Teknologi rummer et enormt potentiale i forhold til at forhindre sygdomme og få os til at leve længere. Vi har samlet en række gode eksempler på sundhedsteknologi, der kan gøre verden til et bedre sted.

 

Sundhedsteknologi: Succesfuld implementering af teknologi er vejen til bedre behandling

Den danske demografi, sundhedssektoren og danskernes forhold til sundhed er under grundlæggende forandring. Vi bliver flere, men ikke nødvendigvis raskere, ældre. Sygehuse centraliseres, og der lægges vægt på ambulant behandling. Samtidig stryger den ene sundhedsbølge efter den anden ind over landet, ikke mindst med de sociale medier og fra helt andre aktører end vi er vant til. Men de rammer kun en del af befolkningen.

Det er ikke længere den offentlige danske sundhedssektor, der har monopol på danskernes sundhedog heller ikke på vores sundhedsdata. Det kræver en langt  mere offensiv tilgang til digitale løsninger, hvis sundhedssektoren fortsat skal have overblik og handlekraft, både i forhold til forebyggelse hos borgere, behandling af patienter, levering af forskningsmateriale til universiteterne og samarbejde med sundhedsprofessionelle og virksomheder for at sikre innovation og udvikling.

Succesfuld implementering af digitale løsninger i sundhedssektoren kan føre til bedre og mere præcis behandling, en større følelse af sammenhæng i behandlingsforløb og bedre mulighed for forebyggelse.

Læs mere i Siri-kommisionens anbefalinger