17.11.2020
1 min læsetid

Cobots i fremtidens produktion

Hvad kan en cobot? Hvordan med sikkerheden? Og hvilket potentiale har den i fremtiden produktion? Det giver Teknologisk Institut sit bud på, til dette gratis webinar.

IDA

af IDA

Kollaborative robotter eller cobots – robotter, der kan arbejde side om side med mennesker uden afskærmning – vinder større og større indpas. Få en ”hands-on” fremvisning af, hvad en cobot kan, sikkerheden omkring den og hvilket potentiale den har i fremtidens produktion.

Om oplægsholderne:

Karsten Ahrentsen
Seniorkonsulent og cand. scient. i datateknologi med mange års erfaring som konsulent med udvikling og implementering af automationsprojekter i danske og udenlandske virksomheder.

Søren Peter Johansen
Faglig leder på Teknologisk Institut. Søren har gennem 20 år arbejdet med implementering af robotløsninger for danske og europæiske produktionsvirksomheder og har derigennem opnået en bred viden om anvendelse af robotteknologi.

Morten Kühnrich
Seniorspecialist hos Teknologisk Institut med ph.d. i datalogi. Morten Kühnrich har en bred viden inden for kollaborative robotter, robotsikkerhed og agil udvikling.

IDAs Video og webinarer

IDA laver hvert år et væld af webinarer, som spænder fra dybt fagtekniske emner inden for naturvidenskab, it og engineering til konkrete råd, om hvordan du håndterer dit arbejdsliv.

De foregår live, men efterfølgende kan du se dem i optaget version på IDAs hjemmeside.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev