29.11.2020
1 min læsetid

Bliv klogere på Git

Et versionsstyringssystem der understøtter moderne agil softwareudvikling.

IDA

af IDA

Agil Softwareudvikling og versionsstyring

Måden vi udvikler software, og de værktøjer vi bruger, har ændret sig meget over det seneste årti. Hele software verdenen snakker om agile metoder, continuous integration og delivery, og seneste DevOps.

Det skal være slut med at arbejde i måneder eller halvår på en “ny version” og så gå igennem helvede for at få vores ændring integreret med den eksisterende kode. Nu vil vi arbejde på små “features”, og gerne integrere ændringer dagligt eller endnu hurtigere, og aflevere disse, så vi kan få kvalificeret feedback fra vores automatiserede bygge-systemer.

Sammenlagt stiller alt dette helt nye krav til vores versionsstyringssystemer, og har været med til at drive den bevægelse, hvor næsten alle er skiftet eller er ved at skifte til moderne distribuerede versionssystemer, og her snakker vi efterhånden næsten udelukkende om Git.

På webinaret gennemgår vi:

Vi starter med at sætte Git lidt i kontekst ved at se på, hvordan it-verdenen ser ud i dag med agile metoder, continuous delivery og DevOps, og hvorfor det er så vigtigt at have en smidig og effektiv software pipeline - ikke kun til vores programmerings-projekter, men også til f.eks. Infrastruktur beskrivelser og dokumentation “i kodeform”.

Vi vil se på, hvad det vil sige, at Git er et distribueret versionsstyringssystem, og hvorfor netop dette er så vigtig en egenskab.

På webinaret vil vi kort komme ind på, hvordan Git “ser” verdenen, hvordan det understøtter bl.a. meget billige “branches” (kodespor), og hvad det betyder for vores måde at arbejde på, f.eks. muligheden for at arbejde i små skridt lokalt på sin egen maskine, og siden “rydde op” i sin historik, inden man afleverer sine ændringer.

Til sidst vil vi se på, hvordan versionsstyring i Git passer ind i en større sammenhæng med moderne continuous delivery, build servere, og nogle af de workflows (Pull requests, pre-tested integration) der typisk bliver brugt i den sammenhæng.

Webinaret er ikke et “kursus i Git”, ikke engang et intro-kursus, da det vil være umuligt at yde værktøjet retfærdighed på den korte tid. Til gengæld er det en lidt mere abstrakt introduktion, og forhåbentligt en appetitvækker til enten at lære Git at kende, eller til at dykke meget dybere ned i de ting man kan med værktøjet, hvis man allerede er bruger.

Målgruppe

Webinaret er for alle der er nysgerrige på Git, enten fordi de selv bruger Git eller andre versionsstyringssystemer i det daglige, eller bare gerne vil have en bedre forståelse af de workflows Git understøtter og de muligheder, det giver udviklere.

Der vil både være noget for deltagere, der aldrig har brugt Git før, og noget for folk, der måske bruger det dagligt, men aldrig rigtig har “set lyset” i Gits styrker og fordele over ældre alternativer.

Underviser

Jan Krag er DevOps konsulent og underviser hos Eficode, en nordisk konsulentvirksomhed der specialiserer sig i netop DevOps området. Jan har flere års erfaring med undervisning på Git kurser, har holdt foredrag på flere konferencer og har næsten 20 år med softwareudvikling under bæltet.

Deltag på IDAs kursus og lær mere om Git

Få en god forståelse af distribueret versionsstyring og få de nødvendige færdigheder til virkelig at lykkes med Git på IDAs kursus Mastering version control with Git.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev