12.11.2020
1 min læsetid

5G netværkets betydning for samfundet, virksomhederne og borgerne

5G er kommet. Hør om, hvilken betydning det med sikkerhed vil få, og hør om de mange muligheder, der ligger i det nye og meget hurtige system.

IDA

af IDA

Efter adskillige års planlægning, udvikling og ikke mindst ophedet debat, er de første danske 5G-netværk blevet aktiveret inden for de seneste måneder. 5G er både elsket og hadet. Fortalerne håber på lynhurtige forbindelser, der sætter turbo på udviklingen af førerløse biler, Internet of Things og færre kabler på fabrikken. Kritikerne derimod frygter for de sundhedsmæssige konsekvenser af den øgede mobilstråling.

Du får en teknisk introduktion til det nye netværk, og hvordan det adskiller sig fra 4G, ligesom de største myter om 5G bliver taget under kærlig behandling. Det gælder blandt andet frygten for sundhedsfarlig stråling og forventningen til ultrahurtige trådløse forbindelser.

Oplæg ved Laurids Hovgaard, som er journalist på Ingeniøren. Han dækker løbende 5G, telekommunikation, Internet of Things, elektronik og andre digitale teknologier. Oplægget fokuserer på, hvad næste generations mobilnetværk betyder for samfundet, virksomheder og borgere

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev