06.11.2019
1 min læsetid

Batteritog - behøver vi elektrificere alle jernbaner for at blive

Er batteritog en god løsning, som sparer køreledninger og master for kortere jernbanestrækninger? Lasse Toylsbjerg-Petersen fra Bombardier giver nogle svar!

IDA

afIDA

Batteritog - behøver vi elektrificere alle jernbaner for at blive emissionsfrie?

Tog med elektrisk traktion tilbyder bedre performance, lavere driftsomkostninger og ingen emissioner. Derfor har Folketingets politiske partier bevilget penge itl at færdiggøre elektrificeringen af den danske Jernbane. Traditionel elektrificering med fundamenter, master, køreledninger, omformerstationer og i mange tilfælde erstatning af ældre broer med nye og højere udgaver, er også meget dyr. Særligt for de sekundære togstrækninger i Danmark – der udgør 58% af det danske jernbanenet – vil omkostningerne til elektrificering blive høje.

Samme konklusion har man nået i Tyskland, og det har ført til et krav om at alle nye tog fra 2024 er emissionsfrie – uden at landets 445 sidebaner elektrificeres. Som svar på denne udfordring tilbyder leverandørerne af togmateriel både tog drevet ved brint eller ved batterier. Særligt batteritog har en række spændende egenskaber i en dansk sammenhæng, hvor hovedstrækningerne elektrificeres, mens sidebanerne ikke bliver det. Samtidig er mange danske tog ved at være klar til udskiftning, og trafikmønstrene giver mulighed for at tænke nye løsninger ind i Jernbanen.

Foredraget her tager et grundigt kig på batteritog. Hvor langt er man i udlandet, hvad kan et batteritog, hvad kan det ikke – og på hvilke strækninger vil et skift til batteritog give et emissionsfrit løft af den kollektive transport.

Foredragsholder er Lasse Toylsbjerg-Petersen, der udover at være Salgsdirektør hos togproducenten Bombardier også har erfaring som planlægningschef i Banedanmark og industrial supervisor for en DTU Master Thesis om netop batteritog.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig Technorama

I Technorama får du et overblik over de vigtigste historier fra teknologiens verden, hvad end det handler om etiske dilemmaer, nye teknologiske landvindinger eller spæde opfindelser.
  • Aktuelle artikler
  • Det bedste vi har set
  • Ugens nyhedsoverflyvning
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev