Mark peger på, at når vi taler om oversvømmelser fra hav, er der udpeget 10 områder i Danmark, som man skal lave en risikostyring for. Det er fx Aabenraa, Køge Bugt, Odense Fjord etc., og områderne er udvalgt efter et kriterium om, at der skal være skader for mindst 2 milliarder kroner eller 500 berørte boliger. Men er det godt nok for en kystnation som Danmark?

“Det undrer mig lidt, at man ikke laver den analyse for alle danske kyster. For hvis der nu er skader for 500 millioner kroner, så kunne det være smart, hvis man kunne beskytte det for 50 millioner kroner. Eller at man i hvert fald lavede et kort, der viste, hvor risiko-områderne var, så man ikke bygger nye sommerhuse eller andre ting der. Og så man vidste, hvis der er en risiko, når man køber et hus,” siger han.

Ifølge Ole Mark kan den manglende planlægning føre til, at oversvømmelser af Danmark bliver meget dyrere end nødvendigt. Især fordi forarbejdet er lavet med digitale terrænmodeller, værdikort og andet data, som kommunerne i nogen grad har fra deres arbejde med klimatilpasningsplanerne. Nu skal modellerne “bare” oversvømmes med havvand i stedet for regn. Men mange kommuner deler kystlinjer, så der er brug for ensartede retningslinjer fra centralt hold og samarbejde i mellem kommunerne.

“Det er en relativ lille opgave. Jeg vil sige, at der skal bruges et par mandemåneder for en gennemsnitlig dansk kommune for at lave oversvømmelses- og risikokort for hav, og måske er det endda billigere end det. Man skal blot huske, at risikoen nogle steder ikke kun kommer fra havet, men også kan have bidrag i form af oversvømmelsesrisiko fra åer og regn på byer,” siger han.

Altså småpenge i direkte sammenligning med, hvad det giver af skader at oversvømme bare et par almindelige parcelhuse eller boligblok-kældre. Og en grundig analyse vil give kommunen mulighed for lave zoner, hvor man kan angive, at nye huses sokkel skal være mindst X centimeter, hvis man vil undgå at havvandet kommer ind. Ligesom det også vil være tydeligt, hvor man slet ikke bør udstykke nye grunde til huse, men i stedet skal nøjes med legepladser, skater-baner eller andre rekreative områder.

“Man kan udmærket finde den oversvømmelsesrisiko i dag, og det bør man da have oplyst, så borgeren, der bor i kystzonen kender sin risiko, og man ikke køber katten i sækken, når man køber noget tæt på kysten ,” siger Ole Mark.

En grundig analyse af hele Danmarks kystlinje vil formentlig også vise, at der er store forskelle på, hvor i landet man bliver hårdest ramt. Byerne ved Vesterhavet kender alt til havet som en lunefuld nabo, og der er gennem tiden bygget diger, så en vandstigning på 0,5-1 meter vil næppe føre til panik i Vestjylland, mens en tilsvarende stigning i de indre danske farvande vil give store oversvømmelser under storme. Derfor gentager Ole Mark, at vi bør prioritere indsatsen, der hvor man har den bedste cost-benefit.

“Hvis man får en storm som gentager sig fra 1872, så bliver den også 2,8 meter plus mindst 0,5 meter i år 2100. Og det vil være ganske forfærdeligt. Så man skal lave de økonomiske kalkuler. Hvad vil det fx koste at beskytte fx København ved at bygge et dige i Nordhavn og Sydhavn i forhold til de skader, som man vil få. Dette er København allerede gået igang med at undersøge, og selv om der er tale om store anlægsomkostninger, så bliver der analyseret seriøst, da analyser har vist at der potentiel vil være skader for 19 milliarder kr, hvis København rammes af en meget voldsom storm” siger Ole Mark og fortsætter.

“For mig at er det et spørgsmål om at lave en prioritering. Også lokalt. Og så bruge god gammeldags købmandslogik. Kan det betale sig, eller kan det ikke betale sig?”.

Læs også Ole Marks kronik skrevet i samarbejde med Karsten Arnbjerg-Nielsen: 
Havet skyller ind over Danmark – hvad gør vi?

Vandledningsstien i Gladsaxe

Nordvand og Gladsaxe Kommune har forlænget Vandledningsstien til Grønnemose Skole. Stien er koblet på den eksisterende cykelsti i Høje Gladsaxe Park. Langs med den nye sti har vi skabt et rekreativt miljø med en å og en række åbne regnvandssøer og -bassiner. Det nye rekreative anlæg er en del af et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter.

Foto: Bisgaard Landskabsarkitekter