11.05.2017
3 min læsetid

Vi fløj til månen med en ion-motor og 42 kilo brændstof

Skal vi bosætte os på Mars får vi brug for mere effektive motorer, som kan fragte. Et godt bud på en teknologi er ion-motoren, som allerede har vist sit værd som rummets lastvognsmotor.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

Lige fra de første homo sapiens vandrede ud af Afrika, har tendensen været klar. Mennesket er skabt til at sprede sig og opdage nye lande, kontinenter og måske på sigt nye planeter. Men før vi for alvor kan starte koloniseringen af fx Mars er der dog en række udfordringer, som skal løses. Blandt andet er vi nødt til at finde langt bedre motorer, hvis drømmene om mennesker på andre planeter skal realiseres.

“Vi skal jo både frem og tilbage til Mars, så vi kan ikke flyve med almindelig raketdrift. Vi bliver nødt til at finde en mere effektiv motor. Og den eneste motor, der virkelig kan holde og give den trykkraft, der skal til for en pris, vi kan betale, det er en ion-motor,” fortalte John Leif Jørgensen fra DTU Space, da han var gæst i IDA Fremtidsupdate.

Her fortalte han også, at ion-motorerne allerede er en teknologi, som bliver brugt på kommunikationssatellitterne, og at blandt andre NASA arbejder med udviklingen af ion-motoren, som kører på solenergi og en tung gas, som man ioniserer og accelerer i et elektrisk felt.

“Det svarer til at tilføre den en masse kinetisk energi, og det virker helt vidunderligt. Man får 10-15 gange så meget ud af brændstoffet, som du gør ved almindelige kemiske raketter,” fortalte han.

Og selv om man stadig er tidligt i udviklingsfasen for ion-motoren, er det på ingen måde en totalt uprøvet teknologi, fortalte John Leif Jørgensen, da vært Rolf Ask Clausen spurgte, hvor langt man er i udviklingen.

“Vi fløj til månen med sådan en. Vi byggede den tilbage i 2003 sammen med svenskerne, og vi fløj - i en langsom bane, det tog tre måneder at flyve til månen i stedet for fire dage - men vi fløj til månen ved hjælp af en ion-motor. Og vi fløj derud ved hjælp af 42 kilo brændstof i stedet for 3-4 tons, vi ellers skulle have brugt,” siger han.

Ion-motorens downside er i høj grad hastighed. Og turen til Månen tog “en frygtelig tid”, fortalte John Leif Jørgensen også. Men det handler også om, at teknologien ikke var moden i 2003.

“Jeg vil sige, at det var første gang. I dag kunne vi gøre det meget bedre,” sagde han og skød på, at det i dag kan gøres på 3-4 uger. Ellers begynder man at presse teknologien.

Oplagt post-raket

Han lagde heller ikke skjul på, at ion-motoren indtil videre svarer til rummets lastvogne. Skal vi fx fragte en generator eller en gravko til månen er ion-motoren oplagt.

“Vi snakker ikke mennesker, men om alt det tunge udstyr. Så kan vi altid tage sportsvognen til mennesker over tre dage,” sagde John Leif Jørgensen og fortalte samtidig, at turen til Mars kan gøres på syv måneder med en traditionel raketmotor. Men bruger vi en ion-motor vil det tage omkring 10 måneder. Til gengæld kan man flytte meget tunge ting til Mars for en relativ lille omkostning. Og på de lange ture er forskellen altså i virkeligheden ikke så stor.

“Det er fordi accelerationsfasen i stedet for at være 20 minutter, som med kemiske raketter, så strækker den sig over en måned i stedet. Og det er derfor, det tager en måned mere til at accelerere i starten og en måned mere til at bremse i den anden ende. Resten af tiden cruiser man,” fortalte John Leif Jørgensen.

Se hele webinaret, hvor John Leif Jørgensen også fortæller om den næste Mars-rover, hvilke udfordringer der er ved at lande på Mars, hvor det er interessant at søge efter liv, hvor hurtigt vi kunne komme til Mars, hvis store spillere som Google gik ind i rumfart og meget andet. 

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev