Techtopia 193: Kina viser verden vejen til digital valuta

Kina er blevet et af verdens mest digitale samfund, hvor smartphonen er centrum for alt. Næste skridt bliver en digital, statsstyret valuta.

CBDC - central bank digital currency - er en digital valuta udstedt af en centralbank. En digital version af kontanter, men ikke en bitcoinlignende kryptovaluta.

I Kina har mere end 100.000 mennesker downloadet en app til teste den kommende e-yuan. De to apps WeChat og Alipay dominerer de kinesiske marked. De er grundlaget for de fleste af Kinas fremskridt inden for digitale betalinger, fordi de var de første til at popularisere mobilbetalinger og de første til at erhverve digitale banklicenser.

Vesterlændinge, som er flyttet til Kina, siger ofte, at de ikke har haft kontanter på sig de sidste fem år. Den amerikanske finansmand Richard Turrin er ingen undtagelse. Han har netop udgivet bogen "CASHLESS" - kontantløs, der fortæller historien om Kinas vej fra fattige bønder uden bankkonti over apps og digitale handelsplatforme til en statsstyret digital valuta.

Medvirkende:
Richard Turrin, forfatter og FinTech, AI og Innovation Consultant

Link:
Richard Turrin på Amazon

Abonnér på Techtopia Podcast

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Herunder emner som AI, blockchain, bio hacking, digitalisering, kvantecomputere, robotter og meget mere. Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts på en række platforme: