Hvordan vi renser verdenshavene for plastik?
af IDA
Ifølge Joao Sousa, der er project manager hos International Union for Conservation of Nature, der blandt andet står for listen over udrydningstruede dyr, handler det i første omgang om at få lukket ned for den massive udledning af plastaffald til verdenshavene. Eller som han sagde “close the Plastic Tab“.
“Ideen om at rengøre en pool uden at lukke for forurenings-hanen giver ikke mening. For det vil tage for evigt,” sagde han i sit oplæg.
Joao Sousa mener, at det handler om bedre samarbejde på tværs af landene. Blandt andet via regionale paneler og ved at stramme reglerne markant for udledning, men også ved f.eks. at “mainstreame plastic footprint” i årsregnskaber.
“Hvis firmaer allerede rapporterer CO2-emission, bør de også beskrive udledning af plastik. Det giver mening,” siger han.
IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.
De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.